11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 4 °C

Ny runde af lodder i Arbejderklasse-lotteriet

Første måneds vindere er fundet

Ny runde af lodder i Arbejderklasse-lotteriet

De første vindere blev i dag fundet i Arbejderklasselotteriet. Samtidig blev der lagt nye spændende gevinster på lotteriet. Og du kan fortsat købe lodder til hovedgevinsten, et ophold på Hotel Gästis i Varberg, Sverige.

Et weekendophold i dette skønne sommerhus er en af månedens gevinster.
1 af 1

Første måned med Arbejderklasselotteriet er nu overstået, og rigtig mange mennesker har støttet Arbejderen ved at købe lodder. Tak til alle, der har bidraget.

Arbejderens redaktør, Anders Sørensen, har foretaget den elektroniske trækning, og de første vindere i Arbejderklasselotteriet er fundet. 

Vindernumrene er: Rød 174, Gul 22, Grøn 54, Blå 63, Lilla 14, Brun 12. 

De heldige vindere kan kontakte Hanne Svensson på mail hs@arbejderen.dk eller sms 50 77 79 12, så de kan få deres gevinst.

Nye flotte gevinster

Arbejderklasselotteriet kører i samlet tre måneder, og der sættes nu gang i anden måneds spil med seks nye og flotte gevinster. Du kan købe lodder på disse gevinster frem til den 14. april klokken 18.00. Se i boksen til højre, hvordan du gør.

Sideløbende med månedens lotteri kører Arbejderklasselotteriets hovedgevinst, en tur for to til hotel Gästis i Varberg, Sverige, som trækkes den 1. maj.

Lodder til hovedgevinsten koster 25 kroner, og til de øvrige gevinster er prisen 15 kroner per lod. Du kan købe lige så mange lodder, du vil, og du kan købe på én gang eller i flere omgange. 

Ny dato for Lenin-prisuddeling

Det er indeholdt i hovedgevinsten, at man kan deltage i overrækkelsen af Lenin-prisen og festlighederne i den forbindelse. Dette arrangement er imidlertid nu blevet flyttet fra den 8. maj til den 23. oktober på grund af corona-situationen.

Den heldige vinder af hovedgevinsten har derfor, efter aftale med hotel Gästis i Varberg, mulighed for at vælge en anden og almindelig weekend, hvis vedkommende ønsker det, forklarer Hanne Svensson fra Kommunistisk Partis afdeling Nord i København, som står bag lotteriet.

– Vi håber selvfølgelig, at vinderen vælger at vente til 23. oktober for at opleve denne helt særlige weekend med alle festlighederne omkring prisoverækkelsen, festmiddagen og den efterfølgende fest, siger hun.

Lyserød serie

Miguel, NV og gavlmalerierne

Guidet tur i KBH Nordvest med Miguel Baez og Helge Knudsen. Oplev den bydel der er ved at udvikle sig til det nye in-sted i København.

Hør multikunstneren Miguel Baez fortælle om sin kunst, oplev de hemmelige og eksotiske steder i NV, og se de store politiske gavlmalerier Miguel har malet med gode venners hjælp. En af de venner er musikeren Helge Knudsen. 

Turen slutter på et af de lokale vandhuller. 3 timer for max 6 personer.

Værter: Miguel Baez, Helge Knudsen

***

Turkis serie

Magasinet Arbejderen, vin og varme fødder

Hold fødderne varme, mens du nyder et glas eksklusiv vin og læser de rigtigt gode og dybdeborende artikler, der er i Magasinet Arbejderen. 

Gevinsten indeholder to flasker eksklusiv rødvin, et års abonnement på Magasinet Arbejderen og et par hjemmestrikkede sokker lavet af Lisbet Christiansen helt specielt til dig.

***

Lysegrøn serie

Rød sommerlejr til halv pris

Deltag på næste Rød Sommerlejr og få den til halv pris. Uge 29 er lig med fællesskab og Svendborg, og det er "et must" for næsten 200 mennesker hver sommer. Sidste år måtte vi desværre blive hjemme. Vind din næste Rød Sommerlejr til halv pris. Vi håber meget, at det bliver allerede her i 2021. 

Vi ses!

Værter: Kommunistisk Parti. Varighed: 6 døgn

***

Lyseblå serie

Rom og unikke bøger

En flaske ekstra god Santiago rom fra Cuba og helt specielle antikvariske bøger doneret af en entusiast indenfor bøger.

Fordyb dig i både rommen og bøgerne, det fortjener de begge.

***

Pink serie

Weekend i sommerhus på Odden

Oplev det dejlige Odsherred med kun 300 m til strand og halvanden km til yderste spids på Odden. Hus og to annekser har plads til seks personer og ligger på en dejlig naturgrund med dådyr, der kommer på besøg hver dag. 

To overnatninger for max 6 personer.

***

Sort serie

Aarhus havn og frokost i Café Oskar 

Se de spændende steder på Aarhus havn, den store arbejdsplads havnen engang var, og se den forandring stedet har gennemgået de sidste år.

Café Oskar må siges at ligge ret centralt for et hvil, når turen slutter. Her serverer caféen en let frokost samt en øl og rom til at styrke sig på.

God fornøjelse!

Værter: Kommunistisk Parti - Aarhus afdeling. Max 6 personer

***

Orange serie

Gästis, Brudesuite og Leninpris

Hovedgevinsten: En overnatning for to på hotel Gästis i Varberg. Med adgang til overrækkelse af Leninprisen, festmiddag m.m. Læs mere i boksen til højre.

***

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. mar. 2021 - 12:30   15. mar. 2021 - 12:30

Arbejderen

bi@arbejderen.dk
Arbejderklasselotteriet
  • Arbejderklasselotteriet løber over tre måneder med start den 15. februar 2021. Frem til den 15. maj gennemføres fire trækninger af gevinster.

  • Salg af lodder finder sted fra den 15. i måneden klokken 12.00 til den 14. i efterfølgende måned klokken 18.00. Salg af lodder til hovedgevinsten finder sted frem til 30. april klokken 18.00. 

  • Trækning af måneds-lotterier sker klokken 12.00 den 15. i månederne marts, april og maj. Trækning af hovedgevinsten sker den 1. maj klokken 12.00 af Claus Westergreen fra 3F BJMF.

  • Vindernumrene offentliggøres efterfølgende på Arbejderen.dk. 

  • Vindere af gevinster henvender sig til Lotterigruppen for at få gevinsten udleveret. Det sker på mobil 50 77 79 12 eller mail hs@arbejderen.dk.

  • Oplevelsesgevinster kan først blive indløst, når situationen omkring coronapandemien tillader det. Tidspunktet for oplevelsesgevinster besluttes af den, der donerer sin tid, hvorefter det aftales nærmere med vinderen. 

  • Gevinster kan ikke ombyttes til kontanter. Ikke indløste gevinster vil efter seks måneder regnet fra den 15. maj 2021 tilfalde Forlaget Arbejderen.

SÅDAN GØR DU

  • For at købe lodder skal du sende en sms til 50 77 79 12 eller en mail til hs@arbejderen.dk. Angiv farven på de lodder, du ønsker at købe, og hvor mange af hver farve, og skriv dit navn og mobilnummer.

  • Send beløbet, der svarer til det ønskede antal lodder, til MobilePay nummer 36 26 27.

  • Lodder til hovedgevinsten koster 25 kroner. Alle andre lodder koster 15 kroner. 

  • Køb af lodder ekspederes i den rækkefølge, bestillingerne kommer ind. Ved køb af et lod får man det nummer, den enkelte farve er nået til. Numre på lodderne er fortløbende. Der ekspederes køb af lodder hver dag mellem klokken 12.00 og 20.00

  • Personer, der har planlagt lotteriet, der trækker numrene, eller arbejder med at styre lister over solgte lodder, deltager ikke selv i lotteriet.

  • Hvis du har spørgsmål til lotteriet eller reglerne, kan du kontakte Lotterigruppen på mail hs@arbejderen.dk

KOMMENDE MÅNEDS GEVINSTER

Start 15. april:

  • SUP-board, Limfjorden og madkurv
  • Færøsk inspireret maleri
  • Svendborg, træskibe og kultur
  • Fin rødvin og eksklusiv rom
  • Frem og fodbold med Bruno og Jan
Hovedgevinst

Gästis, brudesuite og Leninpris

Hovedgevinst i Arbejderklasselotteriet indeholder følgende:

  • Ophold for 2 personer på hotel Gästis i Varberg, Sverige, fra lørdag den 23. oktober 2021 til søndag den 24. oktober.
  • Overnatning i Brudesuiten.
  • Adgang til overrækkelsen af Leninprisen for 2021 og 2020, der foregår på Varbergs Teater klokken 13.00. Priserne overrækkes af Lasse Diding.
  • Festmenu på hotel Gästis.
  • Stor fest med musikunderholdning af David Ritschard & Krokodilletårerne.
  • Morgenmadsbuffet.
  • Tur i Lenin badet.

Hvis uddelingen af Leninprisen bliver udsat til en anden weekend, flyttes denne gevinst også med over.

Hvis du ikke har lyst til at deltage i overrækkelsen af Leninprisen, eller du er forhindret den weekend, kan du booke et andet ophold på hotellet. (Det vil i så tilfælde indeholde overnatning for 2 i brudesuiten, morgenmad og tur i Lenin badet).

Lodderne sælges i orange serie. Pris per lod: 25 kroner

Lotteriet starter 15. februar. Gevinsten trækkes 1. maj.

Læs mere om hote Gästis her

Læs mere om Leninprisen her