25 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, regn, 11 °C

En sværvægter i Brechts teater

Bokseren Paul Körner

En sværvægter i Brechts teater

Brecht spottede, at mesterbokseren Paul Körners historie i sig selv var et billede på arbejdernes historie og skrev den ned som en monolog. Skuespiller Oliver Kraushaar fra Berliner Ensemble har taget monologen ind på scenen.

Skuespiller Oliver Kraushaar fra Berliner Ensemble som bokseren Paul Körner i Bertolt Brechts monolog.
FOTO: Steen Heinsen
1 af 1

Hvem skulle have troet, at digteren Bertolt Brecht interesserede sig for boksning og ligefrem skrev et teaterstykke om det? Det vil sige, han mødte mesterbokseren Paul Körner i 1920’ernes Berlin, gik på kro med ham og skrev hans historie ned.

Brecht spottede, at Paul Körners historie i sig selv var et billede på arbejdernes historie, et liv i kamp: ind i ringen, ud i tovene, til tælling, vinder på knockout eller slået ud – hvad så: kamp, flugt eller ny strategi?

At vinde på points i en boksekamp, var ikke noget for Paul Körner. Det var ikke en rigtig sejr.

Oliver Kraushaar har taget kampen med Brechts tekst op. Kraushaar er skuespiller ved Berliner Ensemble, Brechts gamle teater i Berlin. Stykket har fået titlen: "Der Lebenslauf des Boxer Samson-Körner". Tilnavnet Samson fik Paul Körner (1887-1942) som udtryk for sin styrke.

Opført på tysk med danske tekster i baggrunden, kunne de heldige tilskuere se Kraushaar opføre forestillingen for første gang i Danmark på Haarders Café i Svendborg under den nylige Brechtfestival.

>>LÆS MERE: Brechtfestivalen samlede kunstnere og publikum til skub, knubs og håb

Stykket om Samson-Körner var den absolutte sværvægter i Brecht-ugen blandt mange gode koncerter og forestillinger. Det har været opført over 20 gange på Berliner Ensemble, og nu venter en forestilling for fangerne i Tegel fængslet, Berlin.

Som en præstation i bokseringen

Svedig og iført badekåbe går Kraushaar på scenen som Paul Körner, som om han lige har forladt ringen efter en kamp, sætter sig med ryggen til publikum og begynder – på tysk – sin livshistorie. Smider badekåben og klæder sig på, mens han fortæller. Demonstrerer overskud og overblik som skuespiller.

Bedst som man er suget ind i fortællingen, brister illusionen, da Kraushaar ser direkte på publikum og spørger – på dansk: "Har I forstået?" og senere "Vil I have en vits nu?". Et teaterkneb, et brud i fortællingen, som Brecht kalder Verfremdung. Frit oversat: hold lige publikum fast på, at de ser teater og ikke luller sig ind i stykket.

Brecht mødte mesterbokseren Paul Körner i 1920’ernes Berlin, gik på kro med ham og skrev hans historie ned.
Brechtfestivalen '20, Svendborg

Som et sug i maven

Kraushaar er selv søn af en bokser.

Med denne forestilling leverede Kraushaar et sug i maven, uden store bravader, men med sikker gestik. Hvordan går en bokser? Hvordan agerer han, mens han taler, diskuterer, skændes?

Studierne af boksere har været mange for Kraushaar, inden at han overhovedet kunne begynde at øve bokser-forestillingen, gjorde han opmærksom på efter forestillingen.

Muhammed Ali som inspiration

Kraushaar har haft mange samtaler med boksere. Besøg på et boksermuseum i Tyskland. Flere timer med at læse Muhammed Alis bøger og studere hans og andre bokseres kampe og interviews.

Bokseren Körners største kamperfaring fik han med en skibskok.

Derefter flere måneders arbejde med at efterprøve alle ord og vendinger i Brechts monolog, skrevet ud fra værtshusturene sammen med Paul Körner.

Sproget er ikke fra skolen eller de pæne kulturinstitutioner, men fra gaden og skibsdækkene, på tysk: Gaunersprache.

Styrke er ikke nok for en bokser

Styrke er ikke nok for en bokser. Der skal erfaring til. Både i ringen, men i særdeleshed udenfor i livet, fortalte Körner til Brecht.

Körners største kamperfaring fik han med en skibskok. Efter at have ødelagt kokkens kæreste eje, fik han ingen reaktion, ingen hævn, men landede til sin store forbavselse til teselskab i kokkens kahyt.

Körner og kokken var de bedste venner i rum sø, men til lands slår kokken til og hævner sig snigende efter lang tids venten. Klask! Denne dyrekøbte erfaring om at kunne vente, bliver Körners stærkeste kort i fremtidige boksekampe.

Som man selv havde været der

Boksning kom for alvor til Europa efter Første Verdenskrig. Den tiltalte mange arbejderknægte, der kendte til livet med kamp eller flugt. Hvem kender boksere , der kommer fra overklassen? Og hvis – når de så op i topklassen?

Studierne af boksere har været mange for Kraushaar, inden at han overhovedet kunne gå i gang med at øve bokser-forestillingen.

Som publikum kom man ikke med i bokseringen, men da stykket var færdigt, var det alligevel som om, man selv havde været der.

Points eller knockout

At vinde på points i en boksekamp, var ikke noget for Paul Körner. Det var ikke en rigtig sejr. Hvad betyder det i billedet, set i det historiske perspektiv? Vil arbejderklassen heller ikke kunne vinde kampen for et nyt samfund på points – skal der en knockout til?

Gid denne forestilling om bokseren Samson-Körner må komme til Danmark igen med Oliver Kraushaar. Eller man kan håbe, at en dansk skuespiller vil tage Brechts tekst op. En dansk oversættelse ved Erik de Place Andersen kan læses på Brechtfestivalen 2020.

Om man er til boksning eller ej – "Der Lebenslauf des Boxer Samson-Körner" er et fantastisk livsstykke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2020 - 13:35   12. mar. 2020 - 10:41

Scene

Karin Busk
Anmelder
Bertolt Brecht
  • Født i Augsburg 1898. Død i Østberlin 1956.
  • Faderen var direktør på en papirfabrik.
  • Digter, skuespilsforfatter, teaterteoretiker.
  • Læste først medicin. Sygepasser under Første Verdenskrig. 
  • Kommunist og udviklede teater for arbejderes bevidsthed og frigørelse fra kapitalismen.
  • Musikalske samarbejde med komponisterne: Hans Eisler, Kurt Weill, Paul Dessau.
  • Flygtede fra Nazityskland til Svendborg sammen med sin kone, skuespillerinden Helene Weigel, og deres to børn i 1933
  • 1939 gik flugten videre til USA
  • Kendte skuespil: Dreigroscehnoper, Mutter Courage, Den Hellige Johanna fra slagtehallerne, Den kaukasiske kridtcirkel, Fru Carras geværer.
  • 1947, forhørt angående uamerikansk virksomhed i Washington
  • 1949 til Østberlin. Opretter Berliner-Ensemblet sammen med Helene Weigel.
  • 1954 rykker Berliner-Ensemblet ind i Theater am Schiffbauerdamm.
  • 14.august 1956 dør Bertolt Brecht.
  • Kilde: Marianne Kesting "Bertolt Brecht" (Gyldendals Uglebøger, på dansk 1966.)