22 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 16 °C

Venstreprojektet er fortsat legitimt

Leninprisens initiativtager

Venstreprojektet er fortsat legitimt

Lasse Diding har et rødt hjerte og er aldrig bleg for at sætte dristige og utraditionelle initiativer igang for at skabe blæst og interesse omkring den socialistiske idé.

Lasse Diding, entreprenør, hotelejer og manden bag Leninprisen og Robespierreprisen. Godt tilfreds med årets store fremmøde.
FOTO: Proletären
1 af 1

En tilfreds Lasse Diding tager plads i en af salonens lænestole på Hotel Gästis i Varberg. Ved siden af ham står en buste af Karl Marx. Salonen er nu blevet for lille til, at man kan holde fest og spisning efter overrækkelsen af Leninprisens på Teater Varberg. I år kunne han åbne den nye restaurant og spisesal for endnu flere gæster end de 300, som teatret kan rumme.

Bare det, at der eksisterer en Leninpris, har jo skabt vældig meget modstand, men det betyder, at det er muligt at diskutere Lenin.
Lasse Diding

Det er ikke kun som hotelejer, at han er glad for denne udvikling. Som medstifter af Leninprisen, der bliver givet til kulturfolk, der er samfundskritiske og oprørske med deres værker, ser han muligheder:

– Bare det, at der eksisterer en Leninpris, har jo skabt vældig meget modstand, men det betyder, at det er muligt at diskutere Lenin, siger Lasse Diding, der var initiativtager til prisen i 2008 sammen med den svenske forfatter Jan Myrdal.

Leninprisen får accept

– De, der er imod i dag, siger at nazisme og kommunisme er samme sag, og at det bare skal forbydes, men de er ikke lykkedes med det.

– Folk her i Varberg har aldrig accepteret en nazistisk pris eller en Hitlerpris, men en Leninpris, synes de fleste, er fint nok. De støtter ikke Lenin, men at det nok for en god sag, han kæmpede, selv om der var fejl. Så Leninprisen får accept, og det ville en nazistisk pris aldrig få. Det viser, at venstreprojektet fortsat er legitimt, siger Lasse Diding.

Her i 2018 er det tiende gang i træk, at Leninprisen blev uddelt i Varberg. Det begyndte i 2008, dengang med titlen "Jan Myrdals store pris – Leninprisen", efter den svenske forfatter Jan Myrdal. Senere er navnet ændret til "Leninprisen", men efter uenigheder er Leninprisen og den lille pris, Robespierreprisen, nu begge overgået til, at Lasse Diding står for dem begge.

Skaber debat

Leninprisen 2018 gik til den svenske skuespiller Sven Wollter, og samtidig fik Henrik Bromander en Robespierrepris for sine romaner, tegneserier og skuespil.

>>LÆS OGSÅ: Leninprisen samler kulturfolk og de røde

Da Diding ville omdøbe den til Leninparken, var kommunen ikke længere interesseret i at sælge.

Lenin og Robespierre er to navne i historien, der kan få borgerlige skribenter til at se rødt. I de ti år Leninprisen er blevet uddelt har den skabt hidsig debat i svenske medier og reaktioner fra Det Svenske Akademi, som står for Nobelprisen. Nogle prismodtagere har endda takket nej.

Men Lasse Diding, som financierer begge priser, fortsætter.

Rødder i venstrebevægelsen

Der kommer flere og nye gæster til Leninprisen, og de fleste er fra venstrebevægelsen '68. Varberg by er et godt sted, mener Lasse Diding, da Kommunistiska Partiet har et stærkt engagement i Gøteborg lige nord for. Desuden kommer der også en del fra den gamle maoistiske venstre i Stockholm, som hører til kredsen omkring forfatteren Jan Myrdal.

– De har deres rødder i venstrebevægelsen, og en del af dem arbejder som kunstnere, forfattere og journalister og har beholdt deres hjerter til venstre, som Lasse Diding udtrykker det.

Tag del i folks liv

Han kunne også savne nogle faglige organisationers interesse:

– Her er vel mange, som har været fagligt aktive som enkeltpersoner, men der findes i dag næsten ingen faglige organisationer, som arbejder med kultur. I stedet nedlægger de deres kursusskoler og deres foreningens blade. De satser ikke nogen penge på det, siger han og peger på venstrefløjens eget problem:

– Højrefløjen udstråler mere energi idag, hvor venstrefløjen er lidt træt. Det er ret forfærdeligt at tænke på, siger Lasse Diding og peger på problemet med, at der kan være stort engagement i en sag med et enkelt spørgsmål. Pludselig kan mange mennesker strømme til, uden at der er organisation til at samle det op.

– Man må arbejde med at organisere sig og opbygge organisationer, som arbejder og tager del i folks liv, sådan som folkelige organisationer og bevægelser altid er blevet bygget op.

Dristige initiativer

Lasse Diding har et rødt hjerte og er aldrig bleg for at sætte dristige og utraditionelle initiativer igang for at skabe blæst og interesse omkring den socialistiske idé.

Ud over at drive Hotell Gästis, har han også Hotell Havanna i Varberg, som er indrettet med møbler, cigarer og 200 forskellige slags rom fra Cuba. Begge hoteller har et væld af plakater, malerier og billeder med Hemingway, Oluf Palme, Rosa Luxemburg og you name it. I sig selv et besøg værd.

Man må arbejde med at organisere sig og opbygge organisationer, som arbejder og tager del i folks liv.
Lasse Diding

Midt under privatiseringsræset forsøgte Diding at købe Engelska Parken i Varberg, men da han ville omdøbe den til Leninparken, var kommunen ikke længere interesseret i at sælge.

Næste Leninpris i 2019

Leninprisen i Varberg er nok den største røde kulturbegivenhed i Sverige, mener Diding, der også planlægger med 2019:

– Det lykkedes jo meget godt i år. Der kom jo så mange folk, at de fyldte hele Teater Varberg. Det er jo fantastisk! Det betyder noget for ret mange mennesker.

Så vil du opleve Leninprisen 2019, der er vist kun den ene i verden nu, er det en god idé at booke inden længe.

 

 

 

24. maj. 2018 - 08:05   24. maj. 2018 - 15:45

Interview

kb@arbejderen.dk
Leninprisen i Varberg

Du kan læse mere om Leninprisen og evt. deltagelse i overrækkelse og fest 2019 på: hotellgastis.se
Desuden info om alle pristagere gennem årene med motiveringer.
Man kan følge Leninprisets Facebooksida og få nyheder.
Læse mere om Leninprisen og Robespierreprisen og Jan Myrdalsällskapet på www.janmyrdalsallskapet.se.