21 Aug 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Fake news – før og nu

Fake news – før og nu

Der breder sig en desperation i mediebranchen. Fake news-debatten er mediernes reaktion på den voksende konkurrence fra internettet og de sociale medier.

John F. Kennedy ankommer til Dallas den 22. november 1963. Senere samme dag bliver han myrdet. Begrebet "konspitaterionsteori" ændrede karakter efter mordet på ham . På baggrund af den amerikanske befolknings manglende tillid til Warren-kommissionens arbejde for at opklare forbrydelsen, igangsatte CIA en kampagne, som skulle dæmpe denne mistillid til myndighederne.
1 af 1

Sommertid er agurketid, og så er konspirationsteorier et yndet diskussionsemne. Hvert år nye eksperter, nye bøger.

I år, med Donald Trump i fokus, kommer nye ord som fake news i spil. Gammel vin på nye flasker. Senest i Information den 7. juli blev konspirationsteorier givet endnu en vinkling uden at komme sandheden nærmere, som god journalistik jo ellers burde handle om.

Takket være USA's mainstream-medier i USA og resten af verden er "konpirationsteoretikere" blevet latterliggjort. 

Kristeligt Dagblad bragte den 14. maj en artikel "Politisk polarisering nærer konspirationsteorier". Anledningen var en YouGov-spørgeundersøgelse, hvor man stillede folk hypotetiske spørgsmål. Man skulle tage stilling til forskellige konspirationsteorier ud fra ens politiske ståsted. 

Jeg hæfter mig ved forskeren Michael Bang Petersens bemærkning, "at hvor den klassiske strategi imod udokumenterede konspirationsteorier som de nævnte har været en øget indsats for at undervise i og oplyse om det, der faktisk lader sig dokumentere, så ser dette ikke ud til at være tilstrækkeligt i dag, blandt andet fordi internettet og sociale medier har givet befolkningen langt stærkere redskaber til at dele og sprede rygter.”

Her går forskeren, som jeg formoder er offentligt betalt, helt galt i byen. Eller også citeres han forkert i Kristeligt Dagblad. Eller er det et mediestunt, som atter engang skal forsvare mainstreampressen imod internettet og de sociale medier? Det er da - for den helt almindeligt iagtagende person (som mig selv) -  langt mere indlysende, at det er mainstreampressens mangel på vilje til at søge dokumentation og årsager til visse konspirationsteorier, der er problemet.

Konspirationsteori eller fake news?

En konspirationsteori er en uopklaret teori om en gruppe menneskers fordækte samarbejde for at realisere en ond hensigt. Fake news er bare løgn og propaganda. Intet nyt under solen.

Konspirationsteoribegrebet har dog fået en anden betydning siden mordet på J.F. Kennedy i 1963. På baggrund af den amerikanske befolknings manglende tillid til Warren-kommissionens arbejde for at opklaret forbrydelsen, igangsatte CIA en kampagne, som skulle dæmpe denne mistillid til myndighederne.

Motivet for kampagnen var også at stoppe de rygter, som beskyldte CIA for at være medsammensvoren. Man må sige, det blev en vellykket kampagne. Takket være mainstreammedier i USA og resten af verden fik konspirationsteoribegrebet en anden betydning; ”konpirationsteoretikere” blev kort sagt latterliggjorte. Nu var der ikke længere grund til at være mistænkelig over for myndighederne. Man vil jo ikke stå udenfor det gode selskab og udsættes for hån, spot og latterliggørelse. Samarbejdet imellem magthaverne og mainstreammedierne har således fungeret upåklageligt i mange år. Men så kom internettet og de sociale medier. Og med dette, nye kilder til information, samtale og debat. De etablerede medier er herefter kommet mere og mere under pres.

Et Deadline-indslag d. 20. maj var et andet eksempel. Anledningen var Pierre Collignons nye bog ”Tilbage til virkeligheden”. Gennem hele indslaget diskuterede Niels Krause-Kjær, David Budtz Pedersen og Pierre Collignon fake news som problemet samtidigt med, at man skamroste de etablerede medier og skældte ud på internettet og de sociale medier. Mere eller mindre. På intet tidpunkt blev de herrer opmærksomme på, at fake news måske snarere er et symptom på et eller flere problemer. Den politiske polarisering (eller balkanisering som der også blev sagt) skyldes nok snarere den voksende mistillid til netop vore politikere og etablerede medier. ”Internettets uklare rum” blev sat i modsætning til ”de gode debatredaktioner”.

Den gode DR-debatredaktion havde indledt indslaget med to eksempler på fake news/faktabenægtelse. Først en omtale af MFR vaccinen og den angst den er omgærdet af blandt nogle. Her var pointen at de bekymrede intet har at frygte, fordi videnskaben har undersøgt vaccinen til bunds. Tro er modbevist med viden. Der foreligger bevismateriale forstås!

Dernæst en kort omtale af terrorangrebet 9/11. Her omtales nogle folks tro på at George W. Bush mere eller mindre var den ansvarlige bagmand. Men herefter kom ingen forklaring på hvad faktabenægtelsen går ud på? Her fungerede den iværksatte CIA-kampagne fra 1967!

Den opmærksomme og iagtagende del af befolkningen kan jo godt gennemskue dette. Herved skabes behovet for at søge viden udenfor de etablerede medier. Når DR og mainstreammedierne fortier sandheden, eller i andre sammenhænge videregiver fake news budskaber, er de dermed selv med til at skabe polariseringen i samfundet. Hvor de i stedet diskuterer symptomerne (fake news, det postfaktuelle samfund, kært barn har mange navne) glemmer de årsagerne (taburiserede emner) og resultatet er ligegyldig og lemfældig nyhedsbehandling.

Fortællingen om konkurrencestaten har skabt en forestilling om at al virksomhed i Danmark (og den øvrige vestlige verden) skal kunne betale sig. Men der er masser af nødvendig aktivitet, som ikke kan betale sig. For eksempel vores demokrati. Skal de etablerede medier genvinde noget af det tabte overfor de sociale medier, må de genopdage deres egentlige mission i samfundet.

Mediernes berettigelse er at være demokratiets "vagthund". Hvis de skal leve op til denne rolle, er det nødvendigt at de genvinder deres troværdighed - og det vil kun ske, hvis de frigøres fra politisk og økonomisk pres. Politikerne skal altså, uden at blande sig i øvrigt, sikre tilstrækkeligt økonomisk grundlag for en grundig, saglig og uafhængig public service, især hvad angår DR. Det er dyrt - men vi skal have råd til det, hvis vores demokrati skal overleve. Alvorligheden i denne opgave kan ikke gentages ofte nok.

Det seneste medieforlig viser det går den stik modsatte vej. Politikerne tager ikke demokratiet alvorligt.

 

 

10. aug. 2018 - 08:02   10. aug. 2018 - 08:10

Kronik

af Peter S. Jessen, akademi-ingeniør, Ballerup