23 Mar 2019  

KBH: Overskyet, dis, 8 °C

Øde øer har været brugt før

Øde øer har været brugt før

Det er ikke første gang i historien, at der tales om at deportere uønskede mennesker til en øde ø. Nazisternes Madagaskar-plan i 1930'erne handlede om det samme, nemlig om at deportere jøderne ud til øen Madagaskar..

"Noget nær optimalt", sagde deportationsministeren, Inger Støjbjerg, da hun for nylig havde aflagt besøg på øen Lindholm. Noget nær optimalt - til hvad?

Initiativtagere til planen var Hermann Göring og Joachim von Ribbentrop med flere.

I slutningen af 1930'erne virkede flere ledende tyskere for en deportation af en del af den tyske befolkning. I deres deportationsplaner indgik interessant nok også en ø, nemlig øen Madagaskar ud for Afrikas østkyst. Derfor fik planen navnet Madagaskar-planen, og planen gik ud på at forflytte de tyske jøder til denne fjernt liggende ø.

Initiativtagere til planen var nu så kendte navne som Hermann Göring, Julius Streicher, Alfred Rosenberg, Joachim von Ribbentrop og Hjalmar Schacht.

Planen blev imidlertid opgivet i begyndelsen af 1940'erne - ikke fordi den ikke var noget nær det optimale, men fordi de tyske magthavere på det tidspunkt havde opfundet andre og mere hurtigt virkende midler til løsning af  problemet: hvordan slipper vi af med de mennesker, vi ikke bryder os om?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. dec. 2018 - 08:10   11. dec. 2018 - 08:20

Læserbrev

af Finn Held, Frederiksberg