22 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 16 °C

Ministerens udokumenterede frygt

Ministerens udokumenterede frygt

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) frygter, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft. Men det kan ikke underbygges statistisk.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens frygt for at virksomhederne ikke kan få besat deres ledige stillinger hviler på et skrøbeligt talmateriale.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1 af 1

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) frygter, at højkonjunkturen i Danmark er ved at komme i en situation, hvor virksomhederne ikke kan få besat de ledige stillinger. Frygten bygger dog på et sparsomt og skrøbeligt talmateriale.

Regeringens frygt for flaskehalse på arbejdsmarkedet kommer til at gå ud over en masse ledige og mange virksomheder, som søger arbejdskraft. Det er ikke bare ærgerligt. Det er også statistisk ubegrundet og dumt.

Jo længere væk folk kommer fra arbejdsmarkedet, jo vanskeligere og dyrere bliver det at få dem ind på arbejdsmarkedet. 

Troels Lund Poulsen forsøger at være skarp, men han er ude på en glidebane med sine argumenter om, at virksomhederne har problemer med at skaffe arbejdskraft. Ministeren bevæger sig nemlig på et usikkert fundament i sin vurdering af den aktuelle situation.

Problemer med rekruttering?

Ministerens udmelding bygger på den nylige rekrutterings-undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR. Men Troels Lund Poulsen former tallene og statistikkerne som en glad elev på et sommerhøjskoleophold i keramik. Hvis tallene var ler, ville det måske være en skøn figur. Men i mine øjne modellerer han leret til udelukkende at forringe og udhule beskæftigelsesindsatsen.

I sit drømmescenarie lægger regeringen nemlig op til, at flere ledige kan blive såkaldt opkvalificeret indenfor brancher med efterspørgsel og desuden få over 20.000 flere modtagere af kontanthjælp gjort klar til arbejdsmarkedet.

Men Troels Lund Poulsen taler på en yderst spinkelt grundlag om regeringens drømme. Meldingen er langt mere politisk, end den er udtryk for de reelle forhold i virksomhederne. Med andre ord spænder ministeren sin politiske bue, måske endda over bristepunktet.

Usikkerheden i undersøgelsen fra STAR er nemlig tæt på 10 procent, og ændringen i antallet af forgæves rekrutteringer fra foråret 2017 til foråret 2018 er marginale og er ikke statistisk signifikante.

Problemer i rekrutteringen er kort sagt tæt på uændrede de seneste par år. Når jeg taler med eksperter i statistik, lyder det samstemmende, at tallene ikke kan bruges, som Troels Lund Poulsen gør det.

Han insisterer desuden på at bruge de dårligste instrumenter i beskæftigelsesindsatsen i en blind tro på, at det kan hjælpe. I stedet for at bruge de reelle instrumenter, hvis virksomhederne skal have relevante ansatte: nemlig at sikre at de arbejdsløse erhverver de rette kvalifikationer til de ledige job. Det sker ved at sætte efteruddannelsesprogrammer i gang i samarbejde med fagforeningerne.

Virksomhedsrettede tiltag som privat løntilskud kan i visse tilfælde være fornuftige, men den forrykkelse i redskaberne, som regeringen lægger op til, hvor uddannelse og opkvalificering skal fylde markant mindre, er jeg helt uenig i.

Glasuren vil krakelere

Den figur, Troels Lund Poulsen modellerer, vil krakelere i ovnen, og selv den skønneste glasur vil lide samme skæbne. For vi har med fine materialer at gøre, når vi taler om arbejdsløshed.

Jeg mener, 20.000 kontanthjælpsmodtagere kommer jo ikke bare i job, fordi de får et andet stempel i panden. Hvis vi skal have flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, skal der en progressiv indsats til. Der skal meget hurtigt lægges en konkret individuel handlingsplan, som er målrettet et varigt job funderet på solide, grundige kurser og uddannelse. Vejen til et varigt job går gennem opkvalificering, og ikke mindst skal den nye efteruddannelsesreform sættes i spil.

Jo tidligere, jo bedre. Jo længere væk folk kommer fra arbejdsmarkedet, jo vanskeligere og dyrere bliver det at få dem ind på arbejdsmarkedet. 

Jeg synes, det er sundt at møde kontanthjælpsmodtagere med tillid til, at de kan komme i arbejde. Men regeringens forslag om blot at bruge 225-timersreglen som et nyt visitationsredskab er helt forkert. Det er ikke alene uværdigt, det er også firkantet og rigidt. 

Det er afgørende, at virksomhederne kan skaffe kvalificerede hænder. Det kan man ikke straffe sig til, det kræver uddannelse og opkvalificering.

10. jul. 2018 - 08:39   10. jul. 2018 - 08:40

Læserbrev

af Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden