07 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Boykot Israel - Buycott Palæstina

Støt Palæstina

Boykot Israel - Buycott Palæstina

Mens boykotbevægelserne bobler af nyt liv, og pengestrømmen til Israel formindskes, kan du også sætte ind på en anden front. Læs med her, og find ud af, hvordan du kan være med til at lede en pengestrøm ind i Palæstina.

Nassif Hassoun kan ikke levere produkter fra Palæstina - men du kan roligt købe ind hos ham i Hind Marked i Blågårdsgade i København uden risiko for at komme til at støtte Israel. Han står for en konsekvent boykot.
FOTO: Alexander H. Zehntner
1 af 1

Boykotbevægelserne har vind i sejlene, og mange gør hvad de kan, for at rykke det økonomiske tæppe væk under Israels fødder.

Senest er en app, der kan tjekke en mulig israelsk vares baggrund, gået fra at være downloadet et par hundrede gange til nu at ligge i mere end en kvart million telefoner på verdensplan. Man melder sig til en kampagne, og så tjekker app'en, om det man køber, er sortlistet af den pågældende kampagne.

Der er lavet en infovideo, som på et minut forklarer, hvordan app'en fungerer. Se den her:

Du kan downloade app'en her.

Der er både kampagner for og imod Israel, så sørg for at vælge de rigtige! Se iøvrigt hvilke varer, du skal undgå, i faktaboksen til højre.

Boykot er en oplagt måde at modarbejde Israels forbrydelser på - og at det gør ondt på landet afsløres ved, at støtter af Israel som modtræk har lanceret en modsatrettet kampagne, der hedder buycott - som går ud på at støtte Israel ved at købe de israelske ting, som er udsat for boykotkampagner.

Der står ikke palæstinensiske varer på hylderne, fordi det er meget svært for palæstinenserne at producere noget, og få adgang til markederne, så længe de er under israelsk belejring.

Penge er altså et centralt våben i kampen for Palæstinas frihed. Her er en række forslag til, hvordan du udover boykot af Israel kan få indflydelse på pengestrømmene ved at buycotte Palæstina, og sørge for, at nogle af de belejrede, fremtidsløse samfund alligevel kan få konstruktivt indhold i deres liv, og penge at leve for.

Buycott Palæstina

Produkter fra Palæstina nyder som bekendt ikke særligt godt af den frie bevægelighed, der ellers kendetegner markederne.

Hos Hind Marked i Blågårdsgade fortæller indehaver Nassif Hassoun, at der ikke står palæstinensiske varer på hans hylder, fordi det er meget svært for palæstinenserne at producere noget, og få adgang til markederne, så længe de er under israelsk belejring. Til gengæld er han selv meget opmærksom på at boykotte Israel, og også at opfordre andre til det.

- Jeg er ikke særligt populær på Grønttorvet, smiler han.

Du kan altså ikke støtte Palæstina hos din lokale grønthandler - men der er alligevel noget du kan gøre.

Gennem forskellige solidaritetsorganisationer bringes der nogle palæstinensiske varer til Europa, og ifølge Boykot Israel er der en rigtig palæstinensisk olivenolie at finde hos det iøvrigt boykotforskrækkede Coop. 

Køb disse varer

  • Canaan Fair Trade er en stor, verdenskendt Fair Trade organisation. Når du handler dér, er ca. 23% af varens pris øremærket til en social afgift, hvoraf  50% går til landmanden, 25% til kooperativet han er medlem af, og 25% til at finansiere uddannelsessystemet i området. Du kan finde Canaan produkter rundt omkring i danske dagligvarebutikker, særligt på hylden med olivenolie, også hos Coop. Canaan Fair Trade har dog meget mere at tilbyde end danske butikker får købt hjem. Du kan se det hele på deres hjemmeside her.
  • Shop Made In Palestine er oprettet af en miljøorganisation, der arbejder for at bevare og beskytte palæstinensisk natur. De sælger lokalt håndarbejde via online-butikken Etsy, og kanaliserer penge tilbage til lokale håndarbejdere. De garanterer, at alt er lavet i Palæstina. Du kan se et udvalg her på deres facebookside.
  • Gaza's Ark er et internationalt initiativ, der skal bringe palæstinensiske varer ud af det belejrede Gaza. De arbejder på at ombygge en fiskerbåd, som kan fragte forudbestilte palæstinensiske varer til vestlige butikker. Der er ingen garanti for, at det vil lykkes, at båden får lov at sejle, eller at der overhovedet er en fungerende havn at lægge til i. Men er man en større dansk organisation eller forretningsdrivende, kan man bestille varer her - mindste portion er på 500 Dollars. Her er deres produktliste. Skulle du ikke være finansielt rustet til at handle med dem, kan du alligevel støtte initiativet - her.
  • Dansk Palæstinensisk Venskabsforening sælger håndarbejder lavet af kvinder på Vestbredden. Du kan se de flotte ting her.
  • Solidaritetsbutikken i Griffenfeldsgade har også en palæstinensisk olivenolie, og selvimporterede t-shirts fra den palæstinensiske kvindekomité UPWC.
  • Hjemmesiden Palestine t-shirts donerer for tiden 25% af overskuddet af deres t-shirtsalg til ofrene i Gaza. se t-shirts her.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. aug. 2014 - 10:46   04. jun. 2015 - 15:46

Livsstil

Af Jette Gnudtzmann
Dit liv

De fleste medier har en livsstilssektion. Arbejderen.dk er ingen undtagelse, men her kan du ikke læse om dyre ferierejser, drømmeboligen til fem millioner eller den nyeste bilmodel.

Vi sætter fokus på de mange alternative ideer til at få et godt liv - i stort og småt - som findes blandt Arbejderens læsere.

Jette Gnudtzmann

Uddannet bibliotekar, cand. scient soc., løbetræner og mangeårig håndarbejdsentusiast. 

Boykot varer fra Israel

Frugt og grønt

  • Jaffa appelsiner
  • Carmel grøntsager
  • Top Avokado
  • Eldorado tomatjuice

Vin

  • Carmel
  • Gamla Galilee
  • Yarden Mount
  • Hermon
  • Yarden Galilee

Kosmetik

  • Ahava
  • Moraz

Metalindustri

  • ISCAR
  • Multi-lock

Elektronik og data

  • Nbase-Xyplex
  • Optical Access

Medicinsk udstyr

  • Gelman

Smykker

  • Ramat Gan

Fly og ferie

  • TEMA Rejser
  • Diving 2000/AS
  • Helserejser

Bygningsartikler

  • Readymix Industries cement

Fodtøj

  • Source i Spejdersport

Øvrige ting

  • Victory smøreolie
  • Technoplast
  • Irit belægningsmateriale
  • Sodastream
  • Palphot postkort og kalendere