20 Oct 2020  

KBH: Overskyet, 8 °C

De uundværlige

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 17. april, 2020, 15:02:24

De uundværlige

Torsdag skete det frygtede igen.

En ansat i sundhedsvæsnet døde efter at være blevet smittet med coronavirus.

Denne gang en sosu-assistent fra Bispebjerg Hospital. Han blev 36 år og er dermed det yngste offer for et coronadødsfald i Danmark.

Krisen viser med al ønskelig tydelighed, hvor elendig sikkerhed de lavestlønnede har i dagens Danmark. 

Det tragiske dødsfald er et eksempel på, hvem det er, der står i første række og tager risikoen, når sundhedsvæsnet og velfærdssamfundet skal holdes oppe.

Sosu-assistenter, sygeplejersker, pædagoger, lagerarbejdere, bus- og lastbilchauffører, bygningsarbejdere, rengøringsarbejdere, butiksansatte – bare for at nævne nogle.

Forbløffende mange af ovenstående er ofte lavtlønnede og i usikre jobs. Men det er åbenbart dem, samfundet har brug for, når det skal klare sig igennem en hård krise. Dem man ikke kan undvære.

Det er langt fra dem alle, der beskyttes godt nok mod coronasmitte. Også i andre lande ser man, at blandt andre sundhedsarbejdere og buschauffører og bygningsarbejdere dør af den frygtede virus, fordi de skal passe deres arbejde.

”Hvorfor er de, der arbejder med livsvigtige områder, altid lavtlønnede?” spurgte arbejderdigteren Carl Scharnberg i et af sine digte. Det spørgsmål kan stadig stilles.

Coronakrisen skærper modsætningerne og udstiller klassesamfundet.

Dem, der er i de mest usikre jobs – for eksempel på 0-timers-kontrakter – mærker i nogle brancher, at de kan smides af med kort varsel. Andre skal arbejde dobbelt så meget, fordi krisen kradser, men under bekymrende sundhedsvilkår. Det er nemlig en ansættelsesform, der kan gøre det svært at sige fra over for farligt arbejde.

Mens nogle bliver uundværlige, selv om de til daglig oplever meget lidt respekt, bliver andre behandlet som en brug og smid væk-arbejdskraft under krisen.

0-timers-kontrakterne, hvor du ikke har sikkerhed for et bestemt antal timer eller løn, findes blandt andet på sosu-området og blandt buschauffører. Men tendensen breder sig blandt arbejdsgivere, der ønsker mest mulig fleksibilitet og færrest mulige rettigheder til de ansatte.

De løst ansatte er ofte dårligt organiserede, og fagbevægelsen i Danmark har ikke været gode til at samle dem op.

Men under coronakrisen dukker nye grupper af 0-timers-ansatte op, blandt andet på sociale medier. Løst ansatte der fortæller, at de – modsat de fleste andre – står uden sikkerhed, når krisen rammer.

Skolebuschauffører, tjenere, vikarer, taxachauffører og rengøringsfolk der uden varsel har mistet deres livsgrundlag.

Krisen viser med al ønskelig tydelighed, hvor elendig sikkerhed de lavestlønnede har i dagens Danmark. Også dem man ikke kan undvære.

Nyeste artikler

Indland
19. okt. 2020 - 13:35
Med Frank Jensens afgang vokser kravet om grundlæggende kulturændringerDer skal gøres op med en sexistisk og magtfuldkommen kultur på Københavns Rådhus, mener blandt andre DSU, Enhedslisten og Kommunistisk Parti.
19. oktMed Frank Jensens afgang vokser krave...
Udland
19. okt. 2020 - 12:29
Bevægelsen for Socialisme genvinder magten i BoliviaSøndagens parlaments- og præsidentvalg endte med en stor sejr til Bevægelsen for Socialisme (MAS), knapt et år efter et højreorienteret kup imod MAS og Bolivias præsident Evo Morales.
19. oktBevægelsen for Socialisme genvinder m...
Idekamp
19. okt. 2020 - 11:46
Sammenkædning er en kæde om benetDen Danske Model med de nuværende sammenkædningsregler er en tyk kæde om benet på os arbejdere, understreger David Vedersø.
19. oktSammenkædning er en kæde om benet
Indland
19. okt. 2020 - 11:34
Spaniensfrivillige mindet ved stemningsfyldt højtidelighed Fremmødet ved årets mindehøjtidelighed for de danskere, som faldt i kampen mod fascismen under Franco-styret i Spanien, var stort. I år var der særlig fokus på de danske søfolk, der mistede livet.
19. oktSpaniensfrivillige mindet ved stemnin...
Indland
19. okt. 2020 - 07:52
EU-handelsaftale møder kritik: Underminerer demokrati og klimaDemokratiet og de nationale, folkevalgte parlamenter bliver kørt ud på et sidespor, hvis handels- og investeringsaftalen mellem EU og Mercosur-landene får sine egne organer, der skal fortolke og løbende ændre i reglerne for eksempelvis sprøjtegifte, advarer Greenpeace.
19. oktEU-handelsaftale møder kritik: Underm...
Udland
19. okt. 2020 - 07:07
Cambridge Universitet dropper investeringer i fossile brændstofferCambridge Universitet forpligter sig til at fjerne alle investeringer fra fossile brændstoffer i kampen mod klimaforandringer. Universitetets økonomiansvarlige peger på moralske, politiske og sociale argumenter for tiltaget, der kan inspirere andre til at følge trop.
19. oktCambridge Universitet dropper investe...
Udland
19. okt. 2020 - 06:50
Joe Biden lover at hæve selskabsskatten en smuleDemokraternes præsidentkandidat Joe Biden vil hæve selskabsskatten fra 21 til 28 procent. For fire år siden var den 35 procent. Biden er alt for erhvervsvenlig, lyder det fra kritikere, men han rejser alligevel en række af fagbevægelsens "påtrængende krav".
19. oktJoe Biden lover at hæve selskabsskatt...

< okt 2020 >

21
21. okt. 2020 - 17:00 til 19:00
22
22. okt. 2020 - 13:30 til 15:00
22
22. okt. 2020 - 15:00 til 16:00
23
23. okt. 2020 - 11:30 til 14:00

Nyeste: Idekamp