03 Jun 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Mand med guitar ændrer verden

Mand med guitar ændrer verden

Det skal gå galt, når man sætter en nordjyde til at rose en anden nordjyde. Det gjorde det også, men sjovt var det da årets Gelsted-Kirk-Scherfig pris blev uddelt.

FOTO: Ivanna Rahm
1 af 1

- Jeg kunne endda finde på at kalde dig et røvhul, lød det lunt fra den nordjyske folkesanger Niels Hausgaard.

Årets prisfest blev en smuk hyldest til progressiv kultur og kunst.

Dette jævne udtryk sluttede hans ikke helt problemfri begrundelse for, hvorfor nordjyden, spillemanden og menigmandsskildreren Allan Olsen skulle modtage Gelsted-Kirk-Scherfig prisen 2013 på 25.000 kroner denne regnvåde søndag eftermiddag på Østerbro.

Der blev dog også plads til at hylde Allan Olsen som "mand med guitar ændrer verden", som tak for hans skarpe sociale indignation og bid.

Efterfølgende kunne de mange fremmødte i Krudttøndens smukke rum opleve prisvinderen indlede sin takketale med at forklare, hvorfor han overhovedet startede med at spille guitar.

- Fisse. Det gav masser af fisse, sagde han. Det kunne lyde som en særdeles vulgær forestilling, men var det naturligvis ikke.

De to nordjyders knappe humor fornægtede sig ikke, og deres saftige vid sejrede overlegent over enhver lummer tanke. Allan Olsen kvitterede med at give en intens og ufattelig smuk mini-koncert.

Gelsted-Kirk-Scherfig fonden havde i år valgt også at støtte den helt unge musik, repræsenteret gennem det uafhængige pladeselskab Kontrafon.

Til at begrunde valget havde fonden inviteret den unge rapper Niels Makela Pedersen, der fyrede et fint rap af fra 2006 om rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej.

Kontrafon er lige nu aktuel med samlingspladen "Music over Money", der kan downloades gratis som mp3- og wav-filer på www.kontrafon.dk.

Årets prisfest blev en smuk hyldest til progressiv kultur og kunst. "Den syngende brandmand" fra Amager, Kurt Wilkens, sang en anti-fascistisk vise fra 1938 af Otto Gelsted, og Jørgen Tved fortalte bramfrit om kunstnerens liv.

Som afslutning på et smukt arrangement opfordrede højskoleforstander Poul-Henrik Jensen, der som sædvanlig styrede løjerne, politikere og andre godtfolk til at bruge kulturen som politisk våben til at skabe bevidsthed og forandring.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2013 - 15:05   10. dec. 2013 - 15:34

Prisuddeling

gp@arbejderen.dk
Gelsted-Kirk-Scherfig fonden
  • Fondens formål er »at uddele en pris eller på anden måde støtte danske eller udenlandske personer, organisationer og medier, der har ydet en betydelig indsats inden for kunst og kultur, eller for fremme af social, etnisk og kønspolitisk ligestilling, økologisk bæredygtighed, samt fred og socialisme«
  • Den blev stiftet i januar 1980 af Fonden af 9. november 1919, en fredsfond ledet af advokat Christian Vilhelm Hagens. Han var blevet kommunist efter et besøg til Sovjetunionen i 1933 og kæmpede resten af sit liv for at afdække samfundets uretfærdigheder og hjælpe menneskeskæbner.
  • Som advokat var han især kendt som forsvarer i politiske sager, blandt andet i »spion-sagen« mod Jörg Meyer fra DDR, fagbevægelsens blokadesager og en injuriesag mod Land og Folks chefredaktør Børge Houmann, som modtog fondens første pris i 1980.