23 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 7 °C

Du skal arbejde, til du dør

Du skal arbejde, til du dør

Det var Helle Thorning-Schmidt, der fik vedtaget forslaget om gradvis forhøjelse af pensionsalderen. Og da loven ikke indeholder et sluttidspunkt, er den samtidig en lov om gradvis afskaffelse af folkepensionen.

Da Helle Thorning-Schmidt tiltrådte i 2011, havde ingen vel forestillet sig, at man fra den regering skulle opleve en lovændring, der betyder en gradvis afskaffelse af folkepensionen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Spørgsmålet om pensionsalder er blevet et diskussionsemne her op til det kommende valg. Det handler ikke om økonomi, for Danmark er et rigt land, og hvis der er vilje, er der også råd til at give ældre medborgere en velfortjent folkepension. Men EU er rykket tættere på, og nu gælder det om at harmonisere og ensrette social- og arbejdsmarkedspolitikken. 

Helle Thorning-Schnidt fik fremsat et lovforslag om en gradvis forhøjelse af pensionsalderen, som uden diskussion overhovedet blev vedtaget i Folketinget.

Det, der nu hedder Den Europæiske Union, har siden begyndelsen arbejdet sig frem mod en stadig tættere union. Det stod der i Romtraktaten, man skulle, og man har langsomt inddraget flere og flere og områder og lagt en fælles politik.

Det begyndte med landbrugspolitikken og fiskeripolitikken. Danmark har modtaget meget landbrugsstøtte, således at man i de første år modtog det samme eller måske endda lidt mere i landbrugsstøtte, end det medlemsbidrag man betalte til EU. 

Socialpolitikken står for tur

Der er heller ikke så mange mennesker, der er blevet berørt af det, idet antallet af landmænd og fiskere er begrænset, og den fælles politik var en fordel for dem. Nu er man kommet til et af de virkeligt vanskelige områder, social- og arbejdsmarkedspolitikken, herunder også pensioner, som berører alle mennesker i de forskellige lande. 

Det, der gør det vanskeligt, er, at der ikke blot er forskellige ydelser, der er også forskellige systemer. Når vi taler om "den danske model", så er det fordi, det er et andet system, en anden måde at løse problemerne på arbejdsmarkedet på.

Jeg synes, de øvrige EU-lande skulle lære af de nordiske lande og stræbe efter at få et samfund, der ligner de nordiske lande, men det kommer ikke til at ske.

Når Storbritannien er trådt ud, er det Tyskland og Frankrig, der har de stærkeste økonomier, og det bliver deres modeller, der bliver den måde, man indretter social- og arbejdsmarkedspolitikken på.

I Tyskland har der været en række arbejdsmarkedsreformer, Hartz l, ll, lll og IV, som har forringet forholdene for arbejdstagerne betydeligt. Det er formentligt det, der skal udbredes til hele EU. 

Gradvis afskaffelse af folkepensionen

Lad os kigge lidt på pensionsområdet. I Tyskland og Frankrig har man ikke en folkepension, man har udelukkende arbejdsmarkedspensioner.

Pensionen udbetales i forhold til, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet. For fem år siden ville man ændre pensionerne i Frankrig. I Paris var der kæmpemæssige demonstrationer og happenings i gaderne, fordi man ville ændre det fra 40 år på arbejdsmarkedet til 43 år for at opnå fuld pension. Så vidt jeg ved, blev det gennemført alligevel.

Den drevne EU-politiker Helle Thorning-Schmidt var naturligvis godt klar over, hvilken vej man skulle gå i Danmark. Meget kort tid efter hun var blevet statsminister i 2011, fik hun fremsat et lovforslag om en gradvis forhøjelse af pensionsalderen, som uden diskussion overhovedet blev vedtaget i Folketinget.

Det blev begrundet med, at levealderen stiger, og at man derfor "skulle arbejde lidt længere". Loven var indrettet sådan, at forhøjelsen af pensionsalderen først trådte i kraft nogle år senere. Der er ikke nogen øvre grænse for stigningen, så det er i realiteten en gradvis afskaffelse af folkepensionen, fordi mange ikke vil kunne opnå at få folkepension, inden de dør.

Det socialdemokratiske svigt

Om Socialdemokratiet, som stillede forslaget, forestillede sig, at man i stedet for kunne leve af sin arbejdsmarkedspension er ikke til at vide. Socialdemokratiet har fået gennemført en lovgivning, der i realiteten betyder, at alle, der arbejder i Danmark, som ikke har kunnet opspare en god privat pension, bliver tvunget til at arbejde, til de dør.

Samtidig har man ikke bare set til, men også aktivt medvirket til at udhule og i realiteten afskaffe efterlønsordningen. Det er sket efter gentagne henvendelser fra EU, som fejlagtigt har troet, at det var en slags social ydelse eller pension og ikke en forsikring, som man indbetaler til. 

Afskaffelsen af folkepensionen er altså Socialdemokratiets politik og har været det i årevis. Det har de ikke sagt åbent. Det er blevet pakket pænt ind i, "at vi bare skal arbejde lidt længere".

Det var Socialdemokratiet, der i 1930'erne fik gennemført folkepensionen som en rettighed for alle. Den betød, at alle ældre kunne se frem til en god og tryg alderdom uanset ens hidtidige økonomiske formåen. Den ret og tryghed har Socialdemokratiet, SF og de øvrige borgerlige partier taget fra os. Unge mennesker i dag er bekymrede for, hvordan de skal kunne leve, når de en dag ikke længere kan holde til arbejdet. Hvor blev det socialdemokratiske velfærdssamfund af?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. feb. 2019 - 08:41   14. feb. 2019 - 08:50

Kronik

af Kit Aastrup, Aarhus, kandidat i socialt arbejde