17 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Danmark har råd

Danmark har råd

Når der argumenteres mod Danmarks støtte til flygtninge, er påstanden ofte, at vi ikke har råd, hvis vi også skal løse vores egne sociale problemer. Men det argument er helt uholdbart.

Almene boliger skal ikke rives ned! Problemet er ikke murstenene, men beboernes ringe vilkår. Her fra en beboerdemonstation mod regeringens ghettoplan i Mjølnerparken.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

En krone om dagen. Så meget vil det efter beregninger baseret på Rockwool Fondens analyserapport koste hver dansker at modtage 5000 flygtninge i snit om året.

Det blev klart, da Netværk for Velfærd og Demokrati havde inviteret til en konference om flygtningepolitikken. Oplægsholderne var Eva Smith, professor emeritus i jura, Jesper Jespersen, professor i økonomi, og Allan Busk, formand for 3F Aalborg og byrådsmedlem i Rebild.

Norge har forhøjet sin andel af kvoteflygtninge til 1500, mens Danmark mener, vi er for fattige og afmægtige til at tage vores kvote på 500.

Eva Smith mindede os om, at retorikken havde ændret sig i forhold til halvfemserne, hvor flygtninge fra det tidligere Jugoslavien blev venligt modtaget i Danmark.

Nu er de konventioner, vi blev enige om efter Anden Verdenskrig, under pres, og aviserne har overskrifter som "oversvømmelse af flygtninge".

Danmark har råd

Norge har forhøjet sin andel af kvoteflygtninge til 1500, mens Danmark mener, vi er for fattige og afmægtige til at tage vores kvote på 500. Især gjorde Eva Smith opmærksom på den skræmmende udvikling i Socialdemokratiet, hvor Mette Frederiksen tilsyneladende er tilfreds med at afspejle det, hun opfatter som et befolkningsflertal på udlændingeområdet. Skal vi integrere de unge i de såkaldte ghettoer, skal vi række hånden ud, ikke bruge pisk.

Jesper Jespersen kaldte sit oplæg "Solidaritet, demokratisk handlen og økonomisk realisme i lyset af flygtningesituationen". Han havde brugt Rockwool Fondens tal, som baserer sig på stort set samme regnemodel og dermed beregningsgrundlag som Finansministeriet.

Indledningsvis påpegede han, at flygtningestrømmen til Danmark jævnt hen ligger på knap 5000 om året. Det første år er der omkostninger på 1,1 milliard kroner eller en promille af de offentlige udgifter. Men da det går godt med at få flygtninge i job, så falder ekstraudgiften stødt for til sidst helt at ophøre.

Højkonjunktur hjælper hertil, men det gør også en bedre og mere målrettet indsats i kommunerne, som blandt andet ifølge CEVEA betyder, at flygtninges kompetencer bliver fundet og brugt. Halvdelen af landets kommuner har allerede nået de 50 procent i beskæftigelse, som var regeringens mål.

Arbejdskraften er her

Allan Busk fra 3F Aalborg kunne fortælle praktiske eksempler fra blandt andet Rebild Kommune, hvor flygtninge får arbejde. Det var blevet prioriteret højt at få flygtninge i arbejde og i fagforening, og med den aktive direkte indsats var det langt hen ad vejen lykkedes.

Et eksempel var, at Allan Busk selv kontaktede en gruppe somaliere, som havde fast mødested ved nogle udendørs bænke. Han opfordrede dem til at møde op i fagforeningen og til at samarbejde om at tilrettelægge et kursusforløb, som kunne få dem i job. Næste dag stillede de med 50 personer. Hvorfor skal vi hente arbejdskraft udefra, når der sidder højtuddannede i asylcentrene, hvis kvalifikationer vi har hårdt brug for ifølge Dansk Industri.

Krav til en ny regering

Deltagerne var begejstrede for de vigtige dokumentationer, der kom frem på mødet og for debatten. Man delte bekymringen over udviklingen i retorik og politik på flygtningeområdet. Debatten løb ud i fire minimumskrav til en ny regering og en ny politik:

  1. Danmark skal modtage kvoteflygtninge igen. Vi skal bidrage til håbet blandt de millioner mest udsatte flygtninge, der sidder i lejre rundt omkring i verden.
  2. Forholdene i udsendelseslejrene skal gøres menneskelige! Ikke kun børn, men alle, der tvinges ind på for eksempel Sjælsmark Kaserne, tager skade af forholdene. Alle skal have mulighed for uddannelse og arbejde, mens de er her i landet.
  3. Integrationsydelsen skal afskaffes. Enlige voksne skal betale husleje, mad telefon, medicin med mere for under 3.000 om måneden, børnefamilier for godt 8.000. Ydelsen skal sættes op, så man kan leve rimeligt for den.
  4. Almene boliger skal ikke rives ned! Problemet er ikke murstenene, men beboernes ringe vilkår.
08. nov. 2018 - 08:58   08. nov. 2018 - 09:00

Læserbrev

af Hardy Hansen, Netværk for Velfærd og Demokrati