11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, regn, 2 °C

"Frihedens Vej" sælges til fordel for Arbejderen

International dag mod racisme

"Frihedens Vej" sælges til fordel for Arbejderen

Howard Fasts roman "Frihedens Vej" skildrer tidligere slavers besættelse af plantager i alliance med fattige hvide efter afslutningen af den amerikanske borgerkrig i 1870'ernes sydstater.

Howard Fast (1914-2003) var en utrolig produktiv forfatter og har solgt over 80 millioner bøger.
FOTO: Fred Stein
1 af 1

Frihedens Vej er navnet på en roman af den amerikanske forfatter Howard Fast, som nu sælges til fordel for Arbejderen.

Lanceringen har været undervejs i nogle måneder. Nu rammer genudgivelsen af bogen en meget relevant dato; nemlig FN's internationale dag mod racisme, som er på søndag den 21. marts.

Den handler om sorte og hvide arbejderes sammenhold i klassekampen i USA efter borgerkrigen og er dermed meget aktuel i dag. 
Bo Winding, KP afdeling Syd

Bogen skildrer tidligere slavers besættelse af plantager i alliance med fattige hvide efter afslutningen af den amerikanske borgerkrig i 1870'ernes sydstater som Syd Carolina og Georgia. Det er en roman, som er baseret på virkelige begivenheder. En af de tidligere slaver bliver valgt til det amerikanske senat og kæmper derfra for slavernes rettigheder. 

Romanen udkom oprindelig i 1944 i USA under navnet "Freedom Road" og blev filmatiseret i 1979 med Muhammed Ali i hovedrollen. Den er, som der står i dedikeringen i bogen, "Tilegnet de mænd og kvinder, sorte og hvide, gule og brune, der ofrede deres liv i kampen mod fascismen".

Efter at være blevet oversat til dansk af Sven Møller Kristensen udkom romanen på Tidens Forlag i 1951. Det er den udgave, som nu sælges i et fotografisk genoptryk.

Det er Kommunistisk Partis afdeling Syd i København, som har taget initiativ til at genudgive bogen.

Den handler om sorte og hvide arbejderes sammenhold i klassekampen i USA efter borgerkrigen. Det er en fremragende roman, som er baseret på virkelige begivenheder, og den er også aktuel i dag, hvor racespørgsmålet er aktuelt, og Black Lives Matter er blevet en stor bevægelse, siger Bo Winding fra afdeling Syd.

Howard Fast (1914-2003) var en utrolig produktiv forfatter og har solgt over 80 millioner bøger. Han var medlem af USA’s kommunistiske parti, CPUSA, fra 1943 til 1957. I 1948, under de berygtede McCarthy-hekseprocesser, blev han sammen med 11 andre anklaget for uamerikansk virksomhed. En af hans mest kendte romaner er "Spartacus".

>> LÆS OGSÅ: Spartacus' far fylder 100

Du kan erhverve dig Frihedens Vej ved at betale 250 kroner. Så modtager du den 266-sider lange bog med posten eller med "de røde bude", lyder det fra folkene bag initiativet. Alle pengene går ubeskåret til Arbejderen.

Bestil bogen med en mail til is@arbejderen.dk. Skriv navn og adresse.

Betal til: MobilePay: 892411 eller bankoverførsel til: 2132-0120115774. Mærk din betaling med: "FV2021".

Eller kom og køb den i Hillerødgade 30A, København N, torsdag den 25. marts mellem klokken 15 og 17. Med coronaforholdsregler holder vi specialåbent for salg af bogen i to timer.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2021 - 06:33   17. mar. 2021 - 09:27

Arbejderen

bi@arbejderen.dk