23 Jul 2018  

KBH: Spredte skyer, 24 °C

Varmt vand i undergrunden?

Varmt vand i undergrunden?

Sagen om udvinding af varmt vand fra undergrunden i Nordsjælland trækkes i langdrag. Er det benspænd, så projektet kan privatiseres?

Det er efterhånden otte år siden, at Hillerød og  det meste af Nordsjælland blev "fotograferet" lodret nedad for at undersøge, om der er varmt vand i de nederste grundvandslag. Store lastbiler kørte rundt med maskiner, som sendte trykbølger ned og opsamlede ekkoet fra jordlagene.

Undersøgelserne viste, at der er masser af varmt vand på mellem 60 og 80 grader i lagene fra to til fire kilometer nede.

Det tyder på, at der er en plan om at forære AP Møller nye milliarder i stedet for at udvinde varmen selv. 

Der findes tre anlæg til udnyttelse af geotermi – varmt vand  fra undergrunden -  i Danmark. Et på Amager og et i Nordjylland, som begge har kørt fint i årevis – og så et i Viborg, som har givet en masse problemer.

I Hillerød Forsyning havde vi allerede i 2012 planer om at bygge et anlæg i forbindelse med Solrødgård. Desværre er det ikke blevet til noget endnu, mest fordi viljen har manglet hos politikerne i forsyningen og byrådet.

Det har vist sig mest hensigtsmæssigt at bygge et meget stort anlæg, som kan forsyne mere end Hillerød har brug for, og der er derfor kontakt med andre kommuner og Vestforbrænding om et samarbejde. Men det begynder at knibe med tiden. Vores rettigheder til at udvinde det varme vand udløber til nytår.
Hvis det sker, bliver tilladelsen udbudt til private.

Og nu kommer AP Møller så på banen. De har gode erfaringer med Danmarks undergrund, olie-indvindingen har været en milliard-forretning for firmaet, og de milliarder er ikke gået til samfundet, som det er sket i  Norge. Det varme vand i undergrunden er fælles ejendom, og det er forbrugerne og samfundet, som skal have gavn af det.

Når venstremanden  Klaus Markussen, formand for Hillerød forsyning, byder "private aktører" velkommen på markedet, tyder det på, at der er en plan om at forære AP Møller nye milliarder i stedet for at udvinde varmen selv. Det forklarer måske, hvorfor vi ikke har boret for længst ?
 
 

 

28. jun. 2018 - 08:33   28. jun. 2018 - 08:40

Læserbrev

af Tue Tortzen, medlem af Hillerød Byråd for Enhedslisten, bestyrelsesmedlem i Hillerød Forsyning