26 May 2019  

KBH: Overskyet, let regn, 12 °C

Mediernes falske billede af Venezuela

Mediernes falske billede af Venezuela

Der er tydelige tendenser i mediedækningen af krisen i Venezuela. Den selvudævnte "præsident", Juan Guaidó, fremstilles i nydelige billeder sammen med sin familie, mens den folkevalgte præsident Nicolas Maduro ofte vises i militære sammenhænge.

De store vestlige medier er fyldt med billeder af den selvudnævnte præsident Juan Guaidó, der poserer for pressen sammen med sin hustru og sin datter.
FOTO: Carlos Garcia/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Hver dag sendes der falske nyheder om Venezuela i medierne. Dette med intentionen om at skabe en fjerde generation af krigsførelse som har til formål:

  • at skjule intentionen om at berøve det venezuelanske folk deres naturressourcer (herunder verdens største oliereserve),
  • at genoprette USA's økonomiske og politiske dominans i Latinamerika, (hvis marked er ved at tabe til Kina), og
  • at tilintetgøre illusionen om at et land i det globale syd kan bygge et økonomisk, solidarisk, menneskeligt og miljøvenligt system, der kan erstatte kapitalismen.

Præsident Trump anerkender Juan Guaidó som statsoverhoved i Venezuela, en person som har udnævnt sig selv som præsident på et offentligt torv.

Donald Trump, som vandt præsidentvalget i 2017 med færre stemmer end hans modstander, kalder en revolution, der i 20 år har haft 22 valgprocesser, for et diktatur. Ydermere beskylder han Nicolás Maduro for at være en illegitim præsident, på trods af at præsident Maduro fik flere end seks millioner stemmer ved valget sidste år. Her blev anvendt nøjagtig de samme procedurer og samme valgsystem som det, der gjorde det muligt for Juan Guaidó at blive valgt til parlamentsmedlem i det nationale parlament.

På trods af dette anerkender Præsident Trump Juan Guaidó som det legitime statsoverhoved i Venezuela, en person som har udnævnt sig selv som præsident på et offentligt torv og uden at have deltaget i et præsidentvalg.

Sandheden er, at Donald Trump rent faktisk er ligeglad med både demokrati, den økonomiske krise og fattigdomsniveauet i Venezuela. Det, der betyder noget, er at få magten over landets naturressourcer og tilintetgøre muligheden for progressive regeringer i regionen. Han er heller ikke den første til at udføre sådanne handlinger mod Venezuela.

Tidligere er det ikke lykkedes grundet størstedelen af den venezuelanske befolknings faste overbevisning om at støtte landets suverænitet og ideen om at opbygge et socialistisk samfund. Det venezuelanske folks modstand skyldes, at det stadig står frisk i erindringen, hvordan landet var før Hugo Chávez: Her var et land, der var USA-venligt, et land hvor der i 1989 omkom 3000 personer i Caracas gader som følge af undertrykkelsen af protester mod neoliberalismen.

Mediernes fordrejede billede

Disse mord blev aldrig rapporteret i de globale mediers nyhedsstrømme. På det tidspunkt havde Venezuela mere end to millioner analfabeter, 30 procent af børnene afsluttede ikke grundskolen, kun 44 procent af de unge tog en gymnasial uddannelse, bruttoantallet af universitetsstuderende var på 23 procent, 50 procent af befolkningen levede i fattigdom, spædbørnsdødeligheden var en af de højeste i regionen, og det var det tredje mest ulige land i verden.

De fleste venezuelanere husker samtidig også revolutionens første 15 år, hvor der skete store fremskridt på alle områder: Fattigdommen blev reduceret fra 50 til 27,2 procent, og uligheden gik fra 0,48 til 0,40. Venezuela blev forvandlet til det mest progressive land i Latinamerika og Caribien i forhold til at udrydde sult, og underernæringsraten faldt fra 21 til 3 procent.

Den amerikanske offensiv gentager samme opskrift på økonomisk kvælning og politisk vold, der blev anvendt mod Salvador Allende i Chile, selv samme som i årevis er anvendt mod Cuba.

På uddannelsesområdet lykkedes det at udrydde analfabetismen i 2005. Alle børn i alderen 7 til 12 år gik nu i skole. Antallet af studerende, der tog en gymnasial uddannelse steg til 76 procent, mens bruttoantallet af indskrevne universitetsstuderende steg til 78 procent. De fleste husker også, at sammen med revolutionen kom også den første læge, den første skole, indtag af proteiner alle ugens dage, adgang til elektricitet, vand, sundhed og boliger til de fattigste områder i landet.

Det socialistiske folk, der i dag oplever mange vanskeligheder, er klar over, at siden Hugo Chávez' død i 2013 er revolutionens fremskridt faldet i intensitet. Samtidig er man dog også klar over Nicolás Maduros store indsats for at forsøge at løse disse vanskeligheder.
 
Den nuværende situations kompleksitet skyldes ikke det udslidte socialistiske projekt eller folkets manglende vilje, men snarere et abrupt fald i oliepriserne de seneste fire år, hvilket har medført tab af op til 70 procent af den valuta, der kom ind i landet.

Sideløbende med dette har en amerikansk imperialistisk offensiv fundet sted. Denne offensiv gentager samme opskrift på økonomisk kvælning og politisk vold, der for år tilbage blev anvendt mod Salvador Allende i Chile, selv samme som i årevis er anvendt mod Cuba, og som nu også intensiveres i Nicaragua. USA's handlinger har forårsaget årlige tab i Venezuela på op mod 23 billioner dollars. Dette er uden at medregne den enorme inflation, hvor den venezuelanske valuta er taget som gidsel, hvilket har haft til formål at nedbryde befolkningens forbrug og ødelægge deres tro på det socialistiske projekt.

Folk skal dø af sult

Den amerikanske strategi for at opnå dominans er ikke, at oppositionen vinder et valg, men derimod at folk dør af sult og overgiver sig. Præsident Trump og hans følge af lande har til hensigt endnu engang at lyve overfor verden og sige, at han vil redde den venezuelanske befolkning, ligesom hans forgængere reddede Irak, Libyen, Syrien og Afghanistan.

Vi ved udmærket, at "redde en befolkning" indebærer et kæmpe blodbad, samt at "bringe velstand tilbage til landet" betyder at stjæle olien og virksomhederne. 

I dag vil de af os, der støtter demokratiet, og er imod enhver form for folkedrab, gøre alt for at stoppe krigen, kuppet og den økonomiske blokade.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2019 - 08:48   15. feb. 2019 - 08:50

Kronik

af Endel Pernia, Patria Grande Gruppen