23 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 10 °C

Forskelsbehandling skal føre til ligestilling

Forskelsbehandling skal føre til ligestilling

På næste årsmøde i Enhedslisten, skal talere, indledere og dirigenter være kvinder, fordi "kvinder er mere tilbageholdende", og mænd ellers "bestormer talerstolen".

Fra Enhedslistens årsmøde i 2016
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

På næste årsmøde i Enhedslisten skal "talere, indledere og dirigenter" være kvinder, fordi "kvinder er mere tilbageholdende" og mænd ellers "bestormer talerstolen". Men er dét at kæmpe imod de "stereotype kønsroller, der begrænser os", som partiet ellers opfordrer til?

"Hovedbestyrelsen besluttede … at alle talere, indledere og dirigenter på årsmødet i 2017 skal være kvinder", kunne man læse på Enhedslistens hjemmeside forleden. Enhedslisten slår sig op som partiet for ligestilling og feminisme, men hvilken slags ligestilling og selvbestemmelse vil sådanne tiltag føre til?

Lige værd og muligheder

Ifølge Enhedslistens delprogram, "Frigørelse – kvinde og kønskamp", er Enhedslistens mål "frigørelse af begge køn fra patriarkatets undertrykkende strukturer", og ligestilling betyder "lige værd og muligheder". Partiet arbejder "aktivt for nedbrydning af enhver kønsbetinget diskrimination". 

Internationalt har kvinderne ofte mere til fælles i kampen for retfærdighed og lighed med de lokale mænd, end med de fleste kvinder i Danmark. 

Enhedslistens principprogram, beskriver hvordan man skal kæmpe mod "stereotype kønsroller, der begrænser os". Og i partiets Queer-politik står der, at "når man insisterer på at se mænd og kvinder som fundamentalt forskellige, bygger man på samme logik som apartheid … Når man forsøger at afgrænse ensartede grupper, er der altid nogen, der falder udenfor – det mønster er vi ikke interesserede i at videreføre".

Men hvordan passer dette sammen med en praksis og en jargon, der måler og diskriminerer på basis af køn? 

Der er et eller andet ved mænd…

"Mænd bestormer talerstolen meget … Der er et eller andet ved mænd. Mænd er meget hurtigere til at spæne op og få skrevet sig på talerlisterne … fordi kvinder er mere tilbageholdende. Uanset hvor feministiske mænd siger, de er, så ændrer det ikke ved, at de i praksis er mere selvbevidste" fortalte medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Lole Møller dr.dk. 

"Men det er ikke diskrimination … Nej. Mænd er ikke en minoritet i hverken Enhedslisten eller vores samfund generelt, der har svært ved at komme til orde normalt", tilføjede Enhedslistens politiske ordfører og ligestillingsordfører Pernille Skipper på Facebook. 

Jeg er mand. Men jeg har aldrig "bestormet" nogen talerstol, og betragter mig selv som lidt "tilbageholdende", som Lole Møller tilsyneladende betragter Enhedslistens kvinder. Så hvorfor skal jeg, udelukkende på grund af mit køn, udelukkes fra at holde taler hos Enhedslisten?

Og hvis jeg havde været kvinde, ville jeg være blevet noget fornærmet over at blive betragtet som "tilbageholdende" og mindre "selvbevidst", bare fordi jeg var kvinde.

Tilbageholdende Enhedsliste-kvinder?

Men det er ikke helt rigtigt, at kvinder i Enhedslisten er "tilbageholdende" og mangler selvbevidsthed. De seneste seks års åbningstaler til Enhedslistens årsmøder har, så vidt jeg kan se, alle været afholdt af kvinder. 

Enhedslistens politiske ordførere har heddet Johanne og Pernille, siden Enhedslisten udnævnte en sådan i 2009. Og 44 procent af den magtfulde hovedbestyrelse og 31 procent af folketingsmedlemmerne er kvinder.

Under 50 procent, javel, men der er kun 38 procent af partiets medlemmer, der er kvinder, så det er ikke helt skævt i forhold til medlemsandelen. 

Alligevel mener Signe Færch fra Enhedslistens hovedbestyrelse ikke, at det er et problem", at mænd ikke stiller op til indflydelsesrige poster". Men hvorfor ikke, hvis målet er en feminisme, der sigter efter statistisk kønslighed?

På tværs af klasser?

I praksis har feminismen dog altid antaget flere forskellige udtryksmåder. Især sorte feminister har betvivlet, at alle kvinder kan ses som et interessefællesskab, på tværs af klasser og verdensdele. 

Udenfor Danmark, og uden for den veluddannede middelklasse, slås kvinder (og mænd) trods alt til dagligt med væsentligt større problemer som fattigdom, diskrimination, og politisk motiveret og seksuel vold. 

Udenfor Danmark slås kvinder (og mænd) trods alt med væsentligt større problemer som fattigdom, diskrimination, og politisk motiveret og seksuel vold. 

Her hænger kampen for ligestilling uløseligt sammen med kampen for sikkerhed, udvikling og overlevelse. Her har kvinderne ofte mere til fælles i kampen for retfærdighed og lighed med de lokale mænd, end med de fleste kvinder i Danmark. 

I stedet for at fokusere på forskelsbehandling for at skabe lighed, burde Enhedslisten se på, hvordan feminismen trods alt har vundet store sejre i lande som Danmark. Ifølge Enhedslistens principprogram, sejre der alle er "kommet, fordi arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, andre folkelige bevægelser og socialistiske partier har demonstreret, strejket, forhandlet, gennemført vellykkede kampagner, haft fremgang ved valg og vundet andre vigtige konflikter mod de økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på vores arbejde".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2017 - 09:30   10. feb. 2017 - 09:40

Kronik

af Peter Kenworthy, journalist