16 Apr 2021  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

I bad med Lenin

I bad med Lenin

Er man mørbanket af de stød, kapitalismen giver en, eller vil man bare nyde et par forkælelsesdage med kæresten, og har man lyst til et bad med Lenin, er Hotel Gästis i den gamle middelalderby Varberg en god mulighed.

Leninbadet på Hotel Gästis i Varberg.
1 af 1

Varberg nås direkte med færge fra Grenaa og ligger 2,5 times bilkørelse fra København.

Her ligger Gästis kro, som i 1660 var kro, men som flyttede i 1882 til de nyværende lokaler som hotel. Gamle brændeovne fra 1800-tallet, stjålne vejskilte, røg og tobakskuriøsiteter, udstoppede dyr og spiritusflasker er nogle af ejerens kuriøse samlinger der møder gæsterne. 

På Hotel Havanna i Varberg kan man få over 50 forskellige slags rom og ryge de "havannesere", man orker.

Hotellet består desuden af 75.000 koboltblå kakler og klinker, Sveriges største Lenin-samling af relieffer og buster, sovjetiske kunstværker, plakater samt malerier af revolutionskoryfæer som Lenin, Stalin, ryttermarskallen Budjonnyj, Mao Zedong og Che. Meget af det er købt i de baltiske lande efter Murens fald.

Leninbadet   

I 1987 købte Lasse Diding hotellet, hvor ingen værelser er ens.

Han havde nogle år tidligere været Leningrad og besøgt Leninmuseet i Smolnij bygningen, der under oktoberrevolutionen i 1917-18 husede Petrogradsovjetten og den provisoriske regering. Her havde han set badet, hvor Lenin og de øvrige revolutionære badede, et bad der blev bygget til et pigeinternat i 1806-08. Efter magtovertagelsen da bolsjevikkerne rykkede ind i Kreml, døbtes badet Leninbadet. 

I hotellets kælder fra 1700-tallet er en kopi af Leninbadet i dag det centrale rum, hvor man kan få varm, kold, fod og spabad. Desuden tilbydes massage, diverse behandlinger og afslapningsrum med tilhørende bibliotek.

Overalt, i korridorer og på toiletter, findes der bøger. I alt over 15.000 bind der er til fri afbenyttelse. Hvert år øges bestanden med cirka en kilometer bøger. 

På trappen ned til badet med den store Leninbuste hænger en kæmpelampe. Den blev brugt i filmen ’Gorkijpark’ og lysekroner fra 1910 og spejle fra 1820.

I en privatvilla fra 1894, over for hotellet, ligger et anneks med 11 værelser, som ud over en bryllupssuite er fyldt med billeder af de mexicanske kommunister og verdensberømte malere Frida Kahlo og Diego Rivera.

Den røde direktør

Direktøren Lasse Diding er 60 år og kan ikke svømme. Den tidligere lærer, bognørd og aktiv i Vietnambevægelsen, er kommunist og mangemillionær. Han er i bestyrelsen for det progressive månedsmagasin "Folket i bild". 

Diding satte sig på et tidspunkt for at tjene så mange penge, at han kunne leve af at læse. Kampen for at blive millionær betød, at han i en periode arbejdede så hårdt, at han kun kunne sove efter otte glas whisky, hvorefter han i en periode var alkoholiker. 

I dag er han holdt med at drikke, og har efter råd fra sin psykoterapeut begrænset sin læsning.

Få minutters gang fra Leninbadet, på Snidaregatan 20, har Lasse Diding, den socialistiske debattør og forfatter Jan Myrdal og krimiforfatteren Henning Mankell oprettet et bibliotek, hvis grundstamme er Jan Myrdals over 50.000 bind.

Lasse Diding var initiativtager og hoveddonator til det litterære selskab "Myrdal Society", som står bag Leninprisen. Prisen, som er på 100.000 svenske kroner, uddeles hvert år på Hotel Gästis. I år tilfaldt den krimiforfatteren Maj Sjøwahl.

Direktør Diding er en driftig herre. Den 1. april åbnede han på Krabbesväg 4 i Varberg "Hotel Havanna", indrettet som et hotel fra det gamle Havanna.

Her kan man i baren få over 50 forskellige slags rom og ryge de "havannesere" man orker. Intentiøret har direktøren egenhændigt erhvervet sig på Cuba.

Så er man interesseret i en mindre pause i klassekampen og har brug for velvære og pleje, er Varberg absolut et besøg værd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jul. 2013 - 15:00   08. jul. 2013 - 11:22

Ferietip

Bjarne Nielsen
Anmelder
Leninbadet
  • Leninbadet med bassin, koldkar, dampbad og fodbad er en kopi af det som først blev bygget i kælderen til pigeinternatet Smolnij i Sankt Petersburg 1806-08, og hvor til den provisoriske revolutionære regering, der kom til magten gennem Oktoberrevolutionen 1917, flyttede.

  • I tiden frem til marts 1918, da regeringen flyttede til Moskva og Kreml, var Lenin en ofte set badegæst i dette bad. Hans plads var altid den samme, nemlig længst inde til venstre i det, der i Hotell Gästis er et dobbeltbasin, men som i Smolnij var en russisk sauna.

  • Se mere på www.hotelgastis.se og www.hotellhavanna.se