22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

Klimaændringer kan spores i kunsten

På Den Hirschprungske Samling

Klimaændringer kan spores i kunsten

Med naturvidenskaberne er det i de sidste 200 år gået stærkt med både landbrugsproduktionen og fortrængningen af naturen i Danmark, som man kan se det i landskabsmalerier fra samme periode. Det har påvirket klimaet, men hvad eller hvem er synderen?

"Pløjemanden vender" (1900-1902) af maleren Peter Hansen. Med ploven forarbejder mennesket jorden og forandrer naturen for at skaffe mad. Billedet tilhører Faaborg Museum. Vises her i udsnit.
FOTO: Den Hirschsprungske samling
L.A. Rings maleri "Teglværksarbejdere. Ladby Teglværk" (1892). Man kan se hele processen fra leret bliver æltet og formet, til murstenene bliver tørret. Tilhører Vejen Kunstmuseum. Vises her i udsnit.
FOTO: Lars Bay

Hvordan mon det danske landskab ser ud om 20 eller 50 år? Står højhusene i vand til første sal? Kan man dyrke markerne for tørke? Mange undersøgelser er i gang, men på Den Hirschsprungske Samling har man fundet en del landskabsmalerier frem, der fortæller om Danmarks rivende udvikling gennem de sidste 200 år. En udvikling, der har sat sig spor i klimaet.

Udstillingen kunne godt komme tættere på malernes egen motivation for landskabsmaleriet.

Udstillingen har fået titlen "Jordforbindelser. Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab". Antropocæn betyder en "ny tidsalder for mennesket".

Det nye ligger i, at man med naturvidenskaberne og ny teknologi kunne dyrke jorden mere intensivt, men det fortrængte også naturen. Samtidig betød det mere stabil produktion og grundlag for at brødføde flere mennesker.

Mange af tidens malere var optaget af de teknologiske fremskridt og fulgte efter geologer, geografer og arkæologer rundt i landet. Bibelens forklaring på menneskets oprindelse kom til debat, også i malerier.

Fire museer i samarbejde

Den Hirschsprungske samling har samarbejdet med Faaborg Museum, Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum, og man kan glæde sig at se landskabsmalerier fra de respektive samlinger. Lige fra det romantiske til det realistiske. Billeder fra J.Th. Lundbye, Peter Hansen til L.A. Ring med flere. Malerierne fortæller meget i sig selv, men udstillingen kunne godt komme tættere på malernes egen motivation for landskabsmaleriet.

Ikke alle malere har haft den teknologiske udvikling lige højt på dagsordenen, men den afspejles i deres landskabsbilleder. L.A. Ring kom fra fattige kår og skildrede ofte mennesker på den ringeste jord. Baggrunden i billederne viser natur, dyrkning og ejendomsforhold.

Maleren Peder Hansen skildrer bonden eller karlen, der i rene hvide bukser og med to blankstriglede heste foran ploven, vender jorden under efterårets solstråler i "Pløjemanden vender" (1902). Samtidig viser maleren tydeligt plovskæret, stubbene der vendes og den friske muld, der gøres klar til vinterens frost og iltning. Kort sagt, hvordan mennesket forarbejder og dermed forandrer naturen for at skaffe mad. Læg også mærke til hegnet, der dels har tjent som læ, men også som en markering af "hertil går min jord".

Klimasynderen

Menneskets kamp mod naturen tog fart gennem det sidste århundrede med naturvidenskabernes og teknologiens gennembrud. Diskussionen står i dag, om det højtteknologiske og intensive landbrug er synderen, der udpiner jorden og skaber klimatiske ubalancer, eller det er den kapitalistiske måde at producere på?

Det giver udstillingen ikke noget svar på, men den giver indsigt i, hvordan geologer kunne undersøge jordbundsforhold og opmåle landskaber ved hjælp af nye instrumenter og lave videnskabelige analyser.

Om forskningen bag udstillingen kan man læse i bogen/publikationen "Jordforbindelser", som jeg varmt vil anbefale. Den gennemgår hele grundlaget for udstillingen, har billeder af malerierne og kapitler, der også omhandler kongers iver efter at få opmålt landet med henblik på skatter og militære strategier.

Af nysgerrighed eller som optakt til et besøg på udstillingen kan man have stor glæde af tre videoer på Den Hirschsprungske Samlings hjemmeside eller YouTube. Her giver meteorolog Jesper Theilgaard, "Bonderøven" alias Frank Erichsen og professor i geologi Minik Rosing, deres bidrag til klimadebatten, og hvordan vores syn på naturen har ændret sig, og hvordan det afspejler sig i kunsten. Desuden har kunstnerne Rune Bosse og Camilla Berner givet deres bud på natursynet idag. Disse kan også ses på hjemmesiden. 

Den Hirschsprungske Samling er i sig selv et besøg værd. Museet blev stiftet af tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911. Museet er i det nye år begyndt at have længere åbent sidste torsdag i måneden med rundvisninger.

Påskeferien nærmer sig og udstillingen "Jordforbindelser" er åben helt frem til 28.april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. mar. 2019 - 10:40   20. mar. 2019 - 10:50

Udstilling

Karin Busk
Anmelder
Jordforbindelser

"Jordforbindelser" er blevet til i et samarbejde mellem fire museer: Faaborg Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling, hvor udstillingen kan ses. 

Udstillingskataloget "Jordforbindelser" kan købes via museets webshop eller på museet. Pris: 248 kr. 

Videopodcasts fra meteorolog Jesper Theilgaard, "Bonderøven" alias Frank Erichsen og Geologiprofessor Minik Rosing kan se på museets hjemmeside: hirschsprung.dk eller YouTube.

Udstillingen kan ses på Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 KBH Ø - frem til 28.april