12 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 3 °C

Ytringsfriheden angribes – hvor bliver reaktionerne af?

Fake News og medierne

Ytringsfriheden angribes – hvor bliver reaktionerne af?

IT-selskaberne har lovet EU-kommissionen at fjerne "illegal hate speech" inden for 24 timer og gøre den slags indhold utilgængelig. Ellers vanker der bøder.

Ejerne af de store sociale medier har lovet EU at fjerne indhold, der "ansporer til vold og hadefuld opførsel". Men hvad er det? Kan for eksempel demonstrationer og protester stemples som hadefuld opførsel.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix
1 af 1

Der er gang i en massiv kampagne for at begrænse ytringsfriheden over hele Europa. Det startede under påskud af at "bekæmpe hadefulde ytringer" på internettet.

Efter Hillary Clintons nederlag i USA er begrebet "fake news" blevet moderne, og nu er det det nye påskud til en drastisk begrænsning af ytringsfriheden.

Internettet og sociale medier har – i hvert fald en kort stund – undergravet den økonomiske og politiske elites mediemonopol.

Der er ikke blot tale om en politisk kampagne. EU har vedtaget vidtgående retningslinjer, og i flere lande findes der lovforslag, som vil indføre store bøder, ja til og med fængselsstraf for ytringer. Europa har ikke oplevet alvorligere trusler mod demokratiet siden fascismens dage – men hvor er reaktionerne?

EU i spidsen for censur

EU-kommissionen og IT-giganterne Facebook, Twitter, Google og Microsoft er blevet enige om en "Code og Conduct", skrev avisen The Guardian i maj 2016.

Under påskud af at ville bekæmpe racisme og fremmedhad indførte de regler for hurtig og effektiv censur af sociale medier og andre internetplatforme. IT-selskaberne forpligter sig til at fjerne "illegal hate speech" inden for 24 timer og gøre den slags indhold utilgængelig.

Man starter altså med at sige, at det drejer sig om at bekæmpe "racisme og had mod befolkningsgrupper", men så kommer det mere uldne: "content that promotes incitement to violence and hateful conduct" (indhold, der fremmer ansporing af vold og hadefuld opførsel; red). Men hvad er det?

Er det demonstrationer eller protester myndighederne mener "opfordrer til vold"? Og hvad er "hadefuld opførsel"?

Efter at Hillary Clinton tabte præsidentvalget i USA, hævdede globalisterne, at det skyldtes, at der blev spredt "falske nyheder" - "fake news" i sociale medier. De kunne ganske vist ikke henvise til nogen seriøs forskning, som kan underbygge den påstand.

Knap en måned efter valget i USA blev EU og NATO enige om at gå i krig mod "falske nyheder".

Det norske nyhedsbureau NTB skrev:

"Inden udgangen af året skal der udarbejdes en fælles analyse af, hvordan desinformation spredes blandt andet på sociale medier.

De to kontorer  (EU og NATO) skal også samarbejde om oplæring og seminarer, og de skal gøre en fælles indsats for at "forbedre kvaliteten og rækkevidden af et positivt narrativ".

EU's udenrigstjeneste (EEAS) oprettede i fjor sin egen arbejdsgruppe mod desinformation fra Rusland. Denne arbejdsgruppe – East Stratcom – får hjælp fra eksperter, journalister, offentligt ansatte, tænketanke og organisationer i mere end 30 lande til at knuse myter og faktatjekke artikler."

>> LÆS OGSÅ: Dansk spydspids i EU's informationskrig

Her siger EU og NATO, at de vil inddrage journalister, offentligt ansatte og organisationer i noget, som vi ikke kan kalde andet end en propagandakrig.

Drastiske lovforslag

I Tyskland har regeringskoalitionen fremlagt et lovforslag, som vil gøre det muligt at udstede bøder op til 500.000 euro for hvert enkelt tilfælde af "falske nyheder" på Facebook, som ikke fjernes inden for 24 timer. Vi snakker om op mod fire millioner kroner – per gang. Det må være på sin plads at kalde det drastisk.

Det her sker uden at nogen som helst har forsøgt at reflektere seriøst over, hvad "fake news" er for noget. Historien om kuvøserne i Kuwait var falske nyheder, og de fik alvorlige konsekvenser, fordi den retfærdiggjorde den første Irak-krig. Historien om Saddam Husseins "weapons of mass destruction" var "fake news", og den lagde grundlaget for den anden Irak-krig, som førte til enorme tab af menneskeliv og forfærdelige ødelæggelser. Begge disse historier blev bragt igen og igen uden nogen kritisk distance af de store mediehuse: CNN og BBC men også Aftenposten, Norges Radio og TV (NRK), NTB og så videre.

Lovgiverne har ikke givet os nogen vurdering af, hvor store bøder disse medier burde have haft for den slags falske nyheder. Og det er klart, at de ikke har gjort dét, for forslagene er ikke rettet imod main-stream medier. De er rettet mod ethvert forsøg på at undergrave løgnekampagnerne, forvrængningerne og fortielserne i de mægtigste medier.

Internettet og sociale medier har – i hvert fald en kort stund – undergravet den økonomiske og politiske elites mediemonopol. Det er dette monopol, som skal vindes tilbage ved hjælp af de mest diktatoriske lovforslag siden Hitler.

Danmark og Italien

Både i Danmark og i Italien er der kommet tilsvarende lovforslag.

Et tværpolitisk lovforslag i det italienske senat lægger op til store bøder – og til og med fængselsstraf til enkeltpersoner og medier, som "undergraver" demokrati og publicerer "falske, overdrevne eller partiske" nyheder på nettet, og nægter at ændre dem eller trække dem tilbage inden for 24 timer.

For almindelig rapportering af "falske nyheder" kan man få en bøde på 5000 euro, mens "hadkampagner mod enkeltpersoner" eller sager, "som tager sigte på at undergrave den demokratiske proces" kan udløse en bøde på 10.000 euro. Nyheder, som kan "føre til frygt i offentligheden" eller "skade almene interesser" vil kunne straffes med "ikke mindre end to års fængsel".

Den 12. januar 2017 fremlagde det danske justitsministerium et høringsudkast til en ny lov om blokkering af netsteder. Jesper Lund, som er medlem af EDRi (European Digital Rights) og IT-Politisk Forening i Danmark skriver:

"Dette skridt har været forventet i et par måneder som en del af regeringens handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering på internettet. Danmark har sit forbehold, når det gælder retspolitik i EU, så det nye EU-direktiv om bekæmpelse af terrorisme, som også indeholder en valgfri adgang til netstedsblokering, gælder ikke Danmark.

Til trods for, at lovforslaget udadtil har fokus på ekstremisme og radikalisering, favner det meget bredt, når det gælder kriterier for blokkering af netsteder. Forslaget indebærer, at et netsted kan blive blokeret, hvis der er grund til at tro, at noget indhold er i strid med danske straffelov. Ethvert brud på straffeloven (....) som går videre end til fornærmelser og æreskrænkelser, kan være grundlag for at blokkere."

Hvor er reaktionerne?

Drastiske bøder, censur, militarisering af meningsdannelsen (NATO), forbud, blokkering og fængselssraf – for ytringer. Det er jo dramatiske skridt i retning af diktaturet. Så man skulle forvente en proteststorm fra politikere på venstrefløjen, og måske i endnu højere grad fra den værdikonservative højrefløj. Man burde forvente, at Penklubben, Fritt Ord, Journalistforbundet og aviser som Klassekampen var gået på barrikaderne for det frie ord. – mod magthavernes censuriver. Man skulle forvente, at i det minbdste partierne SV og Rødt (norske søsterpartier til SF og Enhedslisten; red.) ville gøre kampen mod censur og meningstvang til en politisk hovedsag.

Det er muligt, at jeg ikke følger godt nok med. Det er muligt, at der har været nogle protester, som jeg ikke har bemærket. Ret mig gerne. Her ønsker jeg, at jeg har taget fejl. Men som det ser ud for mig, så findes der ingen protestbevægelse mod dette massive angreb på ytringsfrihed og demokrati.

Artiklen blev bragt på hjemmesiden steigan.no den 22. februar i år, og bringes her efter aftale med forfatteren, norske Pål Steigan.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2017 - 12:25   04. mar. 2017 - 12:30

Medier

palsteigan@artemisia.no
Fakta: East StratCom Task Force
  •  I marts 2015 besluttede EU's stats- og regeringschefer, at EU's udenrigschef skulle udarbejde en plan for strategisk kommunikation i EU - herunder at oprette en enhed, East StratCom Task Force, som blev operationel i september 2015.
  • Kontoret hører under EU's Udenrigstjeneste og har 11 ansatte – heriblandt en dansker – og holder til på sjette sal i EU's Udenrigstjeneste i Bruxelles. Taskforcen har et netværk bestående af 450 ngo'er, journalister, akademikere, privatpersoner og offentlige myndigheder i mere end 30 lande, der overvåger danske og udenlandske medier.

  • Taskforcen har tre formål: At overvåge "russisk misinformation" og "aflive myter". At give en positiv fortælling om, hvad EU's politikker og værdier er. At støttte "frie og uafhængige røster" i EU's østlige nabolande. 

  • Kontorets skal blandt andet indsamle og registrere såkaldte såkaldt "russisk misinformation" i artikler og indslag samt komme med modinformation. Foreløbig har taskforcen indsamlet 2500 artikler, som angiveligt indeholder "russisk misinformation".

  • Hver uge offentliggør East StratCom Task Force to nyhedsbreve: The Disinformation Review og The Disinformation Digest. Taskforcen driver også Twitter-kontoen EU Mythbusters og Facebook-siden EU vs Disinformation og producerer video'er.

  • Den tidligere danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, var blandt drivkræfterne for at få oprettet East StratCom Task Force.