20 Jan 2019  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

Asociale boliglove rammer de fattigste

Asociale boliglove rammer de fattigste

Nu gives der dispensationer, men det er ikke nok til at rette op på den dybt problematiske lov om ghettoer.

Cirka 250 demonstranter dannede den 30. november en menneskekæde mellem Gellerupparken og Bispehaven i det vestlige Aarhus i protest mod de planlagte nedrivninger af boligblokke.
FOTO: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
1 af 1

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget om ghettoer har det vist sig nødvendigt med ændringsforslag, som giver yderligere muligheder for dispensation for de såkaldte hårde ghettoer. Således får ministeren beføjelse til at give fem boligområder hver med under 2100 beboere, og som ikke opfylder kriminalitetskriteriet, en mulighed for dispensation fra reglen omkring maksimalt 40 procent almene familieboliger.

Desværre er loven nu vedtaget med stemmer fra regeringen, DF, Socialdemokratiet og SF.

Af svar til Enhedslisten fra boligministeren fremgår det, at tallet 2100 er udtryk for et politisk ønske og dermed som så meget andet i loven ikke sagligt begrundet.

De fem områder er: Munkebo i Kolding, Motalavej i Slagelse, Korskærparken i Fredericia, Agervang i Holbæk, Sundparken i Horsens og Finlandsparken i Vejle.

Dispensationsmuligheden medfører stadig, at loven vil reducere de almene familieboliger i de fem områder, som risikerer privatiseringer og nedrivninger af gode almene familieboliger, som i høj grad er blevet renoveret for nylig. Underdagsordenen fra boligministeren er åbenbart at arbejde for, at flere almene familieboliger bliver privatiseret.

Enhedslisten mener, det er positivt, at der gives udvidet dispensationsmulighed, men mener samtidig, at dette ikke er nok til at rette op på en dybt problematisk lov.

Baggrunden for kriterierne i ændringsforslaget virker efter Enhedslistens opfattelse som tilfældig, og vi opfordrer til, at der som udgangspunkt kan gives dispensation til alle boligområder, idet der med de såkaldte ghettokriterier allerede er taget stilling til, at det gælder for områder med mere end 1000 beboere.

Derudover medfører ændringsforslaget en væsentlig ny differentieret vægtning af ghettokriterierne, hvor antallet af dømte vægtes højere end de øvrige kriterier, når der skal søges om dispensation.

Ændringsforslaget understreger efter Enhedslisten opfattelse, at det samlede lovforslag er udarbejdet på et mangelfuldt grundlag.

Desværre er loven nu vedtaget med stemmer fra regeringen, DF, Socialdemokratiet og SF. Der er fortsat intet fagligt belæg for, at  loven virker mod de parallelsamfund, som officielt er hensigten med forslaget.

Lovforslaget er asocialt, og det er stadig et angreb på hele den almene boligbevægelse. Og der er risiko for, at flere boligområder kommer på den såkaldte hårde ghettoliste i de kommende år, når kommuner ændrer på sin anvisning af mennesker i bolignød.

Lovforslaget forværrer problemet med, hvor den fattigste del af befolkningen kan bo, når dets konsekvens kan blive op til 11.000 færre almene familieboliger.

Partierne bag loven mangler stadig at fortælle, hvor de mennesker, der mister deres bolig, skal bo. Jeg vil opfordre til fortsatte protester. Menneskekæden mellem Gellerup og Bispehaven i Aarhus den 30. november er et godt eksempel på, at mennesker rækker hånden ud og skaber sammenhold imod de tåbelige love.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. dec. 2018 - 08:29   11. dec. 2018 - 08:30

Læserbrev

af Søren Egge Rasmussen MF, boligordfører for Enhedslisten