23 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 10 °C

Lad os være dem, vi er

Lad os være dem, vi er

Når loven forbyder homoseksualitet i Uganda, så angår det ikke kun homoseksuelle. Det angår os alle. Det er et spørgsmål om menneskerettigheder.

Loven kriminaliserer ikke blot homoseksuelle, sagde Nakiganda Hasifah, men også min nabo, min mor, alle i Uganda. Jeg vil gerne sige til præsident Museveni, at vi alle er mennesker, der fortjener at blive behandlet ens.
FOTO: Peter Kenworthy
1 af 1

Fredag den 7. marts demonstrerede omkring syvhundrede mennesker i København, for at protestere imod Ugandas nye anti-homolov, hvor homoseksuelle blandt andet risikerer en livstidsdom, blot for at røre en person af samme køn, med den hensigt at have sex med vedkommende, og hvor alle Ugandere kan straffes for ikke at angive homoseksuelle til myndighederne.

Demonstranterne, heriblandt flere Ugandere bosiddende i Danmark og Sverige, marcherede og dansede fra Hellerup Station til Ugandas ambassade til lyden af blandt andet LGBT-musik fra Uganda og Ugandas nationalsang.

Forældrene meldte hende til politiet

Nakiganda Hasifah, menneskerettighedsaktivist fra Uganda, havde indkaldt til demonstrationen. Hun har selv mærket på egen krop, hvad det vil sige at være homoseksuel i Uganda. Da hendes forældre fandt ud af at hun var lesbisk, ringede de efter politiet, og som homoseksuel aktivist er hun blevet overfaldet og tortureret flere gange af politiet. Hun slap kun ud af fængslet, og sidenhen ud af landet til Danmark, fordi en ven bestak fængselsvagterne.

I en tale foran ambassaden fortalte Nakiganda tilhørerne, at loven efter hendes mening var totalitær, og bad Danmark beskytte ofrene for den og lignende love i andre lande. "Loven kriminaliserer nemlig ikke blot homoseksuelle, men også min nabo, min mor, alle i Uganda. Jeg vil gerne sige til præsident Museveni, at vi alle er mennesker, der fortjener at blive behandlet ens".

Danmark, med udviklingsminister Mogens Jensen i spidsen, har da også været stærkt kritisk overfor Museveni og den nye lov, og regeringen har omdirigeret dele af udviklingsbistanden til Uganda fra den ugandiske regering til aktiviteter den private sektor og civilsamfundsorganisationer.

Vær venlig at lad mig gifte mig med den mand jeg vil, og lad mig leve i fred – det er det eneste jeg beder om.

Ifølge Hanne Gyberg Frandsen fra LGBT Asylum, er den danske regerings kritik af Ugandas anti-homolov dog dobbeltmoralsk, når LGBT-personer i Danmark samtidigt afvises asyl og afventer deportation til eksempelvis Uganda. "De forsøger at deportere folk til Uganda, men vi vil have at Danmark skal indstille deportationerne. De siger de beskytter folk, men det gør de ikke".

En anden af talerne, Helle Jacobsen fra Amnesty International, fremhævede at Ugandas anti-homolov og homofobi ikke kun er et problem der angår LGBT-mennesker, men et problem som angår os alle. "Der findes ikke specifikke homo-rettigheder, der findes kun menneskerettigheder, og de gælder for os alle", sagde hun.

Solidariteten er vigtig

Og kampen for LGBT-rettigheder fortsætter ufortrødent i Uganda. Det havde LGBT-rettighedsforkæmperen fra Sexual Minorities Uganda, Frank Mugisha, bedt Helle Jacobsen fortælle demonstranterne. "Vi er så glade for at høre at I støtter vores kamp i Danmark. Og vi giver ikke op, men arbejder i øjeblikket på at udfordre loven i Ugandas retssystem".

I sidste ende drejer al talen om rettigheder sig dog blot om, at man skal have lov til at være den man er, og forelske sig i hvem man vil. "Vær venlig at lad mig gifte mig med den mand jeg vil, og lad mig leve i fred – det er det eneste jeg beder om", som en ugandisk mand, som var blevet arresteret gentagne gange i Uganda og forsøgt myrdet af politiet på grund af sin homoseksualitet, fortalte tilhørerne. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2014 - 09:22   19. mar. 2014 - 09:29

Læserbrev

af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt