17 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Ghettopakken der bliver ved med at give...

SENESTE LEDERE

man. 16. sep - 2019
man. 09. sep - 2019
fre. 06. sep - 2019
tor. 05. sep - 2019

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 16. august, 2019, 13:37:19

Ghettopakken der bliver ved med at give...

Som det tidligere har været behandlet på denne lederplads, skal børnehaveklasseelever på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra et boligområde, som har stået på "ghettolisten" i løbet af de seneste tre år, bestå en sprogprøve for at starte i 1. klasse.

Som det også tidligere er fremført, er denne antipædagogiske og ondskabsfulde regel blevet indført som en del af kampen mod såkaldte "ghettoer" med ikraftrædelse fra 1. august i år.

Hvorfor dog lytte til fagkundskaben og pøblen, når man skal vise handlekraft?

Hvad der ikke tidligere har været fremme er, at de omfattede skoler også fremover skal gennemføre en obligatorisk sprogprøve for eleverne i 1.-9. klasse, hvis de undervises i dansk som andetsprog – men vel at mærke skal stoppe med at modtage denne undervisning.

Denne ubemærkede del af ghettopakkens konsekvenser for grundskolen i Danmark kunne folkeskolen.dk løfte sløret for torsdag. Og tak for det!

For noget tyder på, at der i toppen af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har været et ønske om, at denne del af deres aftale ikke skulle udsættes for demokratisk debat i offentligheden.

I hvert fald fortæller en pavestolt Alex Ahrendtsen, som fremhæver, at han er manden bag denne del af pakken, at han er godt tilfreds med, at offentligheden ikke er blevet inddraget:

"Jeg ved ikke, hvorfor den her del er fløjet fuldstændig under radaren – det har også undret mig. Men egentlig har jeg bare været tilfreds med det. For så er loven blevet vedtaget uden palaver", siger han til folkeskolen.dk.

Et dejligt, uforurenet indblik i hr. Ahrendtsens demokratiske sindelag: Demokratisk debat i offentligheden er besværlig palaver.

Men måske hele denne pakke af angreb på de almene boliger, fattigste familier, etniske minoriteter med mere, som går under navnet ghettopakken, kunne have haft godt af lidt "palaver".

Måske kunne partierne bag pakken måske ligefrem være blevet klogere – og de endelige beslutninger bedre, hvis de mennesker, som ved noget om problemerne og de mulige løsninger, var blevet hørt i processen.

Måske er landets folketingsmedlemmer ikke klogere end alle vi andre dødelige. Måske – bare måske – har fagpersoner, forskere og mennesker, der til dagligt har hænderne dybt nede i surdejen, bedre bud på, hvad virkelighedens problemer består i, og hvordan de løses.

Men hvorfor dog lytte til fagkundskaben og pøblen, når man skal vise handlekraft? Så er der ikke brug for demokratisk "palaver". Næ, handling er, hvad der skal til – og jo mere inhumant og følelseskoldt, des bedre!

Nyeste artikler

Idekamp
17. sep. 2019 - 11:34
Aktionsgruppens støtteerklæring til lufthavnenAktionsgruppen fra Blik & Rør påpeger fagforeningens og den danske models store betydning – for arbejdsforhold, for demokratiet og for at løfte en væsentlig del af statens opgaver. “Derfor bakker vi selvfølgelig op om vores kollegaer fra lufthavnen.” Nederst link til en video med støtteerklæringen.
17. sepAktionsgruppens støtteerklæring til l...
Indland
17. sep. 2019 - 10:36
Aalborg tager hul på en uge i fredens tegnI Aalborg er skoleelever, fagforeninger og fredsbevægelsen gået sammen for at sætte fokus på FN's Internationale Fredsdag og budskabet om fred i verden.
17. sepAalborg tager hul på en uge i fredens...
Fagligt
17. sep. 2019 - 10:17
Kommunale nedskæringer i Aalborg mødes med protestInden årets udgang skal der skæres 85 millioner kroner af serviceudgifterne i Aalborg Kommune. Fagforeninger mødes i dag for at planlægge protester.
17. sepKommunale nedskæringer i Aalborg møde...
Idekamp
17. sep. 2019 - 10:00
Den etniske udrensning af PalæstinaForfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen skriver om katastrofen – af palæstinenserne kaldt “Nakba” – for 70 år siden. En forbrydelse som stort set er negligeret af medierne og ukendt for de fleste. Fra december 1947 blev der foretaget 31 massakrer i palæstinensiske landsbyer.
17. sepDen etniske udrensning af Palæstina
Indland
17. sep. 2019 - 07:00
Almene boliger kæmper for FN's verdensmålAlmene boligorganisationer over hele Danmark har vedtaget, at de vil føre FN's sociale og grønne verdensmål ud i livet. Nu har de kortlagt deres foreløbige resultater.
17. sepAlmene boliger kæmper for FN's v...
Idekamp
16. sep. 2019 - 10:47
Vi vil ikke arbejde sammen med uorganiseredeUdtalelse fra Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920: Vi vil ikke arbejde sammen med uorganiserede. Vi har retten til at organisere os og føre kollektive forhandlinger.
16. sepVi vil ikke arbejde sammen med uorgan...
Fagligt
16. sep. 2019 - 10:38
Arbejdspladser bakker bagagefolk op i kamp for organiseringEn vikar i Københavns Lufthavn har sat fut i debatten om retten til at organisere sig. Støtten til bagagefolkene, der kræver, at vikaren melder sig ind i 3F, strømmer ind.
16. sepArbejdspladser bakker bagagefolk op i...

< sep 2019 >

17
17. sep. 2019 - 16:00
17
17. sep. 2019 - 16:30
17
17. sep. 2019 - 19:00
18
18. sep. 2019 - 19:00
19
19. sep. 2019 - 17:00