15 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Georges Brassens lever stadig – i Basdorf

Brassens festival for 15.gang

Georges Brassens lever stadig – i Basdorf

De franske tvangsarbejdere i Tyskland 1943 bliver mindet med en festival opkaldt efter den franske visesanger George Brassens, som det lykkedes at slippe væk med hjælp fra vennen René Iskin.

George Brassens og vennen René Iskin i Basdorflejren 1943.
FOTO: Basdorf Festival Brassens
Både biblioteket og banegården i Basdorf er opkaldt efter den franske visesanger George Brassens.
FOTO: Basdorf Festival Brassens

I Basdorf, der ligger lidt nord for Berlin, er der påfaldende mange, der kan begå sig udi i det franske, hvad der skyldes, at byen har nære relationer til dette naboland. Det begyndte i 2003 med, at den daværende borgmester via en tysk billedhugger, bosat i Frankrig, blev opmærksom på, at den franske visekunstner Georges Brassens (1921-1981) under Anden Verdenskrig havde været tvangsarbejder i byen, og at to af hans lejrkammerater stadig levede.

Vennen René Iskin mente, at det var bedre, at Brassens blev i Frankrig og skrev viser end, at han lavede flymotorer til tyskerne.

De to blev efterfølgende inviteret til byen i forbindelse med, at Banegårdspladsen og biblioteket blev opkaldt efter kunstneren. I 2004 blev foreningen "Les amis des amis de Brassens" (Venner af venner til Brassens) dannet, og det førte til, at der siden hvert år i marts og september bliver afholdt en fransk visefestival, både i Basdorf, nabobyen Wandlitz og Berlin, med Brassens i centrum.

Disse festivaler er højdepunkter i den lille bys liv, og en måde hvorpå man vil mindes tvangsarbejderne og bygge kulturel og venskabelig bro mellem Frankrig og Tyskland.

Paris-Basdorf tur-retur

Unge Brassens var ikke nogen mønsterelev i skolen, og i det hele taget lidt af det, man kalder for "utilpasset", det eneste der interesserede ham var poesi. I 1943 var han endt i Paris for at finde arbejde, og på det tidspunkt var Tyskland i stærkt bekneb for arbejdskraft – mændene var som bekendt anderswo engagiert – og vennerne i den franske Vichy-regering kom velvilligt tyskerne til hjælp ved at vedtage en lov, hvorefter mænd i alderen fra 20 til 23 år kunne udskrives til tvangsarbejde. 875.000 blev sendt til Tyskland.

En af dem var den 22-årige Brassens, der havnede i en lejr i Basdorf for at arbejde på det stedlige Bramo-værk, der lavede flymotorer til Luftwaffe. Et år efter, i 1944, fik han lov til at tage hjem på ferie på betingelse af, som det var kutyme, at en af de tilbageværende med sin egen ferie som indsats garanterede for, at han ville vende tilbage.

Efter aftale med den kammerat, der stillede sig rådighed for ham, forblev Brassens i Paris, og det var netop ham, der var den ene af de to overlevende fra lejren, der senere blev inviteret til Basdorf.

Jens Vejmand på fransk

Og hvorfor så denne opofrende gestus fra kammeratens side? Jo, for i lejren var Brassens begyndt at skrive viser. En af dem var den senere så populære "Pauvre Martin" om den fattige daglejer, der som en anden Jens Vejmand fra morgen til aften i al slags vejr knoklede på andre folks marker, og som den dag, da han mærkede dødens ånde i nakken, selv gravede sin grav for ikke at gøre andre ulejlighed.

Vennen mente, at det var bedre, at Brassens blev i Frankrig og skrev viser, end, at han lavede flymotorer til tyskerne. Det gjorde han så, og indtil krigens afslutning levede han under jorden i Paris hos syersken Jeanne og hendes mand, Marcel, til hvem han menes at have skrevet visen "Elle est à toi…" om den fattige mand fra Auvergne, der giver husly til den hjemløse, som andre i gode kår har afvist.

Da krigen var slut kunne Brassens begynde at optræde offentligt, og han vandt sig hurtigt et stort publikum med sin varme, mørke stemme, fine guitarspil, og tekster, der altid stod på de svages side, og som med bid og humor hånede kirken, militæret og de borgerlige dyder. Han kunne være noget af en fræk gavflab, men det forhindrede ikke, at han i 1967 blev tildelt Det Franske Akademis store poesipris.

Mindesmærke for Iskin

I år afholdes den 15. festival i Basdorf fra den 13.-17. september. Ud over en række koncerter med kunstnere fra den ganske verden, er der denne gang noget helt særligt på programmet. De bygninger, som tvangsarbejderne i sin tid boede i, er nu blevet renoveret og omdannet til lejligheder, og en ny vej bliver i den forbindelse opkaldt efter den kammerat, der ofrede sin egen ferie for Brassens skyld. René-Iskin-Ring skal den hedde. Iskin kan ikke selv deltage, da han er afgået ved døden, men bliver repræsenteret af sin søn og datter.

Festivalen, hvis grundlæggere Marion Schuster og Jürgen Günther stadig står på broen, er et både imponerende og hyggeligt arrangement, og skulle man blive fristet til at deltage, så er det ganske nemt at komme fra Berlin til Basdorf med toget. Der er også mulighed for at overnatte på hotel, hvis man vil nyde flere dage.

Man kan læse mere om festivalerne på www.festival-brassens.info

06. sep. 2018 - 13:50   06. sep. 2018 - 14:00

Festival

Margit Andersen
Anmelder
Basdorf Festival Brassens

I 2004 blev foreningen "Les amis des amis de Brassens" dannet, og hvert år i marts og september bliver der afholdt en fransk visefestival, både i Basdorf, nabobyen Wandlitz og Berlin, med Brassens i centrum.

Festivalerne afholdes i år for 15.gang i dagene den 13. - 17. september

Se mere om festivalerne på www.festival-brassens.info