01 Mar 2021  

KBH: Let skyet, 8 °C

Kom med i Corona-filmklubben

Lockdown-initiativer

Kom med i Corona-filmklubben

Kulturgruppen under Kommunistisk Parti starter en Corona-filmklub op. Første film er fra 2020 og har vundet en pris ved Sundance Filmfestivalen.

Første film i den nye Corona-filmklub handler om den fire år lange kamp, USA’s arbejderklasse netop har været igennem.
FOTO: Fibonacci Blue / CC BY 2.0
1 af 1

Mens vi har en tid, hvor vi hver især er meget isoleret, savner mange at kunne mødes omkring kultur og debat.

Her vil du kunne opleve månedens film, når det passer dig, i din egen stue og senere deltage i en virtuel debat om filmen.

Det forsøger kulturgruppen under Kommunistisk Parti, Vores Kultur, nu at gøre noget ved med en "Corona-filmklub".

Her vil du kunne opleve månedens film, når det passer dig, i din egen stue og senere deltage i en virtuel debat om filmen. Filmklubben er samtidig et støttearrangement til fordel for Arbejderen.

Hver måned vil en ny film blive beskrevet i Arbejderen, og filmklubbens medlemmer vil få mail med informationerne. Det hele uden at afsløre titlen på filmen. Den får man først ved at betale månedens medlemskab, som er på 50 kroner. 

Når du har betalt, får du et link til "månedens film" og information om, hvordan debatten foregår. Hver måned vil der være en kompetent oplægsholder til debatten.

Film fra USA

I denne uge indsættes en ny præsident i USA. Valget af første film i den nye filmklub er derfor faldet på en film, der beskriver den fire år lange kamp, USA netop har været igennem.

Vi har i Vesteuropa hørt alt for meget om Trump, og hvad han nu har sagt og gjort. Månedens film beskriver noget helt andet: Hvordan mange aktive mennesker har sat alt til side i fire år for at kæmpe mod de indskrænkninger, arbejderklassen har oplevet, mod de brud, der er sket på lovgivningen, og ikke mindst kæmpet for menneskerettighederne i USA. Det har resulteret i mange sagsanlæg, der lige nu er på vej gennem det amerikanske retssystem.

Vi følger også arbejderklassens kamp på gaderne for at bremse op for de overgreb, de lider under, i et system der styres af en "brugtvognsforhandler", der kun har haft tanke for egen vinding og ikke har haft meget tæft for at lede et land.

Hvor galt det kan ende med at gå, når man har en regering, der ikke bekymrer sig om folkets ve og vel, er jo tydeligt, når man kigger på det sidste års kamp mod en grænseløs coronavirus. De store dødstal, som USA har oplevet, er primært sket i den fattigste del af arbejderklassen.

Og vi har netop set frustrationen hos mennesker, der gennem generationer har været udsat både socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk. Det gælder også mange i den gruppe, der den 6. januar satte sig i bevægelse med retning mod Capitol Hill.

Filmen er fra 2020 og har vundet en pris på Sundance Filmfestivalen i USA. Du kan se filmen, som er med danske undertekster, når du har tid og lyst, hjemme i din egen sofa.

Sådan bliver du medlem

Du bliver medlem af Corona-filmklubben ved at sende en mail til kontakt@vores-kultur.dk eller ved at sende en sms med teksten "corona-filmklub" og din mailadresse til mobil 22 31 63 87.

Efterfølgende modtager du et link til "månedens film" og information om, hvordan du skal indbetale de 50 kroner. Pengene går ubeskåret til Arbejderens Støttefond.

Debatten foregår virtuelt den 18. februar 2021 klokken 20 og starter med et 10-minutters oplæg af en kompetent debattør, der har fulgt USA i en del år efterhånden.

Når vi igen kan mødes til fælles samvær og debat, vil filmklubbens oplæg og debatter igen komme til at foregå i Odense, Aarhus, Aalborg og København, men gennem de næste tre måneder (og måske længere) vil samværet foregå fra din egen sofa.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jan. 2021 - 12:00   27. jan. 2021 - 14:33

Vores Kultur

bi@arbejderen.dk
Corona-filmklub
  • Kulturgruppen under Kommunistisk Parti, Vores Kultur, har taget initiativ til "Corona-filmklubben".

  • I filmklubben kan du opleve månedens film, når det passer dig, i din egen stue og senere deltage i en virtuel debat om filmen.

  • Du bliver medlem af Corona-filmklubben ved at sende en mail til kontakt@vores-kultur.dk eller ved at sende en sms med teksten "corona-filmklub" og din mailadresse til mobil 22 31 63 87. 

  • Hver måned vil en ny film blive beskrevet i Arbejderen. Titlen på filmen afsløres dog ikke. Den får man først ved at melde sig ind i filmklubben.

  • Medlemskabet er gratis, men vi opfordrer dig til at donere 50 kroner for hver måned, du ønsker at se film. Pengene går ubeskåret til Arbejderens Støttefond. 

  • Filmklubbens medlemmer får et link til "månedens film" og information om, hvordan debatten foregår. Hver måned vil der være en kompetent oplægsholder til  debatten.