12 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 0 °C

Det gode forløb på jobcentret

Det gode forløb på jobcentret

Her er et eksempel på, hvordan den gode sagsbehandling på jobcentrene bør være. Og Den kan skabes, hvis der er tid og ressourcer nok i kommunerne.

Når en ledig møder op på jobcentret, så er han ofte nervøs og har hørt en del dårligt om stedet.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Vi er en gruppe på otte socialrådgivere fra hele landet, som er gået sammen om at skrive dette debatindlæg. Vi vil gerne beskrive, hvordan et godt forløb med sagsbehandler kan hjælpe borgere med psykiske, sociale og helbredsmæssige udfordringer i job eller uddannelse.

Politikerne er netop blevet enige om at forenkle reglerne på beskæftigelsesområdet. Det gør det lettere for borgerne at overskue systemet, og det giver os, der arbejder på området, mere tid til borgerne.

Vi vil gerne give et eksempel på ønskescenariet for det gode forløb, selv om problemerne med rette fylder mest i medierne. 

Det er ubetinget godt, og politikerne skal have ros for endelig at rydde ud i junglen af regler, men vi er langt fra i mål. I mange kommuner har sagsbehandlerne stadig alt for store arbejdsbyrder.

For at inspirere kommunerne til at investere i ledige borgere vil vi derfor gerne give et eksempel på ønskescenariet for det gode forløb på jobcentret. De findes, selv om problemerne med rette fylder mest i medierne.

Eksemplet viser, hvor hurtigt og effektivt vi faktisk kan hjælpe borgerne, når vi har tid til at lytte til den enkelte borgers egne ønsker, inddrage dem i beslutninger, bruge vores uddannelse og vælge de rigtige tilbud til dem.

Historien om Søren

Søren er netop blevet fyret fra sit arbejde og skal ind og søge hjælp på kommunen. Han er hundeangst. Han har hørt så meget dårligt om jobcentre i medierne, om sengepraktikker og om borgere, der skal fortælle deres historie om og om igen, fordi de får nye sagsbehandlere hele tiden.

Line tager venligt imod ham. Hun ved, at det er vigtigt at virke tillidsvækkende og samtidigt både afdække de problemstillinger, som Søren har og give ham en ordentlig introduktion til beskæftigelsessystemet og hans rettigheder og pligter. Søren er så modig, at han tør at fortælle til Line om de ting han står i. Søren er plaget af angst og er begyndt at selvmedicinere med hash. 

Line ved, at hvis hun kan støtte Søren i at mestre sine forskellige helbredsudfordringer og kan hjælpe ham med at holde sammen på hverdagen, så kommer han hurtigere i job igen.

Sagsbehandleren har tiden

Fordi Line har et lavt sagstal, så kan hun nå de ekstra møder, der skal til, for at Søren føler sig tryg.  Line koordinerer en samlet plan for Søren på tværs af forvaltninger, og Søren oplever, at det er langt mere meningsfuldt, at han ikke skal rende fra Herodes til Pilatus i kommunen.

Det betyder også, at der er mange mennesker med til deres møder en gang i mellem. Til gengæld skal Søren ikke gå til helt så mange møder. Også Sørens læge deltager, når det er muligt. Sundhedsvæsenet er en meget væsentlig del af, at Søren kan få det bedre. 

Loven siger, at han skal være i aktivitet hele tiden, men for Line handler det ikke kun om, hvad loven siger. Faktisk har forskning netop vist, at man hurtigst kommer videre, hvis man er i en jobrettet aktivitet, som for eksempel praktik. Men at det også er vigtigt at have fokus på de andre ting, der rører sig samtidigt. Altså at Søren kan få hjælp til både sit hashmisbrug og til sin angst.

Søren kan godt være skeptisk, når Line kommer med forslag til jobrettede aktiviteter, han skal ud i. For Søren har haft flere dårlige oplevelser i sit liv og i særdeleshed på den sidste arbejdsplads, han var på.

Hvis Line kun kendte Søren overfladisk, så kunne hun godt tro, at han bare var doven og ikke gad at arbejde, med alle de undskyldninger han kommer med. Men hun kender godt hans historie og kan være med til at vende nogle af hans tanker og tale hans bekymringer igennem i forhold til igen at skulle ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Line tror på, at Søren kan komme videre og hun ved også, at der er evidens for, at denne tro er afgørende for, om han faktisk kommer i arbejde.

Der er ikke noget mere tilfredsstillende for os, end at se en borger komme over sine problemer og videre i livet.

Derfor er hun særligt indstillet på at fastholde opmærksomheden på hans ressourcer og interesser. Og derfor finder de en relevant praktik, hvor Søren kan træne både fagligt og psykisk. Line har en tæt opfølgning med praktikstedet, både for at passe på Søren og på arbejdsgiveren. 

Søren er kommet videre med at udfordre sin angst i samarbejdet med sin psykolog og med Line. Efter et par praktikker, som har gjort Søren mere afklaret i forhold til, hvad han kan og vil på arbejdsmarkedet, så er Søren nu blevet tilbudt ordinært arbejde. 

Dette er en beskrivelse af et ideelt forløb – og noget tilsvarende kan og skal ske for mange flere. Der er ikke noget mere tilfredsstillende for en socialrådgiver, end at se en borger komme over sine problemer og videre i livet - hvadenten det er i job, uddannelse eller andet. Og der er ikke noget mere tilfredsstillende end at få lov til at sætte al den faglighed i spil, som vi har med gennem vores uddannelse. Politikerne har tilsyneladende forstået, at reglerne er for indviklede og for stramme. Nu mangler vi bare, at de tør give kommunerne gode rammer for at investere i ledige borgere.

Ditte Brøndum - Gladsaxe. Durita Johansen - Lejre. Morten Ejgod Nielsen - Aalborg. Rikke J. Troelsen - København. Karen Flensted Kristensen - Odense. Kristine Pirk - Odense. Roar Mohammed Johansen - Slagelse. Jeppe Hvas Andersson - Brønderslev

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2018 - 08:21   28. sep. 2018 - 08:30

Læserbrev

fra otte socialrådgivere fra hele landet