19 Oct 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Retsstaten smuldrer

Retsstaten smuldrer

Og når der først er pillet tilstrækkeligt mange bærende elementer ud af retsstaten, er protest for sent.

Hvordan kan det være, at der tilsyneladende altid er tid og ressourcer til at rykke ud og registrere kridtskrivende borgere, som ikke er helt enige i systemets gang, når der gang på gang ikke er ressourcer til at sende ambulancer ud eller registrere tyveri under 100.000 kroner?
FOTO: kridtbandit.qsite.dk.
1 af 1

Da jeg voksede op, troede jeg altid på systemet og demokratiet som en fælles fortaler for os alle sammen. Et retssamfund, hvor vi som borgere kunne føle os trygge, og hvor idealer som sandhed, frihed og retfærdighed var en grundlovssikret ret for os alle.

Med standpunkt i vore egne moralske højlande, reflekterende over urokkelige rettigheder som ytrings og forsamlingsfrihed har vi peget fingre af steder som Kina og Rusland.

Men noget har rokket ved min tro på systemet, og disse idealer lader nu til at stå for fald. Systemet er ikke længere til for borgerne, og demokratiet er udhulet og står tilbage som en tom skal.

Jeg kunne komme med masser af eksempler på, hvad der får mig til at drage disse konklusioner, og her er nogle af dem.

Vi får det samme uanset hvilke løfter, der er blevet givet, og det lader til, at folk er kommet i en søvnig tilstand, hvor man bare accepterer, at vores politikere lyver med fuldt overlæg og uden nogensinde at skulle stilles til ansvar.

Tag for eksempel vores forhenværende statsminister Anders Fogh. Det er dokumenteret, at både han og Per Stig Møller bevidst løj for Folketinget og befolkningen, så de kunne hive os med ind i den ulovlige angrebskrig. 

Udhuling

Alligevel stilles ingen til ansvar, vi har ikke engang haft en rigtig offentlig debat. Anders ville tilsyneladende godt have et klap på skulderen af en af verdens mest mægtige mænd. Han havde jo også et godt øje til topposten i NATO, og ja, så kom der 50 døde danskere hjem.

Vi lever i dag med overvågning, som krænker vores grundlovssikrede rettigheder, og vi registreres i et sådant omfang, at de gamle, fascistiske diktaturer ville være grønne af misundelse.

Den nye offentlighedslov, også kaldet mørkelægningsloven, som yderligere begrænsede den i forvejen restriktive mulighed, som borgeren havde for at søge aktindsigt i politikernes arbejde, slår mig heller ikke som noget, der har styrket demokratiet.

Vi registreres i et sådant omfang, at de gamle, fascistiske diktaturer ville være grønne af misundelse. 

Jeg kunne fortsætte med at give eksempler som disse, men jeg vil også godt snakke lidt om det, som jeg har oplevet på gaden.

Set i lyset af alle disse ting har jeg nemlig ikke længere bare kunnet se passivt til, mens nogen forvrænger og eroderer de rettigheder og friheder, som jeg har været så stolt af at have som borger her i den "frie" del af verden.

Jeg forsøger altid at få budskaber ud på nye måder, for det kan være meget svært at trænge igennem som almindelig borger.

Kridtbanditterne

På et tidspunkt faldt jeg over nogen, som kaldte sig for kridtbanditterne. Deres fremgangsmåde er at tage ud i byerne og skrive budskaber med kridt på fortovet. Jeg har lært, at det rent faktisk er en ret effektiv måde at komme i kontakt med folk på.

Udover at de fleste, som går forbi, læser hvad der står, så stopper mange mennesker faktisk også op og spørger ind til tingene.

Man skulle tro, at noget så uskyldigt som at skrive med kridt på fortovet ikke gav anledning til meget opmærksomhed fra systemet og ordensmagten. Alligevel har jeg nu været vidne til, at politiet utallige gange er rykket ud i det, der mest af alt lader til at være et forsøg på at forhindre almindelige borgeres ytringsfrihed.

I de fleste tilfælde nøjes de med at registrere os for "politisk hærværk". Det er dog aldrig lykkedes mig at få en uddybelse af, hvad det betyder.

Så efter at have spildt en god del af vores aften kører de igen, uden at nogen er blevet sigtet for noget og uden nogen yderlig forklaring på, hvorfor de mener, at de gentagne gange har behov for at komme og registrere os for lovlige aktiviteter.

Værn om demokratiet

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den tidligere modstandsmand, som ved indførelsen af terrorloven sagde: "Formålet med terrorlovgivningen er at lukke munden på oppositionen og indgyde angst i befolkningen, så kun de få tør sige deres mening."

Det er lidt samme princip her, de kommer ud og siger ja, ja, det er lovligt, men vi skal bare lige registrere dig, så vi ved hvem du er.

Jeg spørger tit mig selv om, hvordan det kan være - i en tid hvor vi kan læse, at folk ikke kan få ambulancer, og at politiet ikke efterforsker tyveri for under 100.000 kroner - at der tilsyneladende altid er tid og ressourcer til at rykke ud og registrere kridtskrivende borgere, som ikke er helt enige i systemets gang.

Det skal så lige siges, at politiet ikke altid kun nøjes med at registrere. Nogle gange forlanger de, at vi forlader stedet helt, til trods for at det altid foregår på et offentligt areal. Jeg har endda været vidne til en meget tvivlsom anholdelse.

Jeg er godt klar over, at vi stadig i Danmark har det bedre end mange andre steder, men jeg er også meget bevidst om, at en retsstat ikke bare smuldrer væk over en enkelt nat.

Hvis vi tillader sådanne overgreb på vores rettigheder og på demokratiet, hvor for eksempel vores politikere bevidst kan lyve for os, uden at det har konsekvenser, vil vi også stille og roligt miste vores rettigheder og hele demokratiet med.

Og når først der er pillet tilstrækkeligt mange bærende elementer ud af retsstaten, er protest for sent. Derfor må vi finde tid i vores ellers så travle hverdag og handle nu.  

07. jan. 2015 - 09:12   07. jan. 2015 - 09:20

Kronik

af Christian B. Olesen, Brøndby