12 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 7 °C

Filmværkstedet kæmper for at overleve

Medieforliget rammer

Filmværkstedet kæmper for at overleve

Filmværkstedet har eksisteret siden 1970 og har i mange år fungeret som et springbræt til den professionelle filmbranche. Som følge af medieforliget 2018 mangler der nu 1,2 millioner i pengekassen, og fremtiden er derfor usikker for det københavnske filmværksted.

Emil Nørgaard Munk, filminstruktør og næstformand i Brugergruppen for Filmværkstedet. Her sammen med fotograf Maggie Olkuska.
FOTO: Marie Gjesing
1 af 1

Udsigterne til at kunne fejre 50-års jubilæum i 2020 hos Filmværkstedet København blev en smule sorte, efter den daværende regering og Dansk Folkeparti indgik medieforlig sidste år.

Hvis Filmværkstedet lukker, så vil man miste nogle stemmer, som ikke bliver hørt andre steder.
Emil Nørgaard Munk, Brugergruppen 

Nu mangler der nemlig 1,2 millioner kroner i budgettet, og uden disse penge mister Filmværkstedet sin bevilling. En mulig lukning vil gå ud over "de godt 100 filmprojekter, der er i gang netop nu, og de 40 elever, der lige nu er ved at uddanne sig til filmassistenter", lyder det i en underskriftindsamling startet af Brugergruppen for filmtalenterne på Københavns Filmværksted.

Brugergruppen er brugernes talerør, et organ og en demokratisk repræsentation af brugerne af Filmværkstedet.

Lukning er et demokratisk problem

Overfor Arbejderen gør dokumentarinstruktør og næstformand i Brugergruppen, Emil Nørgaard Munk, det klart, hvilken betydning en mulig lukning har. Det er et demokratisk problem, mener Emil Nørgaard Munk.

Hos Filmværkstedet tilbyder man støtte til filmproduktioner, men det er også et sted, hvor brugerne får lov til at eksperimentere og prøve kræfter med filmmediet og udvikle deres eget filmsprog.

Her får man en chance, selvom man ikke har et netværk til filmbranchen, så længe man har lidt talent, lidt erfaring og masser af gåpåmod.

– Det er et sted, hvor man kan have en chance for at komme ind og prøve at lave film uden at have noget netværk i forvejen. Altså uden at have en far eller en mor i filmbranchen og penge til at købe kameraudstyr, understreger Emil Nørgaard Munk og fortsætter:

– Det betyder også, at hvis Filmværkstedet lukker, så vil man miste nogle stemmer, som i hvert fald slet ikke bliver hørt andre steder. Her tænker jeg både på forskellige økonomiske klasser og etnisk diversitet.

Negativ effekt på den danske filmbranche

Filmværkstedets rolle og arbejde er mangefacetteret, men først og fremmest er Filmværkstedets formål talentudvikling.

Dette foregår ved at yde støtte og hjælp til filmprojekter i form af vejledning og konsulation, adgang til klippefaciliteter og filmudstyr, ligesom Filmværkstedet har et stort netværk til den professionelle filmbranche, man som bruger også kan drage nytte af.

– Hvis man først har et projekt i gang dér (ved Filmværkstedet, red.), så er der et enormt stort netværk derude, så man kan kontakte folk i den professionelle branche, der gerne vil komme og kigge på ens manuskript eller på ens gennemklip, lyder det fra Brugergruppens næstformand Emil Nørgaard Munk, som fortsætter:

– Der er enormt meget goodwill fra folk i branchen, når man laver produktioner ved Filmværkstedet.

Skulle Filmværkstedet blive nødsaget til at lukke, vil det også påvirke dansk film i en bredere forstand, ifølge Emil Nørgaard Munk, da det vil betyde, at der vil være færre til at udtrykke sig og skabe noget nyt og spændende.

– Og det vil jo så betyde, at dansk film som helhed vil blive svækket.

Medieforlig er en kæp i hjulet

Det er ikke første gang, Filmværkstedet står i en svær økonomisk situation. I 1976 blev der vedtaget ny finanslov, hvor Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne valgte at fjerne den årlige støtte på 800.000 kroner.

Fimværkstedet er et sted, hvor man kan have en chance for at komme ind og prøve at lave film uden at have noget netværk i forvejen.
Emil Nørgaard Munk, Brugergruppen 

Året efter kom en ny finanslov på plads, som gav støtte på en million kroner, hvorefter Filmværkstedet genopstod. Der åbnede endda en afdeling i Haderslev kort tid efter.

Denne gang er essensen af problemet igen et medieforlig. Denne gang dog det fra 2018, som blev indgået af den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti.

Før i tiden fik Filmværkstedet de facto sin økonomiske støtte fra staten gennem Det Danske Filminstitut (DFI), men med medieforliget er forholdet blevet ændret.

Nu stilles der krav om kommunal medfinansiering, og da Københavns Kommune aldrig har ydet økonomisk støtte til Filmværkstedet, skal man nu finde 1,2 millioner i kommunekassen, hvis stedet skal overleve.

For at gøre opmærksom på den mulige lukning og skabe debat om den usikre fremtid har Brugergruppen oprettet en online-underskriftindsamling og været i kontakt med partier og politikere, der har deres daglige gang på Københavns Rådhus – og responsen har været positiv.

Underskriftindsamlingen har fået 2000 underskrifter, hvilket måske ikke lyder af meget, men flere af politikerne, som Brugergruppen har været i kontakt med, tilkendegiver, at det faktisk er imponerende mange.

Ifølge Emil Nørgaard Munk har repræsentater fra SF, Alternativet og DF generelt været positivt indstillede overfor en bevaring af Filmværkstedet – blandt underskriverne er tidligere kultur- og fritidsborgmester i København fra Dansk Folkeparti, Carl Christian Ebbesen.

Støtteerklæringer og opbakning i medierne

Det er ikke kun fra partier og politikere, Filmværkstedet har modtaget positive tilbagemeldinger og støtteerklæringer. Der har også været opbakning at finde fra den danske filmbranche og hos danske medier.

Direktøren for Det Danske FIlminstitut (DFI), Claus Ladegaard, har eksempelvis haft et debatindlæg på Altinget, mens Informations filmredaktør Christian Monggaard og Politikens film- og tv-redaktør Kristoffer Hegnsvad har skrevet ledere og debatindlæg til deres respektive aviser.

Også på DFI's egen hjemmeside har man sat fokus på Filmværkstedets fremtid ved at lade tidligere brugere og nu kendte navne indenfor filmbranchen komme til orde og fortælle, hvorfor Filmværkstedet er vigtigt og skal bevares.

Hvis man først har et projekt i gang dér (ved Filmværkstedet, red.), så er der et enormt stort netværk derude.
Emil Nørgaard Munk, Brugergruppen

Fælles for udtalelserne er, at alle bemærker Filmværkstedets demokratiske ånd, at det er et sted, hvor alle har en chance uanset ophav, hvor man får plads, rum og muligheder til at udvikle sig, samt at disse faktorer er vigtige for udviklingen af nye talenter i den danske filmkultur.

Kigger man på nogle af Filmværkstedets tidligere brugere, ser man da også, at der er tale om prisvindende og anerkendte skikkelser inden for filmbranchen og kulturverdenen.

Her finder man blandt andre Pernille Fischer, som blandt andet har instrueret Unge Astrid (2019), filmatiseringen af Astrid Lindgrens liv, instruktør Janus Metz, Armadillo (2010) og True Detective (2015), Jeppe Gjervig Gram, manuskriptforfatter til Borgen (2010-2013) og Bedrag (2016-2019), Christina Rosendahl, Idealisten (2015), samt instruktøren Fenar Ahmad som står bag Underverden (2015) og filmatiseringen af Peter Madsens kulttegneserie Valhalla (2019), der får premiere i oktober måned.

Filmværkstedets fremtid vil blive beseglet i begyndelse af oktober måned, når budgetforhandlingerne for Københavns Kommune går i gang. Finder man ikke 1,2 millioner til formålet, lukker og slukker Filmværkstedet i januar 2020.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2019 - 10:10   02. okt. 2019 - 12:19

Filmbranchen

mr@arbejderen.dk
Filmværkstedet
  • Har eksisteret siden 1970, oprettet under navnet Workshoppen.
  • Har til formål at yde støtte, vejlede og talentudvikle københavnske filmtalenter.
  • Flere af dansk filmindustris etablerede navne har startet ud hos Filmværkstedet, heriblandt Pernille Fischer, Janus Metz, Omar Shargawi, Christina Rosendahl og Fenar Ahmad.
  • Findes i fire byer: København, Odense, Aarhus og Viborg.
  • Filmværkstedet støtter blandt andet også filmskolerne 18Frames i Odense, Super8 i Aarhus og Super16 i Valby.
  • Har tidligere været en del af Det Danske Filminstitut (DFI), men blev selvstændigt i 2016.
  • Udover ledelsen og de ansatte på Filmværkstedet, er der en brugergruppe tilknyttet. Brugergruppen fungerer som et talerør for brugerne af Filmværkstedet – til brugernes fordel.
  • Brugergruppen består af syv medlemmer, der selv er fra filmbranchen.

Kilde: Filmværkstedets hjemmeside