24 Sep 2018  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

Panik hos de svenske socialdemokrater

Panik hos de svenske socialdemokrater

Socialdemokraterne i Sverige har nu udsendt et "Valmanifest 2018". Øjensynligt tilskyndet af udsigten til vælgerflugt til den højreekstreme pendant til Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterna. Men også til Vänsterpartiet, som er ét af S-regeringens støttepartier.

Det kører rundt for statsminister Stefan Löfven. Men privatisering, indskrænkning af strejkeretten, tilslutning til EU's liberaliserings- og militærprogram og status som hang around til USA/NATO har da styrket visse kræfter og givet dem tryghed.
FOTO: Sören Andersson/TT/Ritzau Scanpix
1 af 1

Et nyt valgmanifest fra Socialdemokraterne i Sverige præsenteres som "Det største tryghedsprogram i moderne tid". Det lover guld og grønne skove til arbejdende, arbejdsløse, unge, pensionister. Men hvordan ser virkeligheden ud i "Folkhemmet", hvor Socialdemokraterne har dannet regering de sidste fire år – og i 25 af de seneste 32 år? Vi sætter kryds ved lidt pytt-i-panna:

I dag lever en kvart million pensionister under fattigdomsgrænsen efter en S-regerings pensionsreform fra 1997. 20 år er gået. Nu vil man hæve pensionerne, så de ældre får "op mod 5.000 krroner mere i tegnebogen hvert år". Det svarer for tiden til knapt 300 danske kroner månedligt – altså højst.

I dag lever en kvart million pensionister under fattigdomsgrænsen efter en S-regerings pensionsreform fra 1997. 

Der skal opnås "fuld beskæftigelse". Man har angiveligt "den højeste beskæftigelsesgrad, der nogen sinde er opnået i et EU-land". Men selv om arbejdsløsheden officielt er faldet til 6,2 procent, så er Sverige ifølge de nyeste tal fra Eurostat dumpet fra en 13. til en 17. plads i beskæftigelse blandt de 28 EU-lande.

Så hvad taler de/vi om? I gamle industriområder i Nord- og Mellemsverige er arbejdsløsheden langt højere. Selv i storbyen Malmø overstiger den 12 procent.

Trods et valgløfte i 2014 om færre midlertidige jobs faldt antallet af fastansatte med 2,4 procent i kommuner styret af S og Vänsterpartiet. Nu lover man i valgmanifestet atter at "afskaffe offentlige tidsbegrænsede stillinger".

EU's skyggeregimente

Første punkt i afsnittet om fuld beskæftigelse er, at man vil "øge svensk eksport gennem statslige satsninger, som åbner op for vækstmarkeder, fremmer investeringer, gør at flere selskaber bliver eksportvirksomheder..."

Man bemærker, at der ikke tales om direkte statslige investeringer, for her er EU's Finanspagt, der sætter grænser for sådanne, plus EU-direktiverne om liberalisering/privatisering og udlicitering af offentlige opgaver gemt væk. 

EU-medlemmet Sverige og Socialdemokraterne har tilsluttet sig alt. Både erklærede borgerlige og socialdemokratiske regeringer og styrer i Riksdag og länsting (regioner) har siden 1980'erne i stor stil overdraget skatteyderbetalte værdier til privat profitvirksomhed.

Det gælder indenfor stål-, våben-, træ- og papirindustri, skovdrift, værfter, tele- og IT-virksomhed, lægemidler, fødevarer, fjernvarmeforsyning – og Sprittbolaget! Desuden er mange offentlige selskaber nu børsnoteret og opererer på markedsvilkår.

De private skal således i stor stil score kassen på blandt andet de 700 milliarder svenske kroner, som ifølge manifestet over ti år skal investeres i landets infrastruktur.

EU's bindinger forbigås. Her fortsætter striden om det "fælles asylsystem" for flygtninge, som manifestet advokerer for. Der tales om, at EU skal "prioritere at styrke konkurrenceevnen" og gennem EU at arbejde for "retfærdig handel" og "progressive handelsaftaler, som fjerner handelshindringer og samtidig værner miljøet, lønmodtagernes interesser og menneskers sundhed". 

EU's toldmur overfor tredjeverdenslande fordømmes ikke eksplicit. Og hvordan man forener privat enterprise, som per definition tilstræber enkelte jorddrotters, industriherrers, finansielle investorers og kapitalfondes maksimalprofit, med samfundsorienteret og samordnet klimaindsats og arbejdsmenneskers velfærd står uklart.

Velfærd for privatkapitalen

"Styrket konkurrenceevne" er et mantra i den borgerlige ideologi, som alle europæiske socialdemokratier har taget til sig. I praksis hedder det indkomstpolitik, tempoopskruning og social dumping. Så forbrugsmarkedet må findes ved eksport. Alle EU-stater vil eksportere sig ud af krisen, så i sidste instans kan arbejderne konkurrere om at sælge sig så billigt som muligt. Og arbejderne i udviklingslandene betaler den højeste pris. 

Socialdemokraterne vil angiveligt "stoppe gevinstjagten i velfærden", beskatte kapitalejernes fortjeneste og bygge velfærd på "menneskeværd og ikke markedsværdi". Jovel, men det er hverken EU-spidsernes, finanskapitalens eller storaktionærernes dagsorden.

LO-toppens og S-regeringens nye aftale med disse kræfter i Svenskt Näringsliv om indskrænkning af strejkeretten taler for sig selv om manifestets troværdighed! Skattelettelserne for de rige har endnu ikke haft samme raketfart som i Danmark, men Socialdemokraterne har da fjernet arveafgiften og givet store skattelettelser til udenlandske eksperter og virksomhedsledere i landet.

Særegen "aliancefrihed"

"Sveriges militære alliancefrihed tjener os vel", hedder det i "Det største tryghedsprogram i moderne tid". Men svensk militær har deltaget i flere NATO-manøvrer de seneste år, og sidste år deltog USA-tropper i én på svensk jord. At bruge ordet prospect om Sveriges tilknytning til krigsmager-gänget er nærmest en underdrivelse.

Også traktatligt har S-spidsen knyttet landet til NATO. Desuden har man tilsluttet sig ambitionerne om en fælles EU-hær i PESCO-regi og EU's militærfond, som budgetterer med at øge støtten til våbenindustri og -forskning til 27,5 milliarder danske kroner indenfor ti år.

Det er der sikkert eksport i. Men indgreb overfor kapitalgevinster? Vel snarere subvention. Og større tryghed?! Selv har man generøst bekræftet broderskabet med USA ved beslutningen om at importere det hundedyre luftværnssystem Patriot for 28 milliarder svenske kroner.

Så meget om manifestets taknemmelige ord om "fælles sikkerhed", om at "værne om demokratiet", "bekæmpe totalitære kræfter" og "øge indsatsen mod kriminalitet og terrorisme". For det "handler om international solidaritet", hedder det.

Spørg bare de modige svenske aktivister, der for kort tid siden vendte hjem, efter at deres båd med nødhjælp til Gaza var blevet opbragt i internationalt farvand af det israelske apartheid-regime – og de selv blev mishandlet og bestjålet af piraterne.

Ikke ét ord fra S-spidserne herom. Så dét lader vi også stå. Selv om det alt sammen ligner noget, vi kender herhjemmefra...

05. sep. 2018 - 08:36   05. sep. 2018 - 08:40

Kronik

af Arne Lennartz, København