18 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 21 °C

Kampen om tiden – kampen om magten

Ny udstilling på Arbejdermuseet

Kampen om tiden – kampen om magten

Kampen for 8 timers arbejdsdag fylder 100 år i dag og er emne for aktuel udstilling på Arbejdermuseet. Den rejser brændende aktuelle spørgsmål om arbejdstidens længde og om, hvordan arbejderklassen skal få sine krav igennem – og hvem der er allierede, men måske kun til et vist punkt.

Stadig i spidsen: I 100-året for indførelsen af 8-timers-arbejdsdagen gik murersvende og -arbejdsmænd sammen med cirka 100 andre i optog fra Murergade til Arbejdermuseet. De slår nu til lyd for 30 timers arbejdsuge. Arbejdermuseet deltog med egen fane.
FOTO: Arbejdermuseets Bibliotek & Arkiv
Et murersjak omkring 1910. Murerne og byggefagene har helt siden Slaget på Fælleden stået forrest i arbejderklassens kamp. I dag fører byggefagene i BJMF og 3F traditionen videre i kampen for nedsat arbejdstid, mod social dumping og EU's privatisering.
FOTO: Arbejdermuseets Bibliotek & Arkiv

17. maj er 100-årsdagen for indførelsen af 8 timers arbejdsdag i Danmark. Arbejdermuseet markerer det med en udstilling, der ikke mindst i disse stresstider "skal få os til at reflektere over, hvad vi bruger vores tid til", som det hedder i pressemeddelelsen.

Aktualiteten savnes ikke, heller ikke i historisk kontekst.

Udstillingen åbnedes 4. maj, altså på årsdagen for befrielsen fra Nazityskland og tre dage efter 1. maj. Aktualiteten savnes ikke, heller ikke i historisk kontekst.

Kravet om kortere arbejdstid er et hovedtema i arbejderklassens kamp ligesom selve retten til kollektiv organisering, som i dag trues massivt af social dumping. 

Herhjemme afholdtes 1. maj for første gang i 1890. 8-timers-kravet var med. Med forbud mod at udfolde faner i optog udenfor Fælleden i København. Men retten til at afholde 1. maj-optog, knægtes endnu i dag – af politiindgreb mod "sorte blokke".

Brændpunktet

Som andre kampe er kampen om tiden også "historien om arbejderbevægelsens indre modsætninger mellem direkte aktion og forhandling, mellem revolution og reformisme", som museets arrangører skriver.

Udstillingen præsenterer fire hovedaktører i arbejderbevægelsen: "fagforeningsmanden", "socialdemokraten", "syndikalisten" og "murersvenden". Den sidste var, sammen med murerarbejdsmanden, byggefagene og syndikalisterne, de mest radikale aktører i gennemførelsen af 8-timers-dagen.

Oktoberrevolutionen i Rusland, Novemberrevolutionen i Tyskland, forarmelsen af arbejderklassen, mens gullaschbaroner berigede sig på Første Verdenskrigs slagteri: Alt dette danner bevæggrunde for begivenhederne herhjemme i 1918-19.

Arbejdstiden var da stadig høj: 10 timer dagligt for murersvendene og andre og ni timer om lørdagen. De gik i aktion for en "engelsk uge", hvor de gik hjem lørdag klokken 12. De blev idømt tårnhøje bøder, og deres fagforening gik konkurs.

8-timers-dagen tilkæmpes

Slaget på Grønttorvet i 1918 skærpede fronterne – også mellem reformister og revolutionære i arbejderbevægelsen.

Murernes og de øvrige byggefags fornyede direkte aktioner for 8-timers-dagen efter årsskiftet 1918/19 blev modsvaret af en arbejdsgiverlockout, som de aktionerende modstod gennem tre måneder. Forhandlinger mellem de socialdemokratiske ledere i DsF (De samvirkende Fagforbund) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) gik trægt. 

Kompromisser blev konsekvent imødegået af de aktionerende udenfor forhandlingslokalerne, og den 17. maj 1919 underskrev DsF og DA en aftale om 8-timersdagen. En astronomisk bøde på 60.000 kroner til murersvendene blev annulleret.

Reform og revolution

"Kampen om tiden" er i omfang og fremvisning af effekter lille og nærmest uprætentiøs. Men det er den ikke i indhold! Den illustrerer og beskriver kampene, som animerer til nye og fortsatte studier af arbejderklassens historie som sådan.

Udstillingen aktualiserer helt frem til i dag spørgsmålet om arbejdstid, også set i lyset af tilbageslaget for kravet om 35-timers arbejdsuge i 1985 og indførelsen af op til 42 timer på det private arbejdsmarked i 2017. 

Kompromisser blev konsekvent imødegået af de aktionerende udenfor forhandlingslokalerne.

Temaet direkte aktion kontra forhandlinger sættes på spidsen. Det fagretslige system frem til i dag har lovliggjort statslig intervention helt frem til at kunne ophæve mæglingsforslag til lov. 

"Kampen om tiden" rummer også problemstillingen om lovgivning om arbejdsmarkedet, hvilket allerede den daværende arbejdsminister Stauning og Socialdemokratiet var fortaler for. På den anden side stod murerne, syndikalisterne og Fagoppositionens Sammenslutning (FS), der ønskede direkte aktion mod kapitalejerne. Og som faktisk gik i aktion.

Det gjaldt reformer. Men hvordan skulle de tilkæmpes? Og i sidste instans står også samfundsspørgsmålet: reform eller revolution?

Lovindgrebet og dets garanter

Lov eller arbejdsmarkedets parter? Love kan ændres eller afskaffes uden at spørge arbejderne.

Socialdemokratiet (SD) indførte blokadecirkulæret i 1976. I april 2013, efter sammenbrudte OK-forhandlinger og de offentlige arbejdsgiveres (læs: regeringens) 25 dage lange lockout af 67.000 danske lærere, vedtog SD's Thorning-regering at ophæve sit eget udspil til lov. Med støtte fra SF og de åbent borgerlige partier. Og endelig: Vedtagelsen af dagpengeindgrebet før Thorning, men fortsat under hendes regering.

Love kan ændres eller afskaffes uden at spørge arbejderne.

Alt dette – og mere endnu – giver stof til effertanke:

Socialdemokratiet er historisk knyttet til fagtoppen. Med LO's/FH's position i fondsbestyrelser, arbejdsgiverforaer og så videre – og med fagtoppens tilslutning til den fri markedsøkonomi, EU's finanspagt og budgetloven, så var ikke alene dengang, men også i dag værd at granske behovet for samling af "tillidsmandsringe" og fagoppositionelle foraer.

"Kampen om tiden" rejser vigtige, stadig aktuelle spørgsmål. Den er lille, men stimulerende. Og det kan også stærkt anbefales, at man går ind på Arbejdermuseets website, hvor der er fyldig dokumentation og tidslinje af hele forløbet. Fem stjerner til denne udstilling.

>> ARBEJDERMUSEET/KAMPEN OM TIDEN

>> ARBEJDERMUSEET/DET SKER

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. maj. 2019 - 08:45   17. maj. 2019 - 10:27

Udstilling

Af Arne Lennartz
Kampen om tiden
  • Det ældste kendte banner for 8-timers arbejdsdag er udstillet på Arbejdermuseet. (Foto: Arbejdermuseet)
  • "Kampen for tiden". Fra 4.5.2019. Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 Kbh. K. www.arbejdermuseet.dk