16 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 15 °C

Ytringsfrihed – kors eller befrielse?

Folkemøde på Bornholm

Ytringsfrihed – kors eller befrielse?

Kunstneren Jens Galschiøt satte på årets Folkemøde fokus på ytringsfrihed som retten til at klage over arbejdsforhold. "Hvis du ikke kan ytre dig, må du bære smerten selv", siger han.

FOTO: Brita Bastogi
FOTO: Brita Bastogi

"Hvis du ikke kan ytre dig, må du bære smerten selv", siger kunstneren Jens Galschiøt, og hans skulpturer udtrykker det i skræmmende grad.

Hvorfor disse kneblede, forvredne ansigter? Ytringsfrihed er jo noget, vi alle går ind for!

Ansigter med åbne munde – forvredet af uudtalt smerte. Ansigter. Kneblet med sadomasochistiske gagbolde.

Hvad er det dog disse uhyggelige ansigter skal få os til at forstå?

Kunstnerens emne på dette års Folkemøde på Bornholm er "Skitser til en kunsthappening om YTRINGSFRIHED"

Men, hvorfor disse kneblede, forvredne ansigter? Ytringsfrihed er jo noget, vi alle går ind for!

Smerte og stress

Kunstneren har lyttet til læger, der ikke har tid nok til patienterne, må haste sig igennem operationer, fordi de også skal nå at skrive uendelige rapporter.

Det samme gælder sygeplejersker og alle andre, ikke kun indenfor sygehusvæsenet, men i det hele taget for det personale, der skal tage sig af os – de syge – de gamle – de små. Personalet har ikke tid nok.

Så de må gå hjem med dårlig samvittighed – for de har ikke ytringsfrihed til at klage, til at beklage, til at få forbedret forholdene, for det er fyringsgrund.

Indordn dig – mas på – ellers er det ud! Og her kommer smerten ind, smerten når man må internalisere alle sine frustrationer, den dårlige samvittighed over ikke at kunne udføre sit arbejde ordentligt.

En smerte man må bære alene!

Smerten medfører stress – og det er denne debat, vi mangler, siger Jens Galschiøt. Stopordet er deponeret indenfor det offentlige.

Paludans vej

Så på den ene side har vi den ødelæggende side af den kvalte ytringsfrihed, samtidig med at vi bliver vrede og forargede over en person som Rasmus Paludan, der går rundt og sårer, fornærmer, håner i ytringsfrihedens navn, mens vi allesammen må betale til det kæmpe politiopbud, der skal til for at beskytte denne person.

Men Jens Galschiøt, der sidder med sine forpinte skulpturer, bliver ikke forbandet på Rasmus Paludan, som de fleste af os andre. For ham er Paludans beskyttelse ubetinget!

Jeg skumler. Skal en sådan person virkelig have lov til at koste os skatteydere millioner på sin fornærmende optræden?

– Ja, vi kan ikke kastrere Rasmus Paludan uden at kastrere os selv. Det er prisen for demokrati, siger Jens Galschiøt.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi har droppet blasfemiparagraffen, men friheden kommer stille og roligt. Bare se hvad der skete omkring homofobi og LGBT, påpeger han.

Galschiøt mener faktisk, at Paludan viser vej for, hvordan Venstres politik bliver en konsekvens for, hvordan vi snakker om flygtninge og udlændinge.

Via Paludans racisme vil vi opdage, hvor vigtige FN's konventioner om flygtninge og menneskerettigheder er.

Ubetinget ytringsfrihed

Og så har man endnu engang fået øje på Jens Galschiøt i udlandet. Han er inviteret til Hong Kong med sit ytringsfrihedsprojekt. Hvor relevant, tænker man!

Får han mon lov til at vise det i Hong Kong? Hvor meget opmærksomhed får det lov til at få? Hvor meget debat får projektet i Danmark?

Ytringsfriheden har svære kår for de fleste i Danmark – gode for de få, men er ubetinget, ifølge en af Danmarks helt store og engagerede kunstnere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2019 - 15:19   17. jun. 2019 - 16:53

Essay

af Brita Bastogi