14 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

Ord og fromme ønsker er ikke nok

Ord og fromme ønsker er ikke nok

Flygtninge-retorikken må gentænkes. Trods mange planer har hverken Radikale Venstre eller Enhedslisten en klar flygtninge- og indvandrerpolitik.

FOTO: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
1 af 1

Hvis der ikke skal fejles i forhold til flygtninge- og integrationspolitikken, er det altafgørende, at særligt Enhedslisten (EL) og Radikale Venstre (RV) er skarpe på, hvordan  flygtninge- og integrationsproblemerne skal løses.

Det er for visionsløst kun at stille sig i opposition til Dansk Folkeparti (DF)

RV begår den store fejl, at man i iveren efter at ville stå i opposition til især DF’s flygtninge- og integrationspolitik kun definerer sin holdning til fremmede i modsætning til DF's bryske udmeldinger.

Morten Østergaard er i utallige interviews ikke sen til at pege på, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at begrænse DF's politiske indflydelse efter et valg.

Det radikale Venstre

Var det ikke en ide, om Østergaard i højere grad fokuserede på eget projekt og brugte kræfterne på at være skarp på, hvordan RV vil løse flygtninge- og integrationsproblemerne, i stedet for partout at definere sig i modsætning til DF?

På den måde bruger han samme retoriske kneb, som DF ellers er bannerfører for. 

Integration kræver mere, end at Østergaard midlertidigt flytter ind i de belastede områder som turist.

RV skriver på sin hjemmeside, at partiet er drevet af ambitioner frem for skræmmekampagner i forhold til dansk udlændingepolitik.

Derfor må dette gamle udbryderpartis opgave vel være at få iscenesat disse ambitioner i langt højere grad, end det gør i dag.

Fik Østergaards poppede projekt med at bo i socialt belastede områder ikke den ønskede opmærksomhed? Er der mere medieinteresse i at kaste med mudder på fjenden?

Det er en kortsigtet måde at vise sin utilfredshed på.

En mere langsigtet strategi kunne være at spørge, hvad man hos RV helt konkret vil gøre ved integrations- og flygtningesituationen - udover at lytte.

I udspillet “Mod til reel integration” skriver Østergaard, at god integration skal starte med, at børnene skal blandes i børnehaver, skoler og på ungdomsuddannelser med etnisk danske børn.

At prædike om det sympatiske ved en fordelingsnøgle er ikke nok.

Det kræver mere, end at Østergaard midlertidigt flytter ind i de belastede områder som turist.

Det kræver, at danskere ønsker at bo i Mjølnerparken og i Vollsmose. Men sociologien påviser et noget andet mønster:

Lige så snart folk har ressourcer nok, flytter de væk fra disse områder. Hvor mange radikale kernevælgere bor der selv?

De, der bliver interesseret i bandemiljøer, skal ifølge udspillet møde hurtig konsekvens – hvad det betyder, udover at det lyder som DF-politik, står uklart.

Desuden peger udspillet på, at ingen skal være på kontanthjælp i årevis. Men der gives ingen forklaringer på, hvorfor fremmede forbliver på kontanthjælp.

RV må komme med konkrete løsninger på, hvor flygtninge skal arbejde, og hvordan de skal integreres.

RV er også voldsomt optaget af europæiske, fælles løsninger på flygtningeområdet. Der ligger en fornem og meget svær opgave i at få kommunikeret og givet et klart bud på, hvordan EU skal administrere de mange flygtninge.

At prædike om det sympatiske ved en fordelingsnøgle er ikke nok. RV skal turde gå i detaljer med EU-politikken.

Østergaards parti skal turde at gå i detaljer med EU-politikken og være knivskarp på dette, hvis ikke det blot skal skydes ned af DF, der så snart det kan komme til det, forudsigeligt vil pege på EU som et bureaukratisk monster, der ikke er i stand til at løse noget.

RV’s opgave er derfor at finde stærke symboler på, at integrationen kan lykkes, på samme måde som DF har monopol på grænsebommen, der fungerer som et stærkt symbol på handlekraft.

Enhedslisten

Også EL svigter i sin forklaring på, hvad partiet vil gøre med flygtninge, når først de er kommet til Danmark. Først og fremmest er det paradoksalt, at et parti, der går ind for internationale løsninger, ikke vil være medlem af EU.

Det er derudover klart for partiet, at integrationsydelsen er for lav. Det har en god pointe i, at den lave ydelse blot er med til at skubbe flygtningene længere væk fra det danske samfund.

Men der gives ikke et konkret modsvar på, hvordan samfundet skal behandle flygtninge, hvis ydelsen bliver sat op.

Et økonomisk løft er et skridt på vejen, men ikke nok. Integrationen kommer ikke nødvendigvis af sig selv, blot fordi beløbet sættes op.

Her må EL være tydeligere på, hvordan selve integrationsarbejdet bør foregå, så man undgår radikalisering og parallelsamfund. 

På EL's hjemmeside henvises der til, at flygtninge ikke skal have konfiskeret deres vielsesringe af politiet. Ganske som RV skyder EL mod andre partier, når der i dette tilfældes hentydes til L87, den såkaldte smykkelov.

I stedet kunne man bruge krudtet på at udvikle et alternativ til den flygtningepolitik, der bliver ført i disse år.

EL's påstand er tilmed forkert, eftersom politiet har fået ordre til ikke at beslaglægge genstande, der har særlig affektionsværdi for flygtninge såsom vielsesringe.

Med denne retorik bliver EL selv bannerfører for en skræmmekampagne. Et prædikat, det selv normalt slikker sig om munden efter at sætte på borgerlige partier.

EL skriver også i sit seneste udspil “100 dage med Enhedslisten”, at antallet af kvoteflygtninge skal sættes op til hen mod 2000 personer om året.

Men hvad der helt konkret skal gøres med disse mennesker, må man lede længe efter. En ting bliver dog slået fast med pløkker:

De “underopvarmede teltlejre” må stoppes. Men også her er kasteskytset fundet frem i stedet for at gribe i egen barm:

De midlertidige teltlejre er lukket på stribe. De eneste teltlejre, der er i Danmark, er vel kun på Dyrskuepladsen i Roskilde en uge i juli og i Skanderborg i august. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2018 - 08:20   25. sep. 2018 - 08:30

Kronik

af Lauritz Korfix Schultz, cand. mag.,København