15 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Manden bag de hvide busser blev myrdet.

Manden bag de hvide busser blev myrdet.

. Tanker i anledning af 70-året for likvideringen af Folke Bernadotte.

FOTO: Janwikifoto/CC 3.0
1 af 1

I Danmark husker vi Folke Bernadotte for hans bedrifter, da han i 1945 med de hvide busser reddede tusindvis af overlevende fanger fra de tyske koncentrationslejre.

De tusindvis sf palæstinensere, som var fordrevet fra deres byer og landsbyer, skulle vende tilbage.

Men Folke Bernadotte kom til kort, da han i 1948 af FN blev udsendt til Palæstina.

Den 17. september – for 70 år siden - blev han i Jerusalem likvideret af terrorister fra den zionistiske Stern-gruppe. 

Myrdet af zionister

Den, der gav ordre til mordet, var Yitzhak Shamir, som senere blev Israels premierminister.

Folke Bernadotte skulle på FN’s vegne overvåge, at FN’s delingsplan blev efterlevet. Det han så, var at palæstinenserne systematisk blev fordrevet fra de områder, som skulle blive Israel. Nogle dage efter mordet ville han have overrakt et dokument, som han havde udfærdiget til FN's generalforsamling, og som indeholdt en plan til løsningen af palæstinaspørgsmålet.

Han anerkendte i dokumentet staten Israels eksistens, men Jerusalem skulle stå under FN-kontrol.

Negevørkenen skulle styres af arabere og de hundredtusindvis palæstinensere, som var fordrevet fra deres byer og landsbyer, skulle vende tilbage.

I respekt for Bernadotte vedtog FN's Generalforsamling resolution nummer 194, som blandt andet fastslår, at palæstinensere og deres efterkommeres har ret til at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer så snart, som det er praktisk muligt. Siden 1948 har FN's Generalforsamling hvert år bekræftet denne resolution.

Fordrivelsen fortsatte. FN greb ikke ind, men valgte i stedet at oprette en organisation, som skulle tage sig af flygtningene. Denne organisation hedder UNWRA.

Det er skæbnens ironi, at netop i år 70 år efter at FN vedtog, at palæstinenserne skulle have ret til at vende hjem, og hvor man som plaster på såret oprettede UNWRA, er UNWRA’s fortsatte eksistens sat på spil i og med, at USA som den store bidragsyder har stoppet sit bidrag til organisationen. 

Flere millioner palæstinensere er i dag afhængige af UNWRA. Flygtningelejrene er der stadig. I Jordan, Libanon og Syrien. Her lever palæstinensere under skræmmende dårlige forhold uden fremtidsperspektiv for dem og deres børn. 

På Vestbredden og i Gaza – hvor der også er flygtningelejre, som er afhænge af UNWRA - gør Israel livet umuligt for palæstinenserne.

Hjælp palæstinenserne

De nærmer sig den situation, hvor de enten må flygte (hvis de overhovedet kan komme ud, og hvis der er lande, som vil tage imod) eller fortsætte og udvikle deres modstand også med livet som indsats, sådan som det sker i Gaza.

Der er en tredje mulighed. Den, at regeringerne lever op til deres forpligtelser som medlemmer af FN og gennemtrumfer, at de palæstinensiske flygtninge kan vende tilbage til deres hjem.

Det bliver svært, og det bliver ikke med Israels gode vilje, men det kan lade sig gøre.

Det var nemt for et flertal af FN’s medlemmer i 1948 at række hånden op og stemme for en deling af Palæstina. Man ville løse et problem. Men løsningen har konsekvenser, og de konsekvenser kan man ikke løbe fra. 

14. sep. 2018 - 08:00   14. sep. 2018 - 08:10

Læserbrev

af Bodil Heinø, Vanløse