13 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Bæredygtighed eller øget kødeksport?

Bæredygtighed eller øget kødeksport?

Hvis kødproduktionen skal mindskes, hvorfor lægger regeringen så op til øget dansk eksport af kød?

Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen var nyligt vært ved World Food Summit – et internationalt møde med henblik på bæredygtig fødevareproduktion og reduktion af madspild. Imidlertid har aktindsigt afsløret, at der også var tale om et camoufleret salgsfremstød fra regeringens, Danish Crowns og Arlas side. Eksempelvis influerede Arla på gæstelisten resulterende i besøg af notabiliteter fra blandt andet fra Indonesien, Nigeria og Bangladesh.

Der hersker bred international enighed om, at der skal ske en reduktion i den animalske produktion, hvis klimaet skal reddes. 

Regeringen ønsker nemlig endnu større eksport af animalske produkter fra Danmark, hvorfor der skal findes nye markeder. Et væsentligt argument er, at dansk landbrug angiveligt har lavere CO2-udledning end udenlandsk og derfor simpelthen er forpligtet til at øge produktionen, herunder fordoble svineproduktionen.  Danmark vånder sig imidlertid under den allerede verdensrekordstore svineproduktion på 31 millioner grise årligt, idet jord, luft og vand er voldsomt belastet af pesticider, hormoner, antibiotika, zink, kobber, fosfor kvælstof, ammoniak og CO2.

Animalsk produktion er ikke raketvidenskab. Er det utænkeligt, at andre lande er ude af stand til at optimere deres egen husdyrproduktion? De lærer det i hvert fald næppe ved at importere dansk kød og mælk. Desuden er disse fødevarer under alle omstændigheder så store klimasyndere, at problemet ikke løses ved, at Danmark producerer en procentdel mindre klimabelastende end visse andre lande.

Tænk globalt, handl lokalt er et af tidens mantraer. Det hjælper som en skrædder et vist sted, at vi danskere køber lokalt, når vi samtidigt udleder millioner af tons CO2 ved at eksportere fødevarer til så fjerne destinationer som Kina, Japan, Indonesien, Nigeria og Bangladesh. Vel at mærke efter at have importeret sojafoder fra et areal i Sydamerika svarende til ca. Sjælland, Falster og Bornholm.

Langt størstedelen af både asiater og afrikanere tåler ikke komælk, da de mangler enzymet laktase til nedbrydning af mælkesukker. De største sundhedsorganisationer som WHO og verdensorganisationen for kræftforskning anbefaler en plantebaseret kost, idet den har sundhedsfremmende egenskaber og forebygger livsstilssygdomme, og der er da også en klar tendens i Vesten til stadigt faldende animalsk forbrug. Eksempelvis har amerikanerne over de senere år mindsket kødindtag fra firbenede dyr med 15% og komælk med 50 procent. Hvor etisk ansvarligt er det at promovere fødevarer for asiater og afrikanere, som de ikke tåler, og vi selv er i færd med at udfase?

Såvel i Danmark som globalt anvendes omkring 80 procent af landbrugsarealet til foderdyrkning, som i form af kød og mælkeprodukter kun bidrager med 18% af kalorierne til menneskemad. Såfremt mennesket levede overvejende plantebaseret, kunne vi nøjes med et landbrugsareal på 25 procent af det nuværende med eksorbitant effekt på verdens klima-, miljø-, sult- og sundhedsproblemer.

Der hersker bred international enighed om, at der skal ske en reduktion i den animalske produktion, hvis blandt andet klimaet skal reddes. Der kunne fødevareministeren som repræsentant for ét af verdens rigeste lande passende gå forrest med fokus på fremtidens plantebaserede fødevarer fremfor at støtte snævre erhvervsinteresser i lancering af gårsdagens produkter.

 

12. sep. 2018 - 08:09   12. sep. 2018 - 08:10

Læserbrev

af Jette Rosenkvist, Haderslev