20 Jul 2019  

KBH: Overskyet, stedvis tåge, 13 °C

Martin Andersen Nexøs 150-årsdag fejret med stor konference

Vigtig arbejderforfatter

Martin Andersen Nexøs 150-årsdag fejret med stor konference

Unge forfattere, litteraturforskere, filmfolk og gæster mødtes til konference og prisoverrækkelser i anledning af 150-året for forfatteren og kommunisten Martin Andersen Nexøs fødsel. For arrangementet stod Nexø Fonden og SFAH.

Litteraturforsker Per-Olof Mattsson modtager Nexø Fondens Pris af Henrik Yde, formand for fonden.
Dennis Gade Kofoed, forfatter.
Arbejdermuseets sal var fyldt til konferencen om Martin Andersen Nexø i anledning af 150-året for hans fødsel.
FOTO: Aage Christensen

I dag for 150 år siden blev Martin Andersen Nexø, den røde forfatter, født. I den anledning afholdt Martin Andersen Nexø Fonden i lørdags en konference i samarbejde med SFAH (Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie) om hans forfatterskab og uddelte priser til den svenske nexø-forsker Per-Oluf Mattson og en række unge forfattere i Danmark med indvandrerbaggrund: Aidin Soei, Sara Omar og Sofie Jama.

>> LÆS OGSÅ: Unge forfattere med indvandrerbaggrund modtog Nexø Fondens Pris 2019

Konferencen viste, at både litteraturforskere, nye unge forfattere, filmfolk også i dag undersøger eller søger inspiration i Martin Andersen Nexøs forfatterskab, som ud over romaner også omfatter politiske taler, artikler og skrifter. De omkring 120 gæster og inviterede var mødt frem til et rigt program.

Drømmen om en anden verden havde Nexø med sig helt fra barnsben og søgte en kampplads for drømmen.

Arbejdermuseets store, smukke sal var velvalgt til konferencen. De røde faner i salens loft minder om, at denne gamle forsamlingsbygning har rummet mange personligheder og store begivenheder i arbejderbevægelsens historie, måske også Martin Andersen Nexø himself?

Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet, angav historiens vingesus i sin velkomst med at fortælle, at Arbejdermuseet er fra 1879 og den ældste arbejderforsamlingsbygning i Europa og den næstældste i verden.

Født ind i arbejderbevægelsens gry

De fleste kender Martin Andersen Nexø som forfatteren til romanen “Pelle Erobreren”, filmatiseret af instruktøren Bille August i 1987, eller romanen “Ditte Menneskebarn”, i den sort-hvide filmatisering ved Bjarne og Astrid Henning Jensen i 1946.

Kort fortalt er Nexø den røde forfatter, som voksede op samtidig med industriarbejderklassen og arbejderbevægelsens begyndelse i Danmark. Han blev født i 1869, samtidig med de store begivenheder i arbejderklassens historie både i Europa og Danmark: Pariserkommunen 1871, Slaget på Fælleden 1872, Socialdemokratiets stiftelse 1871 og Den Russiske Revolution 1917.

Alle disse begivenheder vidste den lille vogterdreng Martin Andersen på Bornholm ikke noget om, men de kom til at præge både hans politiske stillingtagen og hans forfatterskab, lige fra drømmen om et andet samfund til det at blive organiseret for den.

Ung bornholmer møder Nexø

Fra Bornholm havde arrangørerne indbudt forfatter Dennis Gade Kofoed, som med megen humor fortalte om, hvordan han var vokset Bornholm i 80’erne uden at kende til forfatteren Nexø. Jo, han havde læst lidt i slutningen af folkeskolen.

Kofoed skulle faktisk helt til Tyskland, hvor han mødte en ung fyr i det autonome miljø, der talte begejstret om den danske forfatter Nexø som en, der kunne forklare, hvad arbejderklassen er for en størrelse – og vigtigheden af at alliere sig med den, hvis man vil være med til at forandre samfundet.

Hanne Roer bemærkede specielt Nexøs evne til at finde samlende udtryk, som "Fattig-Per” i Dynæs-talen, 1913.

Lang tid forinden havde Kofoed besluttet sig til at skrive med realismen som udgangspunkt, og nu tog interessen for Nexø fart.

Dennis Gade Kofoed har udgivet: Folkemøg, Nancy og billedromanen Skifting. Han driver i dag Den Bornholmske Forfatterskole.

Nexø i litteraturen

To litteraturforskere, der i dag fordyber sig i Nexøs forfatterskab og udgiver bøger om det, er Henrik Yde, litteraturhistoriker og dr.phil., og Per-Oluf Mattsson, lektor i litteraturvidenskab ved Stockholms Universitet.

Henrik Yde udkom her i foråret med et digert værk med titlen NEXØ, om digteren og mennesket Martin Andersen Nexø. På konferencen tog Yde fat i Nexøs rejsebog Soldage, som han kalder for en af Nexøs bedste bøger i kunstnerisk henseende. Her møder Nexø den anarkistiske bevægelse i Spanien omkring år 1900.

>> LÆS OGSÅ: Ydes Nexø-værk er en stor oplevelse

Som formand for Nexø Fonden overrakte Henrik Yde fondens pris på 25.000 kroner til svenske Per-Oluf Mattsson, den første prismodtager under konferencen. Mattson fik prisen for sin forskning om Nexøs betydning for svensk arbejderlitteratur, deraf bogens titel "Martin Andersen Nexø, den nordiska arbetarlitteraturens pionjär".

Ud over Yde og Mattsson har Børge Houmann (1902-94) skrevet meget om Nexø og hans forfatterskab, og som det mest omfattende: "Martin Andersen Nexø og hans samtid 1-3", (1980-88).

Folketaleren Nexø

Nexø var i 1943-44 flygtning i Sverige efter at have været arresteret og interneret som kommunist den 22. juni 1941, da det nazistiske Tyskland angreb Sovjetunionen. Senere kom Nexø i eksil i Sovjetunionen, hvorfra han talte i radioudsendelser til Danmark.

Man glemmer måske, at Nexø også var en flittigt benyttet taler til store forsamlinger. Dengang optog man sjældent, men det er også et problem at kunne finde talerne på skrift, kunne Hanne Roer, lektor i retorik ved Københavns Universitet, fortælle.

Nexø havde mange sidenoter til sine taler og improviserede vel også. Hanne Roer bemærkede specielt hans evne til at finde samlende udtryk, som "Fattig-Per" i Dynæs-talen 1913, der gav hans lyttere blandt fattige arbejdere og almue på landet en fællesfølelse – også med ligemænd udover verden.

En kampplads for drømmen

Drømmen om en anden verden havde Nexø med sig helt fra barnsben og søgte i sin ungdom og under højskoleophold hele tiden efter et ståsted, en kampplads for drømmen. Således var han en kort tid i Den Radikale Klub, men meldte sig i 1910 ind i Socialdemokratiet og efter revolutionen i Rusland 1917 over i Socialistisk Arbejderparti, forløberen for Danmarks Kommunistiske Parti, stiftet 1919.

Per-Oluf Mattson fik Nexø Fondens prisen for sin forskning om Nexøs betydning for svensk arbejderlitteratur.

For Niklas Freisleben Lund, forsker ved Syddansk Universitet, er der ingen tvivl om Nexøs kendskab til arbejderklassen. Freislund har kastet sig over, hvordan strejker indgår i hans og andres litteratur. I Pelle Erobreren er Den Store Kamp, altså strejken og lockouten i 1899, et vigtigt omdrejningspunkt.

Nexø i film og digt

Fra de store kampe og helt ind i menneskesindene. Som filmproducent har Meta Foldager altid drømt om at lave film over Nexøs romaner og noveller. Nexø kæmper for retfærdighed og menneskeværd og gør sine personer så levende, at Meta Foldager som instruktør synes, at hun får meget foræret.

En konference med mange spændende indslag, men dejligt til afveksling at høre Benny Holst synge egne melodier til digte af Nexø, tidligere udgivet på albummet "Alene". Sammen med Thomas Puggaard-Møller spillede han Dagsang (1914) af Nexø, hvorfra disse linjer kommer:

Rundt i småmandshytter
I de tusind hjem.
Dybets skarer lytter
nye tanker frem.
Slyng om jord en kæde
I og jeres æt
Skab solskin og glæde
Hvor kun før blev grædt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jun. 2019 - 09:45   26. jun. 2019 - 12:11

Reportage

Af Karin Busk
Martin Andersen Nexø Fonden

Prismodtagere i 2019:

Fonden er stiftet i 1952 af DKP

Martin Andersen Nexø Fonden
(hjemmeside under opbygning)

Martin Andersen Nexø
  • Født 26.6. 1869 på Christianshavn, København.
  • Søn af en stenhugger.
  • 1877 flytter familien til Bornholm.
  • 1888 uddannet skomagersvend.
  • 1910-18 medlem af Socialdemokratiet.
  • 1919-23 medlem af Socialistisk Arbejderparti, forløberen for Danmarks Kommunistiske Parti.
  • 1937-54 medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.
  • 1941 arresteret af dansk politi.
  • 1943-44 flugt til Sverige, og senere til Sovjetunionen.
  • 1951 flytter Nexø og familien til Dresden i DDR.
  • 1953 Æresborger i Dresden.
  • 1954 Nexø dør 1. juni i Dresden.