25 Sep 2018  

KBH: Let skyet, 12 °C

Staten forsinker min integration

Staten forsinker min integration

Jeg er her ikke for at udnytte systemet. Jeg er højtuddannet, og jeg vil gerne arbejde og bidrage til samfundet og betale min skat.

Jeg har været gift med en dansk mand i 11 år, og i 2017 besluttede vi os for at flytte til Danmark og give vores børn et sted, de kunne kalde for hjem. Her føler jeg mig imidlertid indespærret i vores hjem uden mulighed for at lære sproget eller at arbejde, fordi det tager den danske stat 12 måneder at tildele mig et CPR-nummer.

Efter at have haft fast arbejde i mere end 18 år, går jeg pludselig bare derhjemme og laver ingenting. 

Som du sikkert ved, er der ikke meget, man kan gøre i det her land uden at have et CPR-nummer. Du kan ikke engang blive medlem af et fitnesscenter, så du kan holde dig sund. Efter at have haft fast arbejde i mere end 18 år, går jeg pludselig bare derhjemme og laver ingenting. Jeg bidrager ikke til familiens indkomst og føler mig derfor som en byrde for min mand.

Hvordan kan regeringen forvente, at udlændinge integrerer sig, når de ikke får lov til det? Integration bør ske ved ankomsten til Danmark - ikke et år efter. I det år føler man sig fuldstændig afsondret fra samfundet.

Jeg er her ikke for at udnytte systemet. Jeg er højtuddannet, og jeg vil gerne arbejde og bidrage til samfundet og betale min skat.

Men faktum er, at jeg er blevet lagt i samme bunke som dem, der kommer for at udnytte systemet.

Når man vil have, at mennesker integrerer sig, bør man give dem mulighed for at gøre det. Jo før, desto bedre.

 

12. jan. 2018 - 08:53   12. jan. 2018 - 09:00

Læserbrev

af Houda Naji, Aarhus