23 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 10 °C

EU-lande må tage stilling til Vestsahara

EU-lande må tage stilling til Vestsahara

Danmark har allerede stemt imod den nye fiskeriaftale mellem Marokko og Vestsahara, som tillader ulovligt fiskeri ud for Afrikas sidste koloni. Men det har de andre EU-lande ikke.

Flygtningelejr nær Tindouf i Algeriet. Mange af saharawierne - Vestsaharas oprindelige befolkning - er fra Vestsahara, men lever i flygtningelejre i Algeriet, hvor dette billede er taget.
FOTO: Peter Kenworthy
1 af 1

EU’s medlemslande er i fuld gang med at stemme om en fornyelse af fiskeriaftalen mellem EU og Marokko, der ulovligt vil tillade fiskere fra EU at fiske ud for Afrikas sidste koloni, det af Marokko besatte Vestsahara – en aftale, der ifølge marokkanerne selv har været med til at blåstemple deres brutale kolonisering.

Danmark har allerede stemt imod. Men de lande, der endnu ikke har stemt har inden for de sidste par dage fået et konkret og skræmmende bevis for, hvordan Marokko mener, de uden nævneværdig handling fra EU kan behandle Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne, i det besatte Vestsahara. Et land som man har koloniseret siden 1975.

Tæv og stenkast mod demonstranter

Under fredelige demonstrationer imod besættelsesmagten Marokko i weekenden i Vestsaharas hovedstad El Aaiun (Laayoune), brugte politiet blandt andet tæv og stenkast for at stoppe demonstranterne, ifølge blandt andet Middle East Online og EIN News. 

Efter mørkets frembrud slukkede man for elektriciteten i de boligkvarterer hvor demonstrationerne havde fundet sted, hvorefter man systematisk smadrede folks huse og ejendele i området og tævede mange af beboerne. 

Der arrangeres et stigende antal demonstrationer i Vestsahara, for at kræve den folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, som FN har lovet i årtier.

Ifølge Hamoud Iguilid fra Marokkos institut for menneskerettigheder, AMDH, blev "snesevis" af mennesker skadet. Andre rapporterer om, at over hundrede mennesker blev mere eller mindre alvorligt skadet, heriblandt kvinder og børn.

Der arrangeres et stigende antal sådanne demonstrationer i Vestsahara, for at kræve den folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, som FN har lovet saharawierne i årtier, samt for at kræve respekt for menneskerettighederne og et stop for den ulovlige udplyndring af Vestsaharas resurser, som fiskeriaftalen er en del af.

Disse demonstrationer er et bevis for den frustration og vrede som mange saharawier føler overfor besættelsesmagten Marokko. Den største siden besættelsen af Vestsahara fandt sted i maj i år, hvor tusinder af Saharawier deltog, og den blev ligesom demonstrationen i weekenden brutalt undertrykt. "

Besættelsesmagten Marokko

Marokkos hårdhændede behandling af saharawierne og besættelsen generelt fordømmes fra stort set alle sider. ”Sikkerhedsstyrker (i Vestsahara) bruger overdreven magt imod demonstranter", skriver Amnesty International i deres seneste årsrapport, hvor man også beskriver en omfattende brug af tortur og diskrimination imod Saharawierne.

Ifølge saharawierne selv burde Marokkos handlinger føre til reaktion fra det internationale samfund, og ikke mindst EU. "Det internationale samfund må fortælle Marokko, at nu er det nok", siger Abba Malainin, som er Vestsaharas befrielsesfront Polisarios repræsentant i Danmark. 

"Marokkos seneste menneskerettighedsovertrædelser underminerer FN’s forsøg på fredeligt at løse Vestsaharakonflikten. FN’s Sikkerhedsråd bør derfor hurtigst muligt give MINURSO (FN’s mission i Vestsahara) mandat til at rapportere om menneskerettighedsovertrædelser i det besatte Vestsahara".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2013 - 09:46   26. okt. 2013 - 10:00

Læserbrev

af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt