06 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

Dagpengesystemet skal genoprettes

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 23. januar, 2020, 14:36:12

Dagpengesystemet skal genoprettes

Dagpengesystemet er igen kommet på den politiske dagsorden. Det er der mange gode grunde til, da det over år er blevet voldsomt forringet, og der er stort behov for genopretning.

Siden 2010 har således over 100.000 mistet dagpengeretten på grund af højere krav til optjening og kortere periode, man kan få udbetalt dagpenge. Mange er endt helt uden forsørgelse. 

Med den nuværende arbejdsløshed er dagpengesystemet en gedigen overskudsforretning for statskassen.

Samtidig er dagpengenes dækning blevet voldsomt udhulet. I 1980 udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I 2025 vil den kun udgøre 44 procent.

Udhulingen sker, fordi dagpengesatsen ikke længere følger lønudviklingen. Fagbevægelsens Hovedorganisation har beregnet, at hvis dagpengeniveauet havde fulgt lønudviklingen siden midt 90’erne, ville en arbejdsløs i dag få 3400 kroner mere i dagpenge om måneden.

Udviklingen har åbnet en ladeport for private løsninger. I dag har 400.000 danskere tegnet en ekstra lønforsikring. Enten via en kollektiv ordning eller en individuel forsikring.

Senest har vi set ASE tilbyde en lønforsikring for samme pris som i a-kassen – men vel at mærke med en langt højere ydelse ved ledighed. Det kan lade sig gøre, fordi forsikringen kun tilbydes til faggrupper med meget lav ledighed.

Udviklingen bekymrer med god grund fagbevægelsen. Den solidariske ordning bliver undergravet, hvis de bedst stillede vælger private løsninger. Samtidig er frygten for arbejdsløshed blevet en barsk realitet for mange og udøver også et pres mod lønnen.

Dansk Metal, HK, 3F og FOA har hen over julen ført en kampagne for at få sat en stopper for udhulingen af dagpengesystemet. Den er nu blevet grebet på Christiansborg, hvor en række partier (Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Dansk Folkeparti) nu kræver, at regeringen sætter sig til forhandlingsbordet.

Regeringen udtrykker stor forståelse for problemet, men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger samtidig meget klart, at der ikke er råd. Det vil nemlig koste "et meget stort milliardbeløb", hvis dagpengene skal forhøjes.

Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Regeringens definition af, hvad der er råd til, hænger nemlig ikke sammen med, hvad der er i statskassen, men hvad EU's stramme budgetregler tillader. Hvis regeringen droppede EU's finanspagt og skrottede budgetloven, kunne den disponere anderledes frit.

Faktisk er der også gode økonomiske grunde til at hæve dagpengeniveauet. Med den nuværende arbejdsløshed er dagpengesystemet en gedigen overskudsforretning for statskassen. Og jo flere, som er medlem af en a-kasse, jo større er overskuddet.

Det viser beregninger, som blev foretaget sidste år under daværende finansminister Kristian Jensen. Faktisk skal vi op på en ledighed på 6,2 procent, før statskassen begynder at betale til dagpengesystemet. 

Der er altså masser af gode grunde til at få genoprettet dagpengesystemet. Spørgsmålet er, om regeringen vil.

Nyeste artikler

Indland
06. apr. 2020 - 15:25
Et stærkt offentligt sundhedsvæsen er afgørende under coronakrisenPå rekordtid har de danske sygehuse omstillet sig til at kunne takle coronaepidemien. At vi har et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle er en kæmpe fordel i den aktuelle krise, mener ansatte fra top til bund i sundhedsvæsenet.
06. aprEt stærkt offentligt sundhedsvæsen er...
Teori
06. apr. 2020 - 13:31
Epidemier er ikke blot en del af vores kultur – de skabes af vores kulturVirus muterer konstant. Men det er mennesker og deres handlinger, der afgør, om de bliver livstruende. Derfor er pandemier som covid-19 tæt forbundne med den måde, som mennesker lever og organiserer deres økonomiske liv. Og derfor kan de heller ikke vurderes løsrevet fra den kapitalistiske produktionsmåde, der er fremherskende over det meste af kloden.
06. aprEpidemier er ikke blot en del af vore...
Idekamp
06. apr. 2020 - 12:40
Solidaritet, EU og helbredelseDet er usmageligt at bruge blandt andet coronavirus til at fremme en bestemt positiv holdning til EU – og give det udseende af, at det har noget med solidaritet at gøre, skriver Kim Nielsen.
06. aprSolidaritet, EU og helbredelse
Navne
06. apr. 2020 - 09:41
Jens Peter Madsen 70 årHistoriefortæller og foredragsholder, Jens Peter Madsen, Davinde, Odense har rundet 70 år den 5. april.
06. aprJens Peter Madsen 70 år
Fagligt
06. apr. 2020 - 07:37
Udenlandske metroarbejdere sættes i karantæne efter fagligt presLokale fagforeninger har gennemtrumfet, at udenlandske håndværkere kommer i 14 dages karantæne, inden de genoptager arbejdet på metrobyggeriet i Københavns Sydhavn. Antallet af arbejdere, der pendler ind og ud af Danmark for at arbejde, er ukendt.
06. aprUdenlandske metroarbejdere sættes i k...
Udland
05. apr. 2020 - 16:47
USA truer Venezuela militært midt under coronaepidemienMens Venezuela har fuld opmærksomhed på coronaepidemien, tvinges landet til at mobilisere til forsvar mod nye militære trusler fra USA, der er klar til at betale 15 millioner for præsidentens hoved.
05. aprUSA truer Venezuela militært midt und...
Indland
03. apr. 2020 - 12:24
Protester har sikret mimrekortets fremtidUnge og ældre kan se frem til bedre og billigere offentlig transport. Ny aftale sætter 361 millioner kroner af til at forbedre den kollektive trafik. Det betyder blandt andet, at mimrekortet bevares og et billigere ungdomskort.
03. aprProtester har sikret mimrekortets fre...

< apr 2020 >

06
06. apr. 2020 (Hele dagen) til 13. apr. 2020 (Hele dagen)
09
09. apr. 2020 (Hele dagen) til 11. apr. 2020 (Hele dagen)