01 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Danmark i hjertet

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 22. februar, 2021, 17:55:21

Danmark i hjertet

Danmark vil ikke længere beskytte asylansøgere og behandle deres ansøgning om asyl. Flygtninge skal i stedet henvende sig i et modtagecenter i "tredjeland" – for eksempel i Afrika – altså de områder, der i forvejen huser 75 procent af verdens flygtninge.

Vi ved fra historien, at når man først har frataget én gruppe mennesker basale demokratiske rettigheder og retssikkerhed, er der ikke langt til den næste.

Udliciteringen vil endnu engang forringe beskyttelse og rettigheder for verdens mest sårbare mennesker, fastslår FN, men det er regeringen ligeglad med. 

Den underminerer med åbne øjne det internationale asylsystemet, som man frejdigt erklærer for "fallit". Ganske få flygtninge søger om asyl i Danmark, men alligevel vil regeringen ikke tage ansvar.

Forslaget er blot det seneste i rækken af udspil i kapløbet blandt de toneangivende partier om at være mest fremmedfjendsk. Der er åbnet en port til retsløshed, som på sigt ikke kun handler om flygtninge.

Udlændingeminister Tesfaye ønsker stramninger for dansk statsborgerskab for personer dømt for kriminalitet. De skal som udgangspunkt ikke kunne få statsborgerskab, medmindre det godkendes af Folketingets Indfødsretsudvalg. I den debat lægger flere politikere ikke skjul på, at det handler om at udelukke folk fra Mellemøsten og andre muslimer. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvem der får dispensation for cykeltyveriet, og hvem der ikke gør.

Venstre går skridtet videre og foreslår "demokratisamtaler" med ansøgere. Man skal vise, at man respekterer "det danske folkestyre, den danske kultur og de danske værdier", lyder det i oppositionens forsøg på at overgå regeringen.

Alene navnet er absurd, al den stund at det netop undergraver demokratiske rettigheder og retssikkerhed. For slet ikke at tale om Danmarks og NATO’s medansvar for de mange flygtninge gennem krige, der er alt andet end demokratiske og folkeretslige. Som om danske værdier bestod af diskrimination og forskelsbehandling.

Udlændingeministeren taler med salighed i stemmen om, at det hele handler om at have "Danmark i hjertet". Det er, når Dannebrog er i kagen til fødselsdagen, forstås.

Andre gange gentages det til hudløshed, at danskerne i flygtningelejre i Syrien "har vendt Danmark ryggen" og derfor åbenbart ikke kan forvente den retssikkerhed, dansk statsborgerskab normalt burde give. Igen erstatter subjektiv moral på et løst faktuelt grundlag den lov og orden, som partierne ellers påstår at repræsentere.

Den vulgære nationalisme er på vej frem i fuld fart med tavs billigelse fra de store partiers såkaldte baglande.

Vi ved fra historien, at når man først har frataget én gruppe mennesker basale demokratiske rettigheder og retssikkerhed, er der ikke langt til den næste. Det være sig arbejdsløse, andre minoriteter eller politiske modstandere.

Udviklingen er i sidste ende et angreb på arbejderklassen. Den danske.

Nyeste artikler

Idekamp
01. mar. 2021 - 12:07
En atomkrig rykker tættere påHvis USA ønsker at øge sin trussel med atomvåben mod Rusland og Kina, vil man tvinge disse lande til en kraftig oprustning, skriver Poul Eck Sørensen.
01. marEn atomkrig rykker tættere på
Idekamp
01. mar. 2021 - 11:46
Navnebeskyttelse til offentligt ansatteBorgerforslag: Offentligt ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og kunne føle sig trygge, når de har fri. Derfor er navnebeskyttelse en nødvendighed.
01. marNavnebeskyttelse til offentligt ansat...
Idekamp
01. mar. 2021 - 10:58
Til Lizette Risgaards seneste blogClaus Nielsen har en korrektion.
01. marTil Lizette Risgaards seneste blog
Indland
01. mar. 2021 - 10:32
Politiet opløser blokade på Amager FælledPå tredjedagen af blokaden mod byggeforberedelserne på Amager Fælled satte politiet massivt ind. De fleste aktivister flyttede sig efter gentagne advarsler. Fem blev anholdt. Alt foregik fredeligt og roligt.
01. marPolitiet opløser blokade på Amager Fæ...
Navne
01. mar. 2021 - 08:11
Linda Knudsen er dødKræften satte alt for tidligt en stopper for Linda Knudsens liv. Vi har mistet en god ven, og Arbejderen har mistet en god støtte.
01. marLinda Knudsen er død
Fagligt
01. mar. 2021 - 05:59
OK21 indeholder kun hensigtserklæringer om et opgør med deltidsstillingerSelvom både fagforeninger og arbejdsgivere op til OK21 sagde, at der skulle findes løsninger på deltidskulturen i kommuner og regioner, så skal man kigge godt efter i forligene for at finde konkrete forbedringer.
01. marOK21 indeholder kun hensigtserklæring...
Indland
26. feb. 2021 - 17:01
Klimaråd dumper regeringen: Leverer kun én tredjedel af nødvendig CO2-reduktionDe initiativer, som regeringen foreløbig har vedtaget, leverer kun én tredjedel af den CO2-reduktion, der er nødvendig, for at Danmark lever op til sin egen klimalov og når målet om at skære 70 procent af sit CO2-udslip inden år 2030.
26. febKlimaråd dumper regeringen: Leverer k...

< mar 2021 >

01
01. mar. 2021 - 16:00 til 17:00
01
01. mar. 2021 - 17:00
04
04. mar. 2021 - 11:00 til 05. mar. 2021 - 19:00

Nyeste: Idekamp