Sisse blev så at sige født ind i den kommunistiske bevægelse. Begge forældrene var kommunister, faderen sad under krigen interneret i Horserød, han var én af dem, der lykkedes at flygte i 1943. Moderen Rie var med i De Røde Enker, der organiserede pakker med forsyninger til kommunister deporteret til KZ-lejren Stutthof.
Sisse blev som ganske ung medlem af DKU, hun boede i en periode på Langeland, hvor hun blandt andet var formand for DKP Langeland. Det var også, mens hun boede på Langeland og var gift med Arne Herløv Petersen, at hun – ligesom Arne Herløv Petersen – blev arresteret og sigtet for spionage. En sigtelse Sisse blev frikendt for.
Gennem tiden var Sisse ikke mindst engageret i fredsarbejdet.
Gennem tiden var Sisse ikke mindst engageret i fredsarbejdet, og derudover var hun et værdsat medlem af Horserød-Stutthof Foreningens bestyrelse, indtil hun måtte trække sig grundet sygdom.
Efter DKP’s sammenbrud har Sisse været medlem af KPiD og var ved sin død medlem af Kommunistisk Parti.
Sisse var keramiker og designede blandt andet fade og andet til indsamlingerne til Land og Folk, ligesom hun stod bag en lang række festivalkrus, skabt til de årlige Land og Folk-festivaler.
Sisse blev 72 år og efterlader sig ægtemanden Steen Jensen, børn og børnebørn.
Hvis det er muligt, arrangeres til sommer gravøl og sammenkomst.
Æret være hendes minde.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.