23 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 10 °C

Skal Vestas bygge vindmøller i besat land?

Skal Vestas bygge vindmøller i besat land?

Adskillige danske eller firmaer har i tidernes løb handlet med, solgt eller skibet ulovlige naturresurser fra det besatte Vestsahara, herunder Dansk Vejsalt, COOP, og J. Lauritzen. Nu begår Vestas samme ulovlighed.

Vestas vindmølle-projekt i Vestsahara er med til at forlænge og legitimere kolonisituationen i landet.
FOTO: commons.wikimedia.org
1 af 1

Vestas bød i 2013 ind på et vindmølleprojekt i Afrikas sidste koloni, det af Marokko besatte Vestsahara, selvom projektet er i strid med international lov og Vestas’ egne etiske retningslinjer. Om de får det, besluttes den 30. oktober. 

Al handel med eller udnyttelse af resurser fra besatte områder som Vestsahara er ulovlig ifølge FN’s konventioner.

Vindmølleprojektet, som Vestas har budt på sammen med et britisk firma og det marokkanske firma ONEE, skal blandt andet stå for opførelsen af vindmøller nær El Aaiun (Laayoune) og Boujdour – begge steder i Vestsahara, som Marokko har holdt besat siden 1975. Projektet involverer desuden industriel produktion af lokalt producerede dele, og forventes at blive sat i drift mellem 2017 og 2020.

Bryder menneskerettighederne

"Vestas er stærkt dedikeret til menneskerettighederne … som de er udtrykt i den internationale lov om menneskerettigheder", skriver firmaet i deres adfærdskodeks. Vestas er desuden medlem af FN’s Global Compact, et sæt etiske retningslinjer, der blandt andet kræver at virksomhederne sikrer, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

Alligevel er Vestas klar til at bryde international lov, hvis de får tilkendt projektet i Vestsahara. Al handel med eller udnyttelse af resurser fra besatte områder som Vestsahara er nemlig ulovlig ifølge FN’s konventioner, uden at landets oprindelige befolkning profiterer af dette, og samtidig tillader det. Ingen af disse krav er opfyldt i det projekt, Vestas byder ind på.

Tværtimod forsikrer Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario, og dennes repræsentant i Danmark Abba Malainin, at Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, hverken er blevet konsulteret eller vil profitere af dette eller andre projekter i Vestsahara.

Kritik af Marokko

I 2013, da Vestas-projektet blev diskuteret i pressen, udtalte daværende erhvervsordfører for Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht i Berlingske Tidende, at han var "bekymret for, at Vestas har været så presset, at selskabet kan være fristet til at se stort på etikken" i buddet fra Vestsahara.

Og Benny Engelbrecht står på ingen måde alene i sin kritik af firmaernes handel med den marokkanske kolonimagt i Vestsahara.

Den 14. oktober opfordrede Den Afrikanske Union FN’s medlemslande og disses firmaer til at stoppe med at investere i og udnytte Vestsaharas resurser gennem handel med Marokko, eftersom dette blot er med til at "forlænge og legitimere kolonisituationen i Vestsahara". Og to dage senere kritiserede FN Marokkos "manglende respekt for saharawiernes ret til deres naturresurser".

Siemens byder også ind

Vestas er da også langt fra alene om at ville udnytte Vestsaharas resurser. Eksempelvis har det tyske firma Siemens budt på et lignende vindmølleprojekt, også i det besatte Vestsahara. Hvem der får dette projekt besluttes også 30. oktober.

I 2013 startede Siemens’ danske afdeling desuden et stærkt kritiseret vindmølleprojekt op sammen med det marokkanske firma Nareva Holding, hvor de skulle levere vindmølledele til at bygge 22 vindmøller nær El Aaiun (Laayoune) i det besatte Vestsahara, samt installere vindmøllerne og servicere disse i fem år.

Adskillige andre danske eller danskbaserede firmaer har i tidernes løb handlet med, solgt eller skibet ulovlige naturresurser fra det besatte Vestsahara, herunder Dansk Vejsalt, COOP, og shippingfirmaerne Ultrabulk Shipping A/S, Folmer & Co., D/S Norden og J. Lauritzen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. okt. 2015 - 09:52   27. okt. 2015 - 10:00

Læserbrev

af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt