20 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

EU-parlamentsvalg 2019

EU-parlamentsvalg 2019

Ved det kommende EU-parlamentsvalg er indført en ny olympisk disciplin ved navn Løftebrud. Disciplinen er tidligere anvendt ved såvel kommunalvalg som folketingsvalg, men med den forskel at mulighed for sandhed har været til stede.

Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet ønskede et forbud mod burhøns, da han sad i EU-parlamentet. De ikke-folkevalgte i EU-kommissionen krævede, at han først skulle indsamle én million underskrifter i syv forskellige lande.
FOTO: Lance Cheung/20140708-OSEC-LSC-0005
1 af 1

Mine damer og herrer, den 23. maj 2019 får vi serveret den ægte vare! En stribe politikere fra rød blok vil indføre socialisme i EU, de blå politikere ønsker at gøre EU mere åbent, og de grønne politikere vil indføre den grønne omstilling i EU.

Uden at tage hensyn til fakta vil politikerne fremføre deres olympiske disciplin: Fordrejede løftebrud med flikflak og halv skrue.

Kære Danmark, der vil blive sat adskillige olympiske rekorder i politikernes yndlingsdisciplin, løftebrud. 

Lad mig give et eksempel, som nemt kan kontrolleres: Den folkevalgte Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet ønskede et forbud mod burhøns, da han sad i EU-parlamentet. De ikke folkevalgte i EU-kommissionen krævede, at han først skulle indsamle én million underskrifter, og for at vælgernes ønske ikke skulle være for nemt, så krævede de ikke-folkevalgte i EU-kommissionen, at indsamlingen skulle ske i mindst syv forskellige lande.

Det betyder, at et forslag, som din repræsentant ønsker at fremføre på dine vegne, først skal godkendes af folk fra Sicilien, Finland, Kreta, Polen, Malta, Portugal og Irland, hvis en folkevalgt overhovedet må fremkomme med sit forslag.

Denne præstation lykkedes. I hele EU’s historie er det kun lykkedes 53 gange. Der er efterfølgende givet 53 afslag. Alligevel vil løftebrudspolitikerne postulere, at de vil indføre socialisme, åbenhed og grøn politik, samt at der er demokrati i EU.

Uden på nogen måde at tage hensyn til fakta, vil politikerne fremføre deres olympiske disciplin: Fordrejede løftebrud med flikflak og halv skrue!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. dec. 2018 - 08:26   20. dec. 2018 - 08:30

Læserbrev

af Anders Liljensøe, Glamsbjerg