19 Aug 2019  

KBH: Let skyet, 18 °C

Nordahl Griegs indsats for freden

Nordahl Griegs indsats for freden

Vi oplever for tiden en voldsom reaktionær og højreekstremistisk fremgang både i Danmark og i Europa. I kampen mod denne udvikling kan vi bruge Nordahl Grieg.

Nordahl Grieg var uddannet officer og deltog som krigskorrespondent i fly-togter over Atlanterhavet og Nordsøen. Han blev dræbt, da flyet, han sad i, blev skudt ned over Berlin 2. december 1943. Her ses han sammen med sin hustru, skuespilleren Gerd Grieg, som han giftede sig med i 1940.
FOTO: commons.wikimedia.org
1 af 1

De senere års udvikling bør blive starten på en renæssance for Nordahl Griegs forfatterskab. Hans indsats for fred og frihed står som et lysende eksempel. 

Lige siden min ungdom har Nordahl Grieg spillet en væsentlig rolle for mig. Det begyndte med "Ung må verden endnu være", som gjorde et stort indtryk og det fortsatte med andre af hans værker både i prosa og poesi. 

Hvis man ikke vender sig mod krig og fascisme, står den en dag pludselig uden for ens egen gadedør og banker på.

Bogen er skrevet ud fra et førstehåndskendskab til Sovjetunionen som han besøgte i flere omgange. Blandt andet i 1933 hvor han var sammen med Martin Andersen Nexø og Moa og Harry Martinson. 

Bogens omdrejningspunkt er den unge englænder Leonard Ashleys møde med den unge sovjetstat. Gennem hans oplevelser i Moskva genspejles ungdommens sympati for socialismen, men samtidig vanskeligheden ved at overvinde sine borgerlige fordomme. 

Digte fra modstandskampen

En særlig rolle spiller Griegs digte fra modstandskampen i Norge 'Friheten' og 'Flagget'. Med tilbageslagene for arbejderbevægelsen og andre demokratiske kræfter efter 1989, er Griegs poesi en stor opmuntring - en styrke til at bevare troen på fremtiden og de idealer som han kæmpede for. 

For nyligt fik jeg en overraskelse, da jeg læste hans filmanuskript 'Større kriger', som Grieg skrev under krigen i London. Det handler om en videnskabsmand, en forsker inden for meteorologien, som afviser en selvstændig stillingtagen til fascismen i Tyskland.

Manuskriptet virker stærkt den dag i dag. Især scenerne, da Norge bliver angrebet, er gribende. Manuskriptet fortjener at blive filmatiseret, fordi den problemstilling, som Grieg beskriver, stadig er aktuel. Alt for mange vender ryggen til virkeligheden og flygter ind i deres egen lille verden. 

Griegs morale er, at hvis man ikke vender sig mod krig og fascisme, står den en dag pludselig uden for ens egen gadedør og banker på. Nordahl Grieg var et universelt menneske, der beherskede mange genrer. Det kommer også til udtryk i 'Græske breve', som rummer hans ungdommelige livsglæde ved at opleve verden. 

Livsbekræftende forfatterskab

Når man læser hans breve, bliver man selv glad for verden og livet. Man føler sig hensat til antikkens mennesker, deres kamp for selvstændighed og deres skaberkraft inden for kunst, filosofi og dramatik.

Hør blot et uddrag af brevet 'Lykken' fra 1926: "En dag, et vidunder er forbi. Vi kommer ned fra templet i Bassæ, som ligger fire tusen fot tilveirs oppe i Arkadien, omspundet av tusen bølingers bjelder og hyrdeflæitens evige, lyse melodier. Og nu er det kveld. En violet skumring driver nedover grønne fjeld, en gnist springer frem deroppe, aftenstjernen, den som stakkars Sappho sang om for toogethalvt tusen år siden: Aftenstjerne, du som bringer alt det sammen, som den lyse morgen har spredt, du bringer lammet, du bringer gjeten, du bringer barnet til sin mor ...."

Grieg havde virkelig drukket af Kastalia – musernes kilde! Det er i årtre år siden, at terroranslaget mod den norske arbejderbevægelses ungdomsorganisation fandt sted. Kapitalismen er i dyb krise, og en af følgevirkningerne er en vækst i højrekræfterne over alt i Europa. Sådan som Grieg oplevede det i 193' ́erne. 

Denne kendsgerning kommer ikke frem i debatten om terroranslaget mod den norske arbejderbevægelse i 2011. Politikere og medier forsøger at fremstille det som en enkelt, sindssyg persons handlinger. Det adskiller sig heller ikke væsentligt fra eftertidens vurdering af den tyske fascisme. Dermed bidrager de ikke til en afklaring af, hvad der førte til det fascistiske anslag i Oslo.

Vi kan kun forstå den ved at drage en parallel til 1930'ernes krisesyge kapitalisme, der som bekendt blev optakten til Anden Verdenskrig. Nordahl Grieg udrettede en blivende indsats i kampen mod fascismen og for freden, ja han gav sit liv i denne kamp. I hele hans forfatterskab og poetiske virke er det kampen for freden, som er det centrale.

Kringsatt af fiender

Derfor er det også naturligt, at "Kringsatt af fiender" synges ved de mange mindehøjtideligheder for ofrene ved terroranslaget. Netop fredskampen vinder i vores tid mere og mere i aktualitet og betydning. Vi kan nu se, at "krigen mod terror" er et påskud til at genindføre en moderne udgave af kolonialismen, det vil sige sådan som verden så ud i imperialismens barndom i det 19. århundrede. 

Det sker under dække af at føre krigen for menneskerettigheder og demokrati under betegnelser som humanitære krige og forebyggende krige.

Derfor er det en nødvendighed at vi med udgangspunkt og inspiration i Nordahl Griegs forfatterskab og politiske virke løfter kampen mod højredrejning og fascisme op på et højere niveau.

De aktuelle begivenheder rundt i verden taler deres tydelige sprog om menneskelig lidelse i utallige krige. I digtet 'Den menneskelige natur', der er skrevet i Tingvellir i 1942, hedder det blandt andet:

"Men dere som lever, må våke over den fred vi skimtet i naboskapet af døden. Bli frem for alt ikke trette – som mennesker bliver efter kriger, når grumset og griskheden kommer ifølge med motløsheden, det varme rådne dyndet, lagret af hundrede slektled. Hvor sinnet kan krype til hvile, og han, som vi drepte, kan oppstå."

Vi må frem for alt ikke blive trætte, men vedblivende sætte fænomener og begivenheder ind i en samfundsmæssig ramme.

Det gælder overalt hvor demokratiske, sociale og andre menneskerettigheder sættes ud af kraft. Nordahl Grieg blev 41 år gammel, og som sine store forbilleder Keats, Shelley og Byron døde han ung, men hans navn lever videre gennem hans bøger og digte som et levende vidnesbyrd i kampen for freden.

Nordahl Grieg var essayist, lyriker, romanforfatter og dramatiker og er oversat til flere fremmedsprog. Ud over de nordiske sprog findes der en engelsk udgave af Rundt Kap det Gode Haab, der udkom første gang i 1922; Around the Cape of Good Hope (1979).

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2014 - 09:11   02. okt. 2014 - 09:15

Kronik

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg