25 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Finland: Kommuner privatiseres á la EU

Finland: Kommuner privatiseres á la EU

Ifølge de nyliberale ideologer medfører kommunernes økonomiske aktivitet, offentlige tilskud eller støtte til virksomheder, samt en slappere skattemæssig behandling af kommunale virksomheder - konkurrenceforvridning.

Det finske sundhedsvæsen skal privatiseres. Der sigtes på at overgive ejerskabet til fonde, foreninger og private virksomheder, både bygning og drift af sygehusene. De offentlige sundhedscentre er inde i den samme udvikling.
FOTO: commons.wikimedia.org
1 af 1

Finlands nuværende regering appellerer til den Den Europæiske Union i den hensigt at fremskynde privatiseringen af ​​den kommunale service i Finland.

Kommunalloven foreslås ændret i overensstemmelse med EU-kommissionens ønske om fjernelse af væsentlige statstilskud til kommunerne, der opfattes som værende i strid med EU-forfatningen.

Regeringens egentlige formål med projektet er en opprioritering af privat ejendomsret til produktionen i den kommunale sektor.

Den sekundære hensigt at afvikle et samfund baseret på kollektivt ejerskab af den kommunale service. Den allerede aftalte nedsættelse af selskabsskatten med 4,5 procentpoint i begyndelsen af 2014 ​​harmonerer pænt med dette mål.

Konkurrenceneutralitet

Mange af den hoben forslag om sikring af konkurrenceneutraliteten, som Finlands Konkurrencestyrelse har modtaget, har berørt sociale aktiviteter i sektorer såsom fødevare/kost- og indkvarterings/boligbranchen, motionsfaciliteter, affaldshåndtering, den sociale velfærd og sundhedsydelser, samt arbejdsmarkedsuddannelsernes tjenester.

Konkurrenceneutralitet betyder, at den private og den offentlige sektor sikres lige konkurrencevilkår. Andre områder af interesse omfatter den kommunale energi- og vandforsyning, havnene og den offentlige transport.

Ifølge de nyliberale ideologer medfører kommunernes økonomiske aktivitet, offentlige tilskud eller støtte til virksomheder, samt en slappere skattemæssig behandling af kommunale virksomheder - konkurrenceforvridning.  

Den finske statsmagt arbejder konsekvent som værktøj for den kapitalistiske klasses herredømme. Ifølge kapitalisterne kan offentlige virksomheders konkurrenceforvridende rolle forebygges ved, at deres aktiviteter drives som aktieselskaber, andelsselskaber, foreninger eller fonde, og at private udbydere begunstiges.

Hvordan gennemføres så konkurrenceneutraliteten? I praksis betyder det, at der i kommunen etableres et privat selskab, der for eksempel tilbyder den samme type social-, sundheds-og omsorgstilbud, samt specialtilbud af boliger som dem, der udbydes af kommunen.

Det vil medføre, at der opstår en konkurrencesituation. Som næste skridt sendes der en anmodning til den statslige Konkurrencestyrelse om at træffe en afgørelse, der opfylder EU's krav om de fire friheder (kapitalens, arbejdskraftens, varernes og servicens frie bevægelighed).

Den statslige Konkurrencestyrelse (der også behandler forbrugerspørgsmål) har blandt andet følgende opgaver: At komme med forslag og initiativer til fremme af konkurrence og at fjerne love og regler, der hindrer den. At overvåge konkurrenceudviklingen og komme med udtalelser i spørgsmål, der kan have konkurrencepolitiske virkninger. 

 

Sundheds- og socialservice skal omformes til en profitabel forretning, der er kendetegnet ved lave lønomkostninger og høje profitter.

Hvis forslaget fra den finske regering til EU bliver gennemført, skal en privatisering som hovedregel foretrækkes. Herved fremmes privatiseringen, og portene åbnes for den internationale storkapital og de store serviceselskaber.

Regeringen lover selvfølgelig, at loven skal afgrænse en række opgaver, der ikke kan anses for egnede til at blive udbudt på det konkurrencemæssige, private markedet. De vigtigste undtagelser ville gælde for kommunernes lovbestemte opgaver, opgaver der afvikles i et samarbejde, og monopoldannende opgaver.

De fleste opgaver indenfor social- og sundhedsvæsenet er lovpligtige, hvilket betyder, at lovgivningen kræver, at kommunerne skal yde disse tjenester. Enhver person, der ikke kan "sørge for sig selv og sine", har ret til at modtage det nødvendige til "underhold, kur og pleje".

Kapitalisterne har aldrig været interesseret i sådanne lavt-rentable eller tabsgivende aktiviteter.

Kommunernes trafikudbud privatiseres

I de finske kommuner var der i 2008 i alt 193 kommunale trafikudbydere. Det foreslås nu, at lovgivningen ændres på en sådan måde, at de kommunale forsyningsvirksomheder ikke kan fortsætte som hidtil, hvor der er en konkurrencesituation på markedet.

Det betyder, at alle kommunernes indtægtsgivende virksomheder beskattes, på trods af deres generelle almennytte, fordi de underminerer de private virksomheders fortjeneste og deres bevægelsesfrihed.

Hvis kommunen leverer tjenesteydelser eller varer i en konkurrencemæssige situation, skal prisfastsættelsen være markedsstyret. Markedsprissætningen repræsenterer det prisniveau, som de private virksomheder typisk prissætter for ​​deres produkter.

En sådan procedure vil medføre, at transport til en rimelig pris forsvinder, da al service skal medføre gevinst. Sundhed og velfærd bliver en tiltagende beskidt og forskelsskabende forretning.

Selskabsdannelsen svækker også den kommunale økonomi. Hvis kommunerne skal betale selskabsskat (24,5 procent nu, 20 procent fra 2014) bliver der færre midler til rådighed i kommunen.

I aktieselskabsfasen begynder de kommunale koncerner at sælge fast ejendom, jord og aktier til private investorer. Det går for dem som for de store statsejede koncerner, der gradvis kommer på udenlandske hænder.

Ifølge lovforslaget kan en kommune  fortsat virke på markedet - i mindre omfang, eller hvis det sker på grundlag af en særlov. På grund af undtagelsesbestemmelserne, vil kommunen også kunne generere forskellige former for støtte til datterselskaber i den kommunale koncern, samt til bredere, tilknyttede enheder.

Hvis den generelle regel altså er at privatisere, vil kommunerne blive omdannet til underleverandører til private virksomheder. 

Sundhed og velfærd sættes på markedet

I Finland planlægger man således aktivt at indføre markedsvilkår på det sociale og sundhedsområdet. Sundheds- og socialservice skal omformes til en profitabel forretning, der er kendetegnet ved lave lønomkostninger og høje profitter.

I sundhedspolitikken betyder det, at der sigtes på at overgive ejerskabet til fonde, foreninger og private virksomheder, både bygning og drift af sygehusene. De offentlige sundhedscentre er inde i den samme udvikling.

Andelen af ​​frivilligt arbejdende på det sociale område er stigende; og for eksempel miljøansvar væltes over på beboere og foreninger. Også andre tjenester ydes - hvis de ydes – af sociale "markeder" og frivillige.

Loven træder i kraft senest den 1. september 2013. Den fastsætter en overgangsperiode for de aktiviteter, der udføres i dag, til udgangen af ​​2014.

Privatiseringer af offentlig virksomhed vil altid medføre en autoriseret udplyndring af den nationale værdiarv. Kan der tænkes en større skam end at være en venstreorienteret minister i en højreorienteret regering i året 2013?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2013 - 13:05   30. maj. 2013 - 09:21

Kronik

af Matti Laitinen, socialarbejder, Finland