06 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Lys og mørke

Solhvervstale

Lys og mørke

Skuespiller Britta Lillesøe har skrevet dette tale om lyset og mørkets skiften, om solhvervet som et billede på kapitalismen. "Dér snakker de om vækst, men mener "økonomisk vækst". Nej, vækst er det levende: planter, mennesker, dyr …"

Skuespiller Britta Lillesøe.
FOTO: Nils Vest
1 af 1

Forår
Sommer – sommersolhverv
Efterår
Vinter – vintersolhverv
Forår
Sommer…
Og så gentager denne cyklus sig
Solens hjul drejer…

Sommer- og vintersolhverv er de to tidspunkter på året, hvor solen står henholdsvis højest og lavest over horisonten. Datoen kan svinge lidt i forholdet til, hvilket tidspunkt på dagen solen står højest eller lavest.

Vintersolhverv er årets korteste dag – herfra bliver det bare lysere og lysere …

De gamle nordboere holdt en midvinterfest, kaldet jol, som er en forløber for vores senere jul.
Det er solens hjul, der drejer … det samme ord som hjul med h!

De kristne sørgede så for at lægge Kristus' fødselstidspunkt lige i nærheden af dér, hvor vi oldnordiske hedninge i forvejen fejrede vores jol! Meget smart, for så blev den gamle jol slugt af den nye kristne jul, på engelsk X-mas – Kristus-messe! Men vi beholdt dog ordet jul, sammen med alle de mange julefrokoster, hvor vi mæsker os i alskens flæskestege, sylter, ænder og andre sule-vinterspiser, som er et levn fra en frugtbarhedskult, hvor vore forfædre og -mødre ofrede de bedste dyr til uhæmmede æde- og drikkegilder, hvor den gyldne mjød hældtes ned med de saftige, fedtglinsende spiser …

De kristne optog også det hedenske frugtbarhedsritual i sig: Den med frøet ned i jorden, op og blomstre, visne og dø og kaste nye frø ned i jorden igen … Jesus blev korsfæstet, død og begravet, og efter myten opstod han på tredjedagen fra de døde – altså genopstandelsestanken om, at der ud af døden skabes nyt liv …

Nordboernes jol varede i 13 dage … 13 var engang et helligt tal. Det er så i den kristne 12-måneders kalender senere blevet gjort til et ulykkestal. Men det er blot fordi, 13-tallet stammer fra de hedenske skikke og en kalender, der opindeligt havde 13 måneder, med tryk på måne…

Intet lys uden mørke – intet mørke uden lys.

Lyse tanker kan bringe en forklaring – en afklaring – som så igen kan bringe forståelse af spørgsmål, der trænger sig på …

Og skal vi bringe lidt tiltrængt lys over julemanden? Hvor mon han kommer fra?
Jo, han var oprindeligt en biskop ved navn Nikolaos, som blev helgenkåret under navnet Skt. Nikolaos, fordi han gjorde gode gerninger. Han levede i det fjerde århundrede i Frygien i Lilleasien – det nuværende Tyrkiet.

Skt. Nikolaos blev senere til vores julemand, og hans navn kommer af de to græske ord "Nike" og ‘"laos", som betyder "sejr til folket – eller mere mundret: "folkets sejr". Græsk var det sprog, man talte mest i Lilleasien dengang.

Sagnet siger, at Skt. Nikolaos kastede guldklumper ned gennem skorstenen til tre fattige unge piger. På den måde fik de sig en medgift, så de kunne blive gift og dermed undgå at blive solgt til prostitution.

Og således blev Skt. Nikolaos kendt viden om af de fattige for sin gavmild­hed. Han blev også helgen for søfolk, da de for det meste kom fra samfundets nederste lag. Derfor findes der Nikolai-kirker i havnebyer mange steder i verden.

Denne hellige mand fra Lilleasien drog videre ud i verden og dukkede op igen som vores danske julemand, den svenske jultomte, den tyske der Weinachtsmann, den amerikanske Santa Claus eller som den hollandske Sinterklaas…
Han fik mange navne...

Lys – mørke

Lyse tanker – mørke tanker

Alle søger vi mod lyset, som små menneskeplanter, for lyset bringer liv…

Lyse tanker – forklaringen – forståelsen.

Lyset, ja. Det hjælper os til at se klart.

Send lys til de mørke tanker om et af tidens tunge emner: Flygtningestrømmen…

Alle søger vi hen, hvor "græsset er grønnest"! Det har vi altid gjort… Menneskene, dyrene, planterne…

Fra midten af 1800-tallet udvandrede i hobevis af danskere, svenskere, irere og andre til især USA, mulighedernes land. Det var ludfattige husmænd og andre uden nogen fremtidsudsigter, der sparede op til turen over Atlanten med de store dampere, men der var også unge eventyrere med, som ville prøve lykken på de nye grønnere græsgange…

Og nu står de samme menneskers efterkommere og er måske nogle af dem, der ikke vil tage imod de nye flygtninge fra andre himmelstrøg med mange af de samme ønsker og drømme om et værdigt liv…

Jeg vil sige med Niels Hausgaard: "Se bare på indianerne, de havde indvandrerproblemer!"

Alting er – kun formen skifter. Den holistiske fornemmelse af, at vi er én stor masse, der vibrerer, gør én naturligt høj. Det er en følelse af guddommelighed. Det er en kraft, der ligger i os alle. Det er den gemte, glemte visdom, som vi skal lytte til. Vi skal vende op og ned på det hele, så vi kan få den visdom frem i lyset igen.

Der må gøres plads til det lille frø, din idé – hvis ikke, kan der ikke vokse noget op. Får man muligheder, så vil livet blomstre! Det er ægte vækst. Livets cyklus. Frøet ned i jorden – ned i mørket – op i lyset og blomstre, visne og dø igen, ned i mørket – op i lyset igen. Det er det, vi oplever år ud og år ind … Alting stræber mod balance.

Hvis vi giver en idé rigtig megen kraft og kærlighed og visualisering, så skal den nok blive til noget på en eller anden måde. Spire op og gro. Tanker er energi, så vi skal sørge for at tænke positivt. Hvis jeg for eksempel skulle tale med en "hård banan", en gangstertype eller whatever, så hvis mine tanker er kærlige fra starten, vil jeg prøve ikke at tale grimt, men pænt og medmenneskeligt. Og måske rammer jeg et sted, hvor der kan rykkes et lille bitte minikorn.

Hvis man kan tale til hinanden med respekt, tror jeg, man kommer langt.

Når nogen siger, jeg er svag, så føler jeg mig stærk: Jeg tør græde, vise følelser. Det er et svaghedstegn i det patriarkalske samfund, men måske er det i virkeligheden at være stærk at turde "være svag"?

Nogle mænd siger i dag, at nu er det kvinderne, der er de stærke. Men kvinderne har nok altid været det stærke køn. Det, at man føder børn og bærer dem inden i sig, er jo en kæmpe kraft. I urtiden tilbad man kvinden: "Aha, hun kan bløde uden at dø af det – hun må være hellig!" Men så kom patriarkatet, og den tykke kvinde med den store mave og de lange bryster, venusfiguren, blev erstattet af de mandlige guder.

Nu skal det hele brase sammen, selvfølgelig skal det det! Vi er inde i det senkapitalistiske patriarkalske samfunds sidste vinter, før det bliver forår. Kong Vinters sidste krampetrækning. Det samfund har sit endeligt nu; for det kan ikke hænge sammen mere. Dér snakker de om vækst, men mener "økonomisk vækst". Nej, vækst er det levende: planter, mennesker, dyr …

Det er noget mærkeligt noget, at vi siger: "Nu vil jeg gå ud i naturen", for vi er jo selv en del af naturen! Hvis du ikke er god mod dig selv, er du ikke god mod naturen. Så vær dog god mod naturen – og på den måde også god mod dig selv!

Solhverv, ja! Ordet "hverv" kommer af det oldnordiske "hverfa", som betyder "vende". Og nu vender lyset tilbage dag efter dag … indtil sommersolhverv, hvor det vender den anden vej – og sådan bliver det ved år efter år …

Intet lys uden mørke – intet mørke uden lys.

Intet liv uden lys og mørke.

Da alting bygger på sin modsætning så er det så smukt, som det kan være – og nu glæder vi os over lysets komme …

Kære Moder Jord! Vore frø ligger i din jord, de blomstrer, dør og kaster nye frø.
En jord fuld af tanker.
ALT vender tilbage.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. feb. 2020 - 14:47   12. feb. 2020 - 10:45

Tale

Af Britta Lillesøe
Britta Lillesøe, skuespiller

Britta Lillesøe, skuespiller og koordinator, født 28.11.44 i København. Tidligere med i teatergruppen Solvognen.

Se mere på vestfilm.dk