24 Sep 2018  

KBH: Spredte skyer, byger, 6 °C

Vilkår for børn og kvinder i flygtningelejre

Offentligt møde

Vilkår for børn og kvinder i flygtningelejre

Foredrag på Dokk1 i Aarhus ved Mozhdeh Ghasemiyani, psykolog og flygtning. Dette er det første i en række foredrag om kvindekamp og kampen for ligestilling med fokus på minoritets- og flygtningekvinder, som Kvindepolitisk Forum arrangerer. Der er gratis adgang. Foredragsrækken er støttet af en række fagforeninger.

1 af 1
24 sep 2018

Kvindepolitisk Forum Aarhus indleder deres efterårsprogram mandag den 24. september klokken 19 med et foredrag af Mozhdeh Ghasemiyani om vilkår for børn og kvinder i flygtningelejre – hvad kan vi gøre for at hjælpe dem?

Mozhdeh Ghasemiyani er kvoteflygtning fra Iran, født af kurdiske forældre. Kom til Danmark for 21 år siden. Er psykolog. Hjælper uledsagede børn og yder debriefing til læger og sygeplejersker i Læger Uden Grænser.

Flere gange årligt besøger Mozhdeh Ghasemiyani forskellige flygtningelejre og oplever, hvilke vilkår der er. Dem vil hun fortælle om og også om, hvad man kan gøre for at bedre vilkårene og om, hvordan man som flygtning overlever de ar, man har på kroppen.

De øvrige foredrag i rækken finder sted torsdag den 8. november og en aften i januar 2019. De finder alle sted på Dokk1, og der er gratis adgang.

Foredragsrækken er støttet af Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, BUPL, FOA, 3F, LO, Danske Bioanalytikere, Kost- og Ernæringsforbundet og Dansk Sygeplejeråd.

Om foredragsrækken

Om efterårets foredragsrække skriver Kvindepolitisk Forum Aarhus:

“Kvindekamp og kampen for ligestilling mellem etniske grupper har en lang sammenhængende historie. Under borgerrettighedsbevægelsen i USA stod kvinder og sorte ofte sammen om at kræve demokratiske rettigheder, og herhjemme har antiracisme og feminisme da også tit været emner, der har været diskuteret i de samme partier eller politiske kredse. Blandt mange kønskritikere og kvinderettighedsforkæmpere i dag anerkender man, at feminismen er intersektionel. Et bud på en ny måde at tænke feminisme på der også ser på, hvordan forskellige former for diskrimination kan spille sammen.

Med denne foredragsrække sætter vi fokus på minoritets- og flygtningekvinder og -børn i Danmark og Europa. På grund af de sidste årtiers krige i Mellemøsten, som Danmark har deltaget i, er den mellemøstlige eller arabiske flygtningekvinde blevet en ny minoritetsskikkelse i vores medie- og kulturbillede.

Det har rejst offentlige debatter om alt fra integration til flygtningelejre og sexisme i minoritetsmiljøer. Men hvordan kan vi betragte disse debatter fra et feministisk perspektiv? Krige er forfærdelige for alle, men vi glemmer ofte at tale om, at kvinder og børn rammes hårdest og har sværere ved at klare sig i et fremmed samfund.

Ved vi egentlig overhovedet nok om, hvad det vil sige at leve som barn, kvinde, farvet eller flygtning i verden i dag?

Hvad er egentlig vores ansvar over for de mennesker i vores samfund, der lever som minoritetsgruppe? Og hvad kan vi gøre ved det?

 

< sep 2018 >

24
24. sep. 2018 - 11:00 til 13:00
24
24. sep. 2018 - 16:30
24
24. sep. 2018 - 19:00 til 21:00
24
24. sep. 2018 - 19:00 til 21:00
28
28. sep. 2018 - 11:00