09 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Martin Andersen Nexø får en plads opkaldt efter sig

Hyldest til forfatter

Martin Andersen Nexø får en plads opkaldt efter sig

Fra anden pinsedag kan man se et skilt på Christianshavn med Martin Andersen Nexøs Plads. Initiativet til pladsen er kommet fra forfatterens familie og Martin Andersen Nexø Fonden.

FOTO: Richardt Peter/Deutsche Fotothek/Creative Commons 3.0
1 af 1

Fra anden pinsedag kan man se et skilt på Christianhavn med Martin Andersen Nexøs navn. Forfatteren får hermed en plads opkaldt efter sig. Det skriver Martin Andersen Nexø Fonden (MANF) i en pressemeddelelse.

Sidste år blev der opsat en mindeplade ved Sankt Annæ Gade 33 på Christianshavn, hvor forfatteren blev født.

Så skal du på en tur rundt i København på mandag, vil du kunne finde pladsen for enden af Christianshavns Kanal mellem Langebrogade og Overgaden Oven Vandet. Opfordringen er kommet fra Nexøs familie og Martin Andersen Nexø Fonden til Københavns Kommune.

Pladsen er ikke tilfældigt valgt, da Martin Andersen Nexø blev født her i 1869. Han har skrevet om bydelen både i tredje bind af sit hovedværk Pelle Erobreren fra 1909 og i første bind af sine Erindringer fra 1932. Martin Andersen Nexø døde i 1954 i Dresden.

Sidste år blev Martin Andersen Nexøs 150-års fødselsdag fejret med seminarer og priser til forfattere, og der blev opsat en mindeplade ved Sankt Annæ Gade 33 på Christianshavn, hvor forfatteren blev født.

>>LÆS OGSÅ: Mindeplade for Andersen Nexø indviet

Den nye plads på Christianshavn vil blive indviet officielt, når det engang bliver muligt, skriver Martin Andersen Nexø Fonden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2020 - 12:45   02. jun. 2020 - 11:50

Mindesmærke

kb@arbejderen.dk
Martin Andersen Nexø
  • Født 26.6. 1869 på Christianshavn, København.
  • Søn af en stenhugger.
  • 1877 flytter familien til Bornholm.
  • 1888 uddannet skomagersvend.
  • 1910-18 medlem af Socialdemokratiet.
  • 1919-23 medlem af Socialistisk Arbejderparti, forløberen for Danmarks Kommunistiske Parti.
  • 1937-54 medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.
  • 1941 arresteret af dansk politi.
  • 1943-44 flugt til Sverige, og senere til Sovjetunionen.
  • 1951 flytter Nexø og familien til Dresden i DDR.
  • 1953 Æresborger i Dresden.
  • 1954 Nexø dør 1. juni i Dresden.