10 Apr 2021  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Næste film i Corona-filmklubben fejrer livsvilje og sammenhold

Lockdown-initiativer

Næste film i Corona-filmklubben fejrer livsvilje og sammenhold

Månedens film handler om en arbejderfamilie, der er hårdt ramt socialt, ramt af fattigdom og har et handicappet barn, som det offentlige synes vil være bedst at fjerne fra hjemmet.

Næstehjælperne i aktion mod børnefattigdom.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Den 19. februar går Corona-filmklubben i luften med den anden filmforevisning. Denne gang er det en spillefilm, der fejrer livsvilje og sammenhold blandt trængte familier.

Det er en positiv og livsbekræftende film uden at være det mindste sentimental. 

Filmen handler om en arbejderfamilie, der er hårdt ramt socialt, ramt af fattigdom og har et handicappet barn, som det offentlige synes vil være bedst at fjerne fra hjemmet.

Moderen i familien er stærk og kæmpende. Hun har et altoverskyggende ønske om at ændre livets vilkår for sine mange børn og kæmper en stædig kamp for, at det handicappede barn kan udfolde sit liv mest muligt.

Det er en positiv og livsbekræftende film uden at være det mindste sentimental. En film der får én til at tænke over, hvor godt det mon står til i dagens Danmark for familier, der er trængte.

Næstehjælper lægger op til debat

Debatten om filmen foregår online den 18. marts, hvor filmklubben har været så heldig at få Linda Villadsen til at være oplægsholder på filmdebatten.

Linda er en af ildsjælene, der var med til at stifte Næstehjælperne, en protestbevægelse og hjælpeorganisation for borgere, der er ramt økonomisk af politiske tiltag, fyringer med mere og derfor står socialt sårbare.

Næstehjælperne, der i dag har 30-40.000 medlemmer, ønsker at ændre måden, vi taler om og forholder os til mennesker, der er ramt af nedskæringer.

Sådan bliver du medlem

Det er kulturgruppen under Kommunistisk Parti, Vores Kultur, som står bag Corona-filmklubben. Den blev startet op i sidste måned og har allerede over 40 medlemmer spredt over hele landet.

>> LÆS OGSÅ: Kom med i Corona-filmklubben

Hver måned vil en ny film blive beskrevet i Arbejderen, og filmklubbens medlemmer vil få mail med informationerne. Titlen på filmen afsløres dog ikke. Den får man først ved at melde sig ind i filmklubben.

Du kan blive medlem af Vores Kulturs Corona-filmklub ved at sende en mail til kontakt@vores-kultur.dk med navn og telefonnummer. Eller du kan sende en sms med teksten “corona-filmklub” samt dit navn og din mailadresse til mobil 22 31 63 87.

Medlemskabet er gratis, men vi opfordrer folk til at donere 50 kroner for hver måned, de ønsker at se film. Pengene går ubeskåret til Arbejderens Støttefond. 

Som medlem får du et link til månedens film, og den 18. marts klokken 20 kan du deltage virtuelt i en debat om filmen. Inden debatten modtager du et link til Zoom, hvor debatten vil foregå.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. feb. 2021 - 13:38   18. feb. 2021 - 15:04

Vores Kultur

bi@arbejderen.dk
Corona-filmklub
  • Kulturgruppen under Kommunistisk Parti, Vores Kultur, har taget initiativ til "Corona-filmklubben".

  • I filmklubben kan du opleve månedens film, når det passer dig, i din egen stue og senere deltage i en virtuel debat om filmen.

  • Du bliver medlem af Corona-filmklubben ved at sende en mail til kontakt@vores-kultur.dk eller ved at sende en sms med teksten "corona-filmklub" og din mailadresse til mobil 22 31 63 87. 

  • Hver måned vil en ny film blive beskrevet i Arbejderen. Titlen på filmen afsløres dog ikke. Den får man først ved at melde sig ind i filmklubben.

  • Medlemskabet er gratis, men vi opfordrer dig til at donere 50 kroner for hver måned, du ønsker at se film. Pengene går ubeskåret til Arbejderens Støttefond. 

  • Filmklubbens medlemmer får et link til "månedens film" og information om, hvordan debatten foregår. Hver måned vil der være en kompetent oplægsholder til  debatten.