18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Danske akademikere investerer i kolonimagt

Danske akademikere investerer i kolonimagt

Afrika Kontakt går i aktion mod Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), som investerer i det besatte Vestsahara.

Aktivister fra Afrika Kontakt uddelte flyers og rapporter foran Scandic Hotel, hvor JØP afholdt generalforsamlingen.
FOTO: Peter Kenworthy
1 af 1

”Drop investeringerne i Afrikas sidste koloni. Stop tyveriet", stod der blandt andet på de flyers, som aktivister fra Afrika Kontakt forleden uddelte foran Scandic Hotel. 

Mange af de delegerede, der kom fra alt fra udenrigsministeriet og kommuner til universiteter og fagforeninger, tog imod flyers og den nye rapport, som Afrika Kontakt har udgivet. Rapporten dokumenterer at JØP og 26 andre store danske banker og pensionsselskaber investeringer i firmaer, der udvinder naturresurser i det besatte Vestsahara. 

Danske investeringer er med til at legitimere besættelsen, forlænge konflikten og nægte saharawierne adgang til deres egne resurser.

Vestsahara har været besat af Marokko siden 1975, og det er imod såvel Geneve-konventionen, FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og anbefalinger fra både FN og Folketinget at investere i og udnytte resurser fra kolonier som Vestsahara. I hvert fald uden at landets oprindelige befolkning, saharawierne, både drager fordel af disse investeringer og accepterer dem, hvilket de ikke gør. 

Uetiske investeringer

JØP hævder at man har "en målsætning om at investere ansvarligt", og at selskabet "skal følge de love og internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt" i deres seneste årsrapport.

Men Afrika Kontakt har i en ny rapport, "Investeringer i et besat land", systematisk gennemgået bankernes og pensionsselskabernes investeringer, og har fået bekræftet JØP's investeringer i Vestsahara.

For JØP's vedkommende drejer det sig om samlede investeringer for over 20 millioner kroner i det schweiziske olieselskab Glencore PLC, det amerikanske olieselskab Atwood Oceanics, det franske konstruktionsfirma VINCI Group, det australske gødningsproducent Incitec Pivot Ltd. og det amerikanske kemikaliefirma FMC Corp, der alle importerer naturresurser fra Vestsahara.

"Udnyttelsen af naturresurserne sikrer, at Marokko profiterer på besættelsen af Vestsahara. Danske investeringer i resurseudbytningen er altså med til at legitimere besættelsen, forlænge konflikten og nægte saharawierne adgang til deres egne resurser", konkluderer rapporten.

Menneskeretsansvar

På JØP's generalforsamling, stillede medlemmerne et dagsordenspunkt, der vil pålægge JØP at efterleve FN’s retningslinjer for virksomheders menneskeretsansvar, og sælge aktier i firmaer der ikke gør dette. 

Men selvom punktet skulle blive vedtaget, har JØP tidligere været tilbageholdende med at disinvestere i etisk tvivlsomme firmaer.

Aktiechef i JØP, Claus Theilgaard, fortalte således i juni Jydske Vestslysten, at "vi tror på, at dialog er det bedste redskab til at skabe forandring. Hvis vi sælger, har vi ingen mulighed for at påvirke dem". Og dette var om et madvarefirma, som man havde investeret i, som viste sig at købe fiskemel fra en underleverandør, som handlede med slaver.

Se om din bank eller pensionskasse investerer penge i firmaer, der handler med Vestsaharas kolonimagt Marokko, og send et forformuleret brev til dem her: https://afrika.dk/kampagne/drop-investeringer-i-vestsahara

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2016 - 09:29   21. apr. 2016 - 09:30

Læserbrev

af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt