26 Sep 2018  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Angrebet på Afrin og slutspillet om Syrien

Angrebet på Afrin og slutspillet om Syrien

Fred og stabilitet i Syrien kan opnås, når alle fremmede styrker, der ikke er inviteret af regeringen, er fordrevet. Derfor bør PYD/YPG omgående bryde med USA.

YPG's rolle som fodsoldater for USA-imperialismen forlænger okkupationen af syriske områder, efter at IS er elimineret. Det må den civile befolkning nu bøde for. Her ses sårede syriske børn på et hospital i Afrin den 5. marts 2018.
FOTO: Ahmad Shafie Bilal/AFP/ritzau Scanpix
1 af 1

I sin kommentar i Arbejderen 1. februar kritiserer Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten udenrigsminister Anders Samuelsens passivitet ved det tyrkiske angreb på det kurdiske Afrin-område i Syrien.

Det kan ikke kritiseres nok, at Anders Samuelsen igen følger sin herre Trump i Washington.

Et lignende indlæg blev bragt i Information 8. februar sammen med udenrigsordførerne Holger K. Nielsen (SF) og Rasmus Nordquist (Alternativet).

De anfører, at YPG-militsen, der er rygraden i Syriens Demokratiske Styrker (SDF), er Danmarks allierede i kampen mod Islamisk Stat (IS), og at angrebet skete efter aftale med Rusland, accept af Assad-regeringen og passivitet fra USA.

Det kan ikke kritiseres nok, at Anders Samuelsen igen følger sin herre Trump i Washington.

Assad-regeringen fordømte angrebet på AFrin

Men den syriske Assad-regering har lige fra starten fordømt det tyrkiske angreb, og regeringsstyrker er nu efter aftale med YPG rykket ind i Afrin for at forsvare moderlandet. Og at den russiske præsident Putin har aftalt angrebet med Tyrkiet, er grebet ud af luften og stemmer med den eskalerende russofobi.

USA's plan om at oprette et grænsekorps på 30.000 kurdiske styrker ved grænsen til Irak og Tyrkiet og den østlige del af Eufratfloden var sikkert et forsøg på at sabotere den forestående ”Kongres for en Syrisk National Dialog” i Sotji i Rusland. For planen blev prompte opgivet efter pres fra Nato-partneren Tyrkiet, der fik sit påskud til at angribe Afrin.

Kongressen strider nemlig mod USA's mål, der fortsat er regimeskifte. Men efter at den syriske regeringshær med hjælp fra Rusland, Iran, Kina samt Hezbollah-militsen fra Libanon har befriet næsten hele Syrien sydvest for Eufratfloden fra Islamisk Stat og andre terrorgrupper, er planen at få skabt et kurdisk protektorat nordøst for Eufratfloden under amerikansk ledelse og stærkt støttet af Israel.

Det mislykkedes for USA at sabotere kongressen, der var et stort fremskridt for at skabe fred i Syrien. Der deltog 1500 delegater repræsenterende så godt som alle oppositionsgrupper i Syrien.

I strid med folkeretten

YPG''s politiske arm PYD var inviteret, men boykottede kongressen. En sluterklæring, der betonede, at kun syrerne kan beslutte Syriens fremtid i respekt for landets suverænitet og territoriale integritet, blev vedtaget i enighed. Og en grundlovgivende forsamling på 150 delegater blev nedsat.

FN's særlige udsending for Syrien Staffan de Mistura anerkendte kongressens legitimitet med tilhørende vedtagelser.

Området nordøst for Eufrat floden dækker en tredjedel af Syrien og er i strid med folkeretten okkuperet af USA-alliancen, herunder Danmark, med hjælp fra 50.000 militsstyrker fra YPG, der er trænet og bevæbnet af USA.

Militsen har gjort det muligt for USA at oprette 10 militærbaser med cirka 2000 amerikanske soldater og dermed opnået kontrol med nogen af Syriens bedste olie- og gasfelter samt landets mest frugtbare arealer.   

YPG's rolle som fodsoldater for USA-imperialismen forlænger okkupationen af syriske områder, efter at IS er elimineret. Det må den civile befolkning i Afrin nu bøde for.

Fred og stabilitet i Syrien kan opnås, når alle fremmede styrker, der ikke er inviteret af regeringen, er fordrevet. Derfor bør PYD/YPG omgående bryde med USA. Så får Syriens folk selv mulighed for at skabe sin fremtid uden aggression fra USA-alliancen.

09. mar. 2018 - 08:50   09. mar. 2018 - 09:00

Læserbrev

af Frank Johannesen, Valby