25 Feb 2021  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Behov for offentlig vaccineproduktion

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 06. januar, 2021, 13:15:18

Behov for offentlig vaccineproduktion

I disse dage, hvor vaccineleverancer diskuteres heftigt, er det uhyrligt at tænke på, at Danmark i 2016 solgte Statens Serum Instituts vaccineproduktion til et saudiarabisk selskab for kun 15 millioner kroner. 

Mange havde ellers advaret mod salget, som blev besluttet af samtlige Folketingets partier på nær SF, Enhedslisten og Alternativet. 

Forskere kunne have delt viden og udviklet en vaccine, som kunne produceres mange forskellige steder i verden. 

Analyser havde påpeget, at et salg risikerede at føre til stigende udgifter til vacciner, fordi man skulle købe vacciner på et "frit" marked med få medicinalfirmaer, og et salg ville svække det danske vaccineberedskab og forsyningssikkerheden...

En national offentlig vaccineproduktion havde ikke her og nu løst problemet med leverancer af covid-19-vacciner, som få store medicinalvirksomheder sidder på. Men det havde givet et andet perspektiv på sigt.

>> LÆS OGSÅ: Professor i sundhedsret: Er vi trygge ved at vaccineproduktion er ude af vores hænder?

Det perspektiv manglede, da statsminister Mette Frederiksen på tirsdagens pressemøde blev foreholdt kritikken af, at EU ikke har indkøbt vaccine hurtigt nok. Hendes eneste budskab var køb, køb, køb...

Som borger i et land, hvor vaccine tilbydes gratis til alle, og staten garanterer, at alle kan blive vaccineret, er det naturligvis godt, at der tages håndfast fat om at sikre vaccine nok. Men det har også en bagside. 

Internationalt har der udviklet sig et usmageligt slagsmål om at få fingre i vaccinen først. De rige lande har taget føringen – de har råd til at betale prisen for at komme først til fadet. Det er den politik, både EU og Danmark følger. Danmark har således bestilt langt flere portioner vaccine, end vi er borgere i landet. 

Allerede i maj advarede 250 sundheds- og ulandsorganisationer ellers om, at "der er en reel fare for, at adgang til medicinske gennembrud mod corona vil blive begrænset af nationer, høje priser eller forretningshemmeligheder".

>> LÆS OGSÅ: 250 sundheds- og ulandsorganisationer kræver corona-vaccine for alle

De 250 organisationer opfordrede i stedet til, at virksomheder, sundhedsmyndigheder og regeringer skulle dele medicinsk teknologi, investere i offentlige produktionsfaciliteter og fremme adgang til alle.

Sådan er det ikke gået. I dag er det de få store medicinalselskaber, som kører med coronaklatten. 

Før covid-19-pandemien slugte verden, investerede de store medicinalfirmaer ellers kun lidt i vacciner mod globale sygdomme og vira. Det var ikke rentabelt nok. Den holdning blev ændret med covid-19-pandemien. Nu er der milliarder at tjene. Og i dobbelt-hurtig tid er der blevet udviklet vacciner.

Når det kunne lade sig gøre, skyldes det ikke mindst, at medicinalfirmaerne kunne trække på offentlig finansieret forskning fra universiteter og statslige institutioner.

Samtidig er der i mange lande givet statsstøtte til at booste udviklingen af en covid-19-vaccine. Men alligevel er det medicinalfirmaerne, der udtager patenterne og producerer og markedsfører vaccinen, som derefter kan sælges til regeringer med enorm fortjeneste. 

>> LÆS OGSÅ: Folkepatent på covid-vaccine

Sådan blev det gjort før pandemien – og sådan sker det også nu. Men det kunne have været gjort på en anden måde. Forskere kunne have delt viden og udviklet en vaccine, som kunne produceres mange forskellige steder i verden. 

Sagen er jo, at pandemien skal slås ned på verdensplan, før den reelt er overvundet. Det kræver samarbejde og offentlig produktion.

Som de 250 organisationer påpeger: Sundhed er en menneskeret! Medicinsk viden er et offentligt gode! Ingen skal efterlades!

Nyeste artikler

Fagligt
24. feb. 2021 - 09:45
JH Planter atter i konflikt med 3F på grund af underbetalingSiden 2001 har 3F gentagne gange været i clinch med ejeren af JH Planter i Sengeløse, der hyrer underentreprenører uden overenskomst, men fyrer dem igen, når 3F kører konflikt. Det er systematisk omgåelse af overenskomsten, mener 3F Høje-Taastrup.
24. febJH Planter atter i konflikt med 3F på...
Udland
24. feb. 2021 - 06:43
USA lægger op til øget konfrontation mod Kina og RuslandBåde i optakten til sikkerhedskonferencen i München i fredags og på mødet for NATO-landenes forsvarsministre vedtog man at optrappe linjen overfor Kina og Rusland, der – ifølge generalerne og politikerne i Vesten – opfører sig tiltagende aggressivt.
24. febUSA lægger op til øget konfrontation...
Fagligt
23. feb. 2021 - 17:06
EU's direktiv om en mindsteløn – til gavn for hvem? Blandt dele af de fagligt aktive græsrødder har der rejst sig den holdning, at det er usolidarisk og nationalistisk at gå imod en EU-mindsteløn. Men EU-kommissionen er i årevis gået i spidsen for at angribe løn- og arbejdsforhold i medlemslandene. En EU-mindsteløn vil være et nyt skridt i den retning.
23. febEU's direktiv om en mindsteløn –...
Fagligt
23. feb. 2021 - 12:26
3F Kastrup fylder 125 år midt i en turbulent tidLokal 3F-afdeling fejrer 125-års jubilæum i en svær situation, hvor antallet af arbejdsløse medlemmer er femdoblet det seneste år. Lokalhistorisk tidsskrift sætter fokus på fagforeningens historie.
23. feb3F Kastrup fylder 125 år midt i en tu...
Idekamp
23. feb. 2021 - 10:45
Ingen jubel over OK21Vores medlemmer kommer til at betale en del af regningen for covid-19 i form af løntilbageholdenhed, skriver Claus Pedersen på vegne af Den Offentlige Gruppe 3F-Aalborg.
23. febIngen jubel over OK21
Indland
23. feb. 2021 - 07:04
"Selvfølgelig kan man være medlem af Folketinget, selvom man er stærkt ordblind"Camilla Fabricius er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og samtidig stærkt ordblind. Det har hun fået mange negative kommentarer til, men selv afviser hun, at der er et problem.
23. feb"Selvfølgelig kan man være medle...
Indland
23. feb. 2021 - 07:00
Folketinget skal blåstemple EU's ret til at opkræve afgifterEU's stats- og regeringschefer besluttede i december sidste år, at EU skal have flere egne indtægter. Denne beslutning skal nu godkendes i Folketinget. Det åbner en ladeport for en føderal udvikling, mener kritiker.
23. febFolketinget skal blåstemple EU's...

< feb 2021 >

25
25. feb. 2021 (Hele dagen)
25
25. feb. 2021 - 20:00 til 21:15
26
26. feb. 2021 - 16:00 til 17:30
26
26. feb. 2021 - 17:00
27
27. feb. 2021 - 14:00 til 16:00

Nyeste: Idekamp