22 Jul 2018  

KBH: Skyfrit, 24 °C

Den Internationale Valutafond siger stop

Den Internationale Valutafond siger stop

Valutafonden vil ikke længere dække de markante underskud i økonomien i de forskellige EU-lande.

Krisen spidser til i Eurozonen, Den Internationale Valutafont vil ikke længere dække EU-landenes udsigtsløse underskud. EU’s mulighed for at rette op på økonomien er kraftigt svækket, grundet to ting: 

EU ser sig nødsaget til at trække store beløb ud af Eurolandenes krisefond, hvilket svækker euroen.

Angela Merkel nægter at devaluere Euroen, og verdens femtestørste økonomi Storbritannien træder ud.

Trods det at pundet ikke tager del i Den Økonomiske og Monetære Union, så vil det magtfulde punds udtræden udgøre en alvorlig svækkelse af euroen, og derfor ser EU sig nødsaget til at trække store beløb ud af ESM (Eurolandenes krisefond), hvilket svækker euroen.

Derfor arbejder EU-kommissionen desperat på at indføre en bankunion. Kriseforhandlingerne foregår bag lukkede døre, hvor de folkevalgte i EU-parlamentet ikke har adgang.    

I Danmark sker noget lignende. Bag om ryggen på de danske vælgere har Folketingets EU-tilhængere oprettet et udvalg ved navn: "Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet", hvis formål er at manipulere et ja for EU’s Bankunion på plads.

Da ønsket er, at dette skal ske uden en demokratisk folkeafstemning, nægter en del af det danske Folketing at vedkende, at en bankunion er suverænitetsafgivelse, hvilket ifølge Grundlovens paragraf 20, kræver en folkeafstemning.

Folkeafstemningen om euroen blev et massivt NEJ. Såfremt en grundlovssikret afstemning skal ændres, så kræver Grundlovens paragraf 20, at dette kun kan ske via en ny folkeafstemning, noget som ”Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet” arbejder på at omgå.

JA-partierne har været så ondsindede, at de har pålagt "Koordinationsgruppen" først at offentliggøre det bestilte resultat efter EU-parlamentsvalget ! 

 

22. jun. 2018 - 08:17   22. jun. 2018 - 08:20

Læserbrev

af Anders Liljensøe, glamsbjerg